Blog
Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?
Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug, har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel, hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om. Sammen med forskere har Kina og Brasilien, har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 igennem et godt stykke tid, været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild.
Skal skolen undervise i madspild?
Som Wolfgang Klafki for længst har skrevet, så er der et kæmpepotentiale i at tematisere læring i skolen omkring samfundets store nøgleproblemer. Så hvorfor ikke udvikle dannelse og læring om et af de områder, som over de seneste år har fået en central plads i den almindelige danskers bevidsthed? Nemlig forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning. Det gør vi i SELEA projektet ved at lægge os tæt op af Sciencefagene og Teknologiforståelse. Og ved at udvikle læringsforløb, der styrker elevernes undersøgende og skabende kompetencer. Derfor er den grundlæggende idé også at dannelse om madspild skal tage udgangspunkt at bygge og konstruere. I Brasilien har vi fået en professor i kunstig intelligens til sammen med eleverne at programmere et par LEGO robotter, der så kan udfordre eleverne på deres viden om madspild.
Politikerne har fået øjnene op for skolens potentiale
Skolen, fødevarerne, verdensmålene, de unges bidrag – og klimaet er kommet højt op på agendaen i forbindelse med FNs internationale år om fødevaresystemer – det såkaldte UNFSS21. Vi har mærket den helt nye politiske medvind på cykelstien. FN topmødet har nemlig haft en særlig indsats for netop madspild og har satset bevidst på, at bruge den ny ungdomsmobilering omkring klima og fødevarespørgsmål, som afsæt for at skabe opmærksomhed og engagement. I det politiske system er der stor opmærksomhed omkring det potentiale som skolen og det uddannelsesmæssige system kan spille i den fødevaresystem forandring, som står højt på agendaen blandt mange beslutningstagere og opinionsdannere. Selv i Danmark er skolemadsprogrammer rykket ind i de de miniterielle kontorer i forbindelse med topmødet. Godt nok kun som strategi i udviklingslandene. Men hvem ved om det med tiden vil komme danske skolebørn til gode en gang i fremtiden?
Hvordan arbejder vi i SELEA?
Målet med SELEA er at udvikle smart uddannelsesteknologi – og med den cirkulære fødevareøkonomi som underliggende læringsrum. Derfor er vi startet med at udvikle et dannelsesbegreb om madspild – en forståelse hvor sciencefagene og teknologiforståelse i skolen har en central placering. Indtil nu har vi arbejdet med to skoler i Danmark og to skoler i Brasilien, der over det seneste halve år har været i fuld sving med at undersøge begrebet og udvikle læringsformer der kan være med til at skabe en sådan dannelse. Men når man arbejder internationalt opdager man hurtigt de store kulturelle forskelle der er i forståelsen af madspild. Læringsstrategier og interventioner er meget kulturelt afhængige. Danmark har en lang tradition for at gøre noget ved mad spild og madspildsstrategier står højt på listen regeringens liste over danske styrke kompetencer. Vi har en folkebevægelse mod mad spild, langt de fleste detail virksomheder og producenter har en klar politik og bruger indsatsen i deres markedsføring. Og vi er i Danmark nået rigtig langt med den digitale skole og smart EdTech.
Store kulturelle forskelle
Anderledes er det i Brasilien og det gælder også spørgsmål om brug af teknologi. Hvor danske skoler er meget digitaliserede, ja så er det helt anderledes i Brasilien. Til gengæld har men været særdeles dygtige til at få skabt forbindelsen mellem madspild og den politiske agenda omkring skolemadsprogrammer og fødevaretryghed. Og lykkedes med atløfte agendaen ind den latinamerikanske gren af FAO. I Brasilien har de i forvejen nemlig et særdeles veludviklet skolemadsprogram som er helt på højde med hvad vi kender fra Sverige og Finland. Men skal man måle effekter af interventioner og læringsforløb, må man have et velegnet instrument til at måle på hvad der virker – eller ikke virker. Sammen med det føderale Universitetet i staten Rio de Janerio og virksomheden Green Rio har vi derfor udviklet en spørge skema teknik hvor vi med de resulterende data er i stand til at vurdere børns viden om mad spil.
Maddannelse som det konceptuelle grundlag
Lige siden de australske forskere Vidgen & Gallagos i 2014 på baggrund af det såkaldte Young People Study publicerede deres artikel om Food Literacy og dens bestanddele har vi haft nogenlunde sikker konceptuel grund under fødderne for at tale om det vi på dansk kalder maddannelse. Maddannelse omfatter viden om og færdigheder indenfor en række områder. At kunne forstå, hvad der er i et produkt, og hvordan det skal opbevares og bruges. Kendskab til nogle basis varer og hvordan man tilbereder dem. At vide hvordan man tilbereder mad fra en bred vifte af fødevaregrupper. Selvstændigt at være i stand til at bruge køkkenudstyr og tiltrækkelig viden om fødevarehygiene til at kunne undgå fødevarebårne sygdomme og forgiftning. Det har betydet af maddannelses forskere har kunnet referere til en fælles begrebsramme og bruge ensartede spørgerammer og metodikker i deres forskning. Men med FN’s verdensmål og med klimakrisen er der sket et afgørende paradigme skift i vores forståelse af hvad en maddannelse for fremtiden egentlig skal omfatte. Og med den helt nye stemme som ungdommen har fået i klimadebatten og med den nye forståelse der er for den tætte sammenhæng mellem klima, fødevarer og landbrugsproduktion er der brug for at lægge komponenter til en ny og fremtidsorienteret forståelse af maddannelse.
