Blog
Freden ligger på bunden
Vi kender dem, der kan spise kæmpe store portioner. Dem der propper sig, ikke stopper ikke før fadet er tomt og maven er ved at revne. Dem der ikke har ro før posen er tom. De kredser om mad. Hvad gemmer sig i den adfærd?
Det er vigtigt at kende hele spisehistorien. Har barnet sultet? Måske allerede i fostertilstanden? Var der komplikationer ved fødslen – var moderkagen holdt op med at virke? Er det et plejebarn, der har prøvet at sulte eller kom til verden med abstinenser? Har barnet oplevet at der ikke var mad nok? Den grundlæggende frygt for at der ikke er nok, kan sidde dybt i barnet. Blev barnet stopfodret fra start, fordi forældrene var bange for, at deres barn ikke fik nok? Der kan være mange grunde til overspisning både bevidst og ubevidst.
Det tomme fad.
Hvad betyder det tomme fad? For nogle børn og unge betyder det, at der ikke er mad nok. For andre betyder mad på fadet, at alt skal spises op. Der må ikke levnes. Disse mønstre er værd at kende og værd at agere i.
Det hjælper at tale om det. ”Nu skal du se, vi har masser af mad i huset. Vi behøver ikke at sulte” kan være en vigtig information for det plejebarn, der har prøvet at sulte.
For det barn, der sultede allerede i fostertilstanden, er det vigtigt at vide, ”Dengang du var inde i mors mave, der kom du pludselig til at mangle mad. Derfor var du ikke så stor, da du blev født. Nu ved du, at her er masser af mad. Du skal nok blive mæt”.
Hvad gør forældrene?
Børn spejler sig i forældre og søskende. Propper mor, far eller storebror sig er der stor sandsynlighed for, at barnet også gør det. Er der en afslappet holdning i familien til, at det er ok at levne eller er der en ”skraldespand” i familien, der tømmer fade og derefter de øvrige familiemedlemmers tallerkner?
Mad og følelser.
Sorg, vrede, frygt, kedsomhed, trøst, ensomhed, træthed, glæde, succes, vane. Det er nogle af grundene til at spise.
Det er værdifuldt at sætte ord på følelser omkring mad. Det er værdifuldt at finde mønsteret. Det er værdifuldt at finde andre måder at håndtere følelser end at spise. Det kan læres og trænes.
Tid til at spise langsomt.
Det er vigtigt at spise langsomt, at tygge mad grundigt og at undgå at skylle maden med mælk, saft eller vand. At lægge ske eller gaffel eller mad mellem hver mundfuld. At tygge maden og synke den. At tage gaffel/ske eller mad igen og spise næste mundfuld. At nyde maden, smage på den i hver eneste mundfuld hjælpe til ikke at overspise. At tygge sin mad grundigt er lige så vigtigt som at trække vejret. Det kan være svært for både børn og voksne. Det kræver træning, træning og træning.
Mærke kroppen – trække vejret – mærke sig selv.
Der er børn, som ikke har fornemmelse for kroppen. De aner ikke, hvor deres arme rækker til eller benene. Kropsbevidst er vigtigt, når det handler om at kunne mærke mæthed. For nogle børn er det en stor hjælp at ”vælte” træer – bruge kræfter op ad en dør eller en væg – ligesom efter træning. Mas med alle kræfter hofterne, ballerne, ryggen op ad væggen. Mas med skuldrene. Det giver god kontakt til kroppen – lige nu.
At kunne mærke sin krop kan hjælpe til at mærke mæthed. At trække vejret dybt 3 gange inden spisning hjælper til at give ro til at spise.
