Blog

"Hvad kan jeg blive?" - Meget mere end du tror

Har man som ung fået smag for at arbejde med mad og fødevarer, står alle døre åbne. Fødevareuddannelserne byder nemlig på rigtig mange spændende karrieremuligheder med tusindvis af jobs i en af de største eksportbrancher i Danmark. Desværre er der bare ikke så mange, der ved det.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har man som ung fået smag for at arbejde med mad og fødevarer, står alle døre åbne. Fødevareuddannelserne byder nemlig på rigtig mange spændende karrieremuligheder med tusindvis af jobs i en af de største eksportbrancher i Danmark. Desværre er der bare ikke så mange, der ved det.Det er smart at ’være noget med mad’ i dag, for tv og sociale medier flyder over med succesfulde kokke, charmerende bagedystere og overskuds-instagrammere, der lige smutter i køkkenet for at rulle lakridstrøfler til tirsdagshyggen. For så at dokumentere indsatsen og dele billedet af herlighederne med sine mange følgere. ”Jeg er, hvad jeg poster”. De er stjernerne, som tusindvis af børn og unge (og voksne) bliver inspireret af.Og hvor er det dejligt, at så mange – og allerede i en tidlig alder – interesserer sig for madlavning! Der er nemlig rigtig mange muligheder for en karriere inden for ’noget med mad’ – i en branche, der er en af landets største og vigtigste.

Desværre er der ikke lige så mange, der ved, hvor mange muligheder, der rent faktisk er, når de skal vælge uddannelse. Og det er ærgerligt, for fødevaredanmark har mange flere bud på et spændende arbejdsliv end jobbet som (stresset) køkkenchef på en toprestaurant eller feteret tv-konditor.

Stort frafald

Men faktum er f.eks., at fødevareuddannelserne i dag har nogle af de laveste fuldførelsesprocenter blandt erhvervsuddannelserne – og de er endda for nedadgående.

Det er der flere årsager til. Blandt andet efterlyser Kommunernes Landsforening i et nyt udspil, initiativer, der skubber unge i retning af de uddannelser, som virksomhederne efterspørger, og som giver job. Dem er der nemlig masser af, og de skal besættes af kvalificeret og passioneret arbejdskraft, hvis Danmark skal bibeholde sin position som vægtig og vigtig fødevareproducerende nation.

Naturvidenskab kan være en indgang

Det er bestemt heller ikke lige gyldigt, hvordan de desværre stadig forholdsvist få madkundskabstimer bruges som øjenåbner for den spændende branche, og også fagene fysik, kemi og naturvidenskab kan være indgang til en uddannelse her.Faget madkundskab er allerede godt på vej. Med navnskiftet fra hjemkundskab sidste år fulgte også højere ambitioner om, hvad undervisningen skal rumme, og der er i dag mere madlæring end udelukkende madlavning på skemaet.

Men det kan stadig favne mere og bredere og forhåbentligt pirre de kommende studerendes nysgerrighed og interesse for de mange grene af branchen – en indsats, der kræver prioritering og skal dyrkes af både lærere, forældre og studievejledere.

Så: Vil I ikke hjælpe med at sprede budskabet og gøre noget for, at flere unge vælger fødevareuddannelserne? Så vi kan sikre, at branchen tilføres dedikeret og kvalificeret arbejdskraft?

Food Careers

I morgen lanceres et nyt hjælpemiddel i den sammenhæng: Food Careers er et online karriereunivers, som skal løfte landbrugs- og fødevarebranchens image ved at samle branchen og vise unge de mange forskellige – og spændende! – muligheder inden for fødevarerelaterede uddannelser og jobs. Det skal med film og tilstedeværelse på de sociale medier – og endda også med et godt gammeldags kortspil – vise, at der også er prestige og passion i at være slagter, mejerist, tjener og procesteknolog. For de unge er passion i sig selv nemlig prestige-givende, og når den – passionen – er til stede, er den drivkraft nok.

OM FOOD CAREERS:

Promilleafgiftsfonden har i 2015 bevilget to mio. kroner til udvikling af Food Careers for landbrugs- og fødevareuddannelser. Etableringen af Food Careers sker i samarbejde med partnerne bag projektet Fremtiden fødevareuddannelser, som er 3F, Fødevareforbundet NNF, HORESTA, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Kost- og Ernæringsforbundet, Danske Slagtermestre, Rektorkollegiet for Professionshøjskolerne, Rektorkollegiet for Danske Erhvervsakademier, Rektorkollegiet for Danske Universiteter og Danske Erhvervsskoler.