Blog
Skolevægring og mad
Mad løser ikke alt, men intet løses uden. Det er for kækt at sige, at skolevægring løses med mad, men mad er en væsentlig faktor omkring skolevægring.
Skolevægring er kompleks. Det er ikke pjæk, men et udtryk for eller symptom på, at noget ikke fungerer for barnet. Det er et problem både for barnet, familien og skolen. Nogle børn har konstant ondt i maven eller hovedet, når de skal i skole. Det er ikke et spørgsmål om at tage sig sammen, men en reaktion på, at noget er galt. Når problemstillingerne redes ud, er det værd at give mad, måltider og spisning opmærksomhed, ligesom søvn og fysisk aktivitet. Hvad spiser du? Får du morgenmad hver dag? Hvor meget vand drikker du? Hvad spiser du i løbet af formiddagen osv. Er du sulten, inden du skal sove?
I mit arbejde med børn med spiseudfordringer møder jeg børn med skolevægring – børn der ikke trives. De oplever bl.a. for meget larm, for mange børn, det er svært at koncentrere sig og det er nogle gange svært at forstå, hvad læreren siger. De oplever hverdagen uoverskuelig. Nogle af dem er under udredning for en diagnose – inden for autismespektret eller ADD eller ADHD. Nogle har angst. Nogle reagerer på uoverensstemmelse i hjemmet, sygdom eller andet.
Jeg møder børn med et anstrengt forhold til mad. De er ikke sultne, de er ikke tørstige, de har svært ved at spise sammen med andre, de er følsomme omkring lugt, lyd, smag osv. Det er svært at spise sammen med andre. Hvis de er sultne er det ofte om aftenen efter aftensmaden og de er gerne sultne efter sødt.
Mollys historie. Molly er 11 år. Hun vil ikke i skole. Hun trives ikke. Hun er under udredning inden for autismespektret. Far og mor er skilt. Der er uenighed om problemerne. Den uoverensstemmelse gør det ekstra svært i skolen, for hvad foregår der? Og hvem skal vi lytte til? Ekstra svært i hverdagen hjemme. Molly er småtspisende. Hun mærker ikke sult og hun glemmer at spise. Hun elsker at bage og snuser dagligt efter søde sager. Hun magter ikke spise sammen med sine søskende. Der er for meget larm, de smasker, de snakker, maden må ikke røre hinanden på tallerkenen. Der lugter. Alt er svært omkring mad. Molly er en sød pige. Hun er velbegavet. Hun fremstår bleg og mat i øjnene. Hun sover dårligt. Har svært ved at falde i søvn og efterfølgende svært ved at komme op om morgenen.
Rammer, struktur og forudsigelighed. Det er vigtigt at fokusere på, hvad barnet kan lide. Molly er både småtspisende og selektivt spisende, men der er en række madvarer og retter, hun godt kan lide. Vi taler om konsistenser, farver på mad, lugt og smag. Familien har fået listen med de madvarer, Molly spiser. Molly er glad for at bage. Hun har mange køkkenfærdigheder og glæde ved både at bage og at smage efterfølgende. Hun har fået en kogebog for børn med mange billeder. Vi har aftalt, at hun vælger aftensmad 1 gang om ugen og er med til at lave det – eller laver maden selv. Fokus er på madopskrifter – ikke på kage- og dessertopskrifter.
Molly og jeg har sammen inddelt en magnettavle med ugens dage og dagens måltider, vand og et felt til aktiviteter. Sammen har vi aftalt, hvad der kan spises til de enkelte måltider med udgangspunkt i, hvad Molly kan lide. Fordi Molly er småtspisende anbefales dagligt multivitamin, D-vitamin og fiskeolie. Vi har aftalt en sort magnet som symbol på et spist måltid og en hvid som symbol på et drukket glas vand. Der skal være 5-6 sorte magneter på tavlen inden sengetid og 6 hvide.
Efter 14 dage fortæller Molly, at det fungerer fint med spise 5-6 måltider og drikke 6 glas vand. Hun er super glad for tavlen og bruger den flittigt. Efter 1 måned fortæller hun, at hun nu spiser og drikker, men hun glemmer at sætte magneterne på tavlen. Molly sover bedre nu. Er mere vågen i hverdagen. Hun har mere energi og øjnene skinner igen. Det er nu muligt for Molly at spise aftensmad sammen med familien. Hun påvirkes ikke i samme grad af sine søskende omkring spisebordet. Det fungerer med at Molly bestemmer aftensmad 1 gang om ugen og deltager i madlavningen i det omfang, hun kan. Det er en lang og vedholdende proces, der kræver planlægning, så Molly hver dag kan se og vælge mad, hun spiser. Det kræver støtte og opbakning i familien og rum til modstand.
Mad og drikke kan ikke stå alene. Det er vigtigt også at hjælpe barnet omkring søvn og fysisk aktivitet – at skabe gode rammer og klare aftaler, som det er muligt at overholde.
I Mollys tilfælde gør de klare aftaler om mad og drikke, at Molly holder sit blodsukkerniveau stabilt hele dagen. Manglende madlyst, stor følsomhed omkring spisning, indre uro m.m. kan være tegn på ustabilt blodsukker. Mad og måltider har ikke løst Mollys skolevægring. Hun har fået mere energi og overskud til at klare sin hverdag, sine fysiske aktiviteter og samvær i familien. Hun sover bedre og trives bedre. Molly har deltaget i Cool Kids programmet, der arbejdes på udredning og på gradvis tilbagevenden til skolen i samarbejde med psykolog, skolens ledelse og klassens lærere. Det er en lang og omfattende proces.
Klare rammer omkring mad, måltider og spisning i skolen og forståelse for årsager til manglende spisning, ro og evt. mulighed for skærmet spisning kan hjælpe mange børn til at spise – ikke blot børn med skolevægring.
