Blog

Madkulturen i dag – og i fremtiden?

Et stærkt samfund kræver en stærk madkultur. Derfor er det afgørende, at vi som befolkning kan finde ud af at lave velsmagende, sund og bæredygtig mad til os selv.

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For 10 år siden blev Madkulturen etableret som en selvejende organisation under Fødevareministeriet.

Vores opgave var og er at styrke den danske madkultur for herigennem at bidrage til at finde løsninger på samfundsudfordringer.

For at kunne styrke en abstrakt størrelse som den danske madkultur er man nødt til at vide noget om, hvordan det rent faktisk står til med den. Derfor gennemfører vi en årlig madkulturundersøgelse, hvor vi tager temperaturen på danskernes tilgang og forhold til råvarer, madlavning og måltidet.

Et blik i spåkuglen

I forbindelse med vores 10-års jubilæum har vi kastet et blik i spåkuglen og gennemført et lille tankeeksperiment. Hvordan vil det se ud med madkulturen, hvis vi fremskriver udviklingen, som den har set ud de foregående år, 10 år frem i tiden?

Det har bl.a. ført til tre perspektiver, som vi mener, det er værd at tage bestik af.

1. I 2030 vil mindre end hvert 3. aftensmåltid være helt hjemmelavet

2. I 2030 vil næsten hvert 4. aftensmåltid bestå af take-away eller en færdigret

3. I 2030 vil 4 ud af 10 hjemmelavede måltider være tilberedt på under 15 minutter

Helt generelt peger udviklingen altså på, at vi i stigende grad tilvælger forarbejdede produkter, der giver os en oplevelse af at gøre madlavningen enklere; at vi oftere springer madlavningen helt over og vælger måltider, der er færdigproduceret uden for hjemmet eller kun kræver opvarmning; og at vi generelt bruger mindre tid på at lave mad.

Man kan stille sig selv spørgsmålet, om det er et problem? Ikke nødvendigvis. Et øget sortiment af varer på hylderne både blandt færdigretter og halvfabrikata kan ses som en positiv fremgang i forhold til at få velsmagende mad hurtigt på bordet. Et rigt og varieret tilbud af take-away især i de store byer har givet mange muligheder for at smage på spændende og lækker mad fra en lang række forskellige køkkener. Og mindre tid i køkkenet giver mere tid til andre vigtige ting.

Fald i madlavningskompetencer

Man kan dog også anskue det som et udtryk for et generelt fald i madlavningskompetencerne i den danske befolkning, og heri ligger et potentielt problem. Hvad end man er optaget af mad og madlavning, eller man ser det som noget besværligt, der bare skal overstås, er der en fælles oplevelse af, at mad, der i højere grad er lavet fra bunden, både er sundere og mere velsmagende og tilfredsstillende. Vi kan også se, at manglende madlavningskompetencer kan føre til, at man spiser mindre varieret, mindre bæredygtigt og med mere madspild.

I Madkulturen anser vi øgede madlavningskompetencer blandt befolkningen som en forudsætning for, at vi som land spiser sundere, mere bæredygtigt og med mindre madspild. At vi alle besidder et helt basalt råvarekendskab og evnen til at frembringe enkel, nærende og velsmagende mad er fundamentet for en stærk madkultur. Og når vi ser på nogle af de samfundsudfordringer, vi står med i dag, fx klimaforandringer og livsstilssygdomme, kan vores madkultur enten være en del af løsningen eller en del af problemet. Vi løser det ikke med madkultur alene. Men vi løser det ikke uden.

Det er også grunden til, at vi tillægger faget madkundskab så afgørende betydning for vores børn og unges almene dannelse. Vi ser et behov for, at faget fylder mere i grundskolen og optimalt set også får en plads på alle ungdomsuddannelserne, hvor vores unge mennesker står lige for selv at skulle tage vare på egen husholdning, sundhed og trivsel.   

Målsætning 2030

Fra Madkulturens undersøgelser ved vi blandt andet, at 1/3 af de 18-25årige mener, at deres madlavningsevner er utilstrækkelige, og at over halvdelen af danskerne savner viden om, hvilke fødevarer, der er bæredygtige

Hvis vi således ønsker en anden madkultur end vores spåkugle viser nu, er det afgørende, at vi de næste 10 år får flere danskere til at interessere sig for maden og måltidet og af den vej bidrager til at indfri det store potentiale, vores madkultur har for folkesundheden og for klimaet. En af de målsætninger, vi vil arbejde for er, at alle børn og unge i 2030 kan tilberede sunde og bæredygtige måltider. Vi håber, at der er mange, der vil hjælpe os med denne store, men vigtige opgave.