Blog

Ummmm, nybælgede ærter!!

Når vi snakker om sund kost, fokuserer vi oftest på kalorier, sukker og fedtindhold