Blog

Sæt den gode smag på skemaet

I 2014 er der blevet diskuteret mad i den offentlige debat. Ældremad, skolemad, økologisk mad, nationalret og naturligvis faget hjemkundskab, der blev til madkundskab. Mad kan meget, men hvilken rolle skal den spille i fremtidens folkeskole?

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

#Fil 1

I Madkulturen har vi længe drømt om at kunne sætte tal på danskernes madkultur – for at kvalificere debatten og for at kunne sammenligne udviklingen over tid. I oktober lancerede vi derfor Madindeks, som er en årlig temperaturmåling af vores madkultur. Her svarede 87 %, at den gode smag er meget vigtig for et godt måltid. Men hvad er smag for en størrelse? Hvad mener vi egentlig, når vi siger den gode smag?

Smagen ligger også i rammen for måltidet

Smag påvirkes af mere end det, vi faktisk putter i munden. Når noget smager godt, så er det et udtryk for et godt match mellem maden og den, der spiser den. Oplevelsen af smagen er en total og subjektiv vurdering af maden, der også indeholder værdier, minder og stemning. Den sociale sammenhæng og ramme, hvor man indtager måltidet, spiller også en rolle.

Hvis vores børn skal forstå den gode smag, handler det altså både om basale køkkenkompetencer og at sætte en ordentlig ramme for selve måltidet, hvor der er tid, fysisk plads og socialt samvær. Den ramme kan folkeskolen være med til at sætte.

Mad i undervisningen

I Madkulturen har vi i samarbejde med andre aktører på børneområdet udviklet faglige undervisningsforløb, hvor mad og måltider anvendes som læringsmiddel inden for alle skolens fag. Det gør vi f.eks. med undervisningsmateriale til skolehaver, udviklingen af MADlejr og den landsdækkende Madkamp – DM i madkundskab – hvor eleverne bliver udfordret på smag, tilberedelse og mod. Og det er hver gang en fornøjelse at opleve, hvor meget eleverne rykker sig, hvor stolte, de er, og hvad de faktisk kan, når de får lov.

Der er så mange fantastiske lærere rundt i landet, der gør alt hvad de kan for at synliggøre mulighederne ved at arbejde med mad og måltider i en faglig sammenhæng.  Og der er voldsomt brug for det til næste generation. Som en af lærerne på årets lærerkurser i Madkamp sagde: ”Nu har jeg været her på skolen i 13 år, og det er tydeligt, at det er ned ad bakke i forhold til hvad eleverne kan, hvad de ved og hvad de tør smage”.

Mad som en kerneydelse

Det er vigtigt, at børnene får basale køkkenkompetencer, hvor de; tør smage på mad, sætte ord på sanserne og oplever, hvad en social måltidsramme kan gøre for fællesskab, nydelse og den gode smag.

Nogle børn lærer det hjemmefra. Men ikke alle børn er lige. Folkeskolen kan gøre en forskel her, hvis mad og måltider bliver anerkendt som en kerneydelse.

Mad og måltider bør både spille en rolle, også uden for timerne i madkundskab. Den kan bruges til læring på tværs af fag, få klassens bogligt svage elever til at blomstre.  Arbejdet med maden kan også styrke fællesskabet i klassen, fordi den praktiske tilgang kræver andre former for samarbejde.

Så kære skoleledere - sæt mad på dagsordenen. Det skylder vi næste generation.