Hvordan ser en grøn maddannelse ud?
Det hidtidige udviklingsarbejde har peget på at en dannelse omkring madspild bør omfatte en vifte af kompetencer. Evnen til at vide noget om madens miljømæssige effekter uanset om den bliver spist eller ej. Hvilke emissioner gør sig gældende for forskellige typer af fødevarer? Hvor længe kan forskellige typer af fødevarer holde sig hvad er temperatur kravene under opbevaring? Hvordan kan man sensorisk bedømme om en fødevare bør kastes? Hvilke fødevarer er særlig sårbare når det gælder fødevarebåren sygdom? Hvilke konserveringsformer kan vi tage i bruge for at forlænge holdbarheder? Hvordan kan man måle madspild på en nem måde med støtte af digital teknologi? Hvad ved vi om adfærdspsykologi og vaner og hvordan kan man bruge nudges og adfærdsdesign til at nedsætte madspild? Og hvordan kan vi arbejde med at ændre normer i forhold til det at smide mad ud? Der er disse former for viden, færdigheder og kompetencer som vi har bygget ind i vores spørgeramme og som vil bruge til at kvantificere dannelsen omkring madspild.
Næste trin
Selvom Corona krisen har sat SELEA projektet på nedsat kraft over det seneste år så er der nu igen åbnet op for at aktiviteterne. Hen over sommeren er det lykkedes at få ideen om en indsats modspild bør være en vigtig del at aktiviteterne i forbindelse med FN’s fødevaretopmøde 2021. Samtidig er det lykkedes at få etableret et netværk af skole og læringsaktivister der arbejder med samme problemstilling i andre lande. Og eftersom rejse restriktionerne nu løsnes, skruer vi op for feltarbejdet i de kinesiske og brasilianske skoler. Ideen er at få testet den spørgeskemametodik der skal gøre os i stand til at kunne sætte en eller anden form for score på unges madspildsdannelse for så vidt angår fødevarer, sundhed & bæredygtighed. Fulgt op af et undervisningsmateriale med forslag til læringsforløb. Og eftersom den danske nationale madspildsdag er lige rundt om hjørnet, så sætter vi over de næste par uger ekstra blus på kommunikationsindsatsen.
Læs og lær mere
Artiklen “Defining food literacy and its components” af Helen Anna Vidgen og Danielle Gallegos I tidsskriftet Appetite nr 76 I 2014. Den er tilgængelig på dette link.
Du kan læse mere om SELEA netværksprojektet på denne side. Her kan du også finde et link så du kan følge med når de 2 danske SELEA skoler viser deres bedste teknologiske løsninger frem for fødevareminister Rasmus Prehn på Experimentarium fra kl 14:30 til 15:15 den 29/9. Et hold elever fra Dansborg skolens SELEA team live streamer nemlig det hele som en del af den internationale kampdag mod madspild.
Du kan læse mere om EU’s nye initiativ om madspild i forbrugerledet som bl.a. kommer til at beskæftige sig med skolen og de unges rolle på dette link.
På dette link kan du se eller gense det webinar om Foodies & Fridays hvor en hel vifte af internationale skolebaserede madspildsprojekter blev præsenteret som en del det Københavnske fødevaretopmøde i April 2021.
Tak til Jiachen Song, Beijing Normal University, BNU; Thomas Trøst Hansen, Innovation Centre Danmark i Shanghai; Jeppe Juul Petersen fra den Kgl Danske Ambassade i Beijing; Maria Beatriz Martins Costa, Green Rio, Rio de Janeiro; Alessandra Pereira, UniRio, Rio de Janeiro; João Roberto de Toledo Quadros, Professor, Centro Federal de Educação Tecnológica Celso Suckow da Fonseca: Mukti Ram Chapagain, Young Minds Foodlab UCPH. Samt til Styrelsen for Forskning og Uddannelse der under bevilling 9096-00093A har støttet SENSE & LEARN (SELEA21) - New Strategies for 21st century life-, learning- & literacy skills training at School. Og sidst men ikke mindst Giselle Medeiros Mesiara, Global Nutrition Health and Sustainability konsulent, der har stået for Projekt SELEA21Brasilien og kontakten mellem Denmark & Brasilien.
