Blog
Pitstop - måltider og madmod
Der er flere veje til sunde liv - racerbiler er en af dem. Det er en kunst at møde et barn med spiseudfordringer på barnets præmisser. Med Filip lykkedes det ved at vise ham bøger med racerbiler biler. Filip faldt pladask for en flot Ferrari og dermed var der kontakt.
Filip er 6 år. Han går i 0. klasse. Han spiser meget ensidigt og vil ikke spise, hvis han er optaget af noget andet. Han er selektiv og har ikke særlig god kontakt med følelsen af sult og mæthed. Han elsker søde sager.
Ved den første samtale taler vi om racerbiler. Han ved meget om biler - også at de ikke kan køre uden brændstof. At der skal olie på motoren osv. Han forklarer, hvorfor racerbiler kommer i pitstop, hvordan de bliver tjekket og gjort køreklar.
Filips viden om og interesse for biler bliver vejen til at spise. Fordi det giver mening i forhold til biler, er Filip hurtig med på, at han også har brug for at komme i pitstop.
Vi aftaler, at han skal i Pitstop 5 gange om dagen. Han får 5 magneter, som han kan sætte på køleskabet. Hver aften skal han tjekke om han har været i Pitstop 5 gange. Han har brug for forudsigelighed, så sammen præciserer vi, hvad 5 Pitstop indebærer.
Vi aftaler også, at Filip hjælper med at dække bord til aftensmaden og at det er vigtigt, at han spiser sammen med sin familie. Det er vigtigt at holde pause fra leg.
Øvetallerken.
Filip er utryg ved ny mad. Han viser interesse, men kan ikke lide, at mad er blandet sammen på tallerkenen, slet ikke ny mad. Derfor får han en desserttallerken som øvetallerken. På den kan han lægge ny mad. Når han er klar, flytter han maden over på sin egen tallerken. Han rører, lugter og tager maden til munden uden at spise. Denne fase er vigtig, selvom der både er madspild og begrænset spisning. Når han har ro til over tid at undersøge maden, varer det varer ikke længe, før han begynder at tage små bider af ny mad.
At lære at spise flere måltider og ny mad er en lang proces. Det kræver tålmodighed, gentagelser, anerkendelse og udholdenhed. Det er ikke et quickfix.
I takt med at Filip bliver optaget af få 5 magneter på køleskabet hver dag, stiger indtaget af mad.
Han fortæller, at han ikke er så sur om eftermiddagen længere. Han fortæller, at han er sulten, når det er aftensmadstid. Vi har alle brug for at vide, at humøret kan hænge sammen med blodsukkeret. For en dreng på 6 år er det en stor øjenåbner, at han ikke længere er så sur, når han kommer hjem og at det skyldes, at han spiser mere mad.
Vi får også talt om, at det kan være svært at mærke sult og at det hjælper at spise, selvom han ikke kender følelsen af sult. Det gør han efter få uger. Han begynder at udtrykke behov for mad.
Smage nyt.
Filip gerne smage broccoli. Vi taler om, at broccoli ligner små træer. Vi taler om at smage flere gange for at finde ud af, om munden overhovedet kan lide broccoli. Filip foreslår selv at smage 14 gange. Han laver en sjov test med mig. ”Hvis jeg har skåret broccoli ud i 14 stykker og spiser det på én gang, gælder det så?” Det er finurligt. Jeg fortæller, at det ikke helt gælder og at han må prøve igen og igen. Det virker for Filip og i løbet af kort tid spiser han broccoli med glæde – den succes øger hans madmod.
Andre veje
For Filip blev indgangen til at spise kendskabet til racerbiler og Pitstop.
For Ida blev det glæden ved at gå til ridning og at se, hvad heste spiser. At spise en gulerod eller et æble sammen med hesten.
For Molly blev det strukturen med et ugeskema på en magnetplade og magneter til henholdsvis måltider og antal glas vand.
3 børn – 3 forskellige veje til at øge spisning, måltider og madmod.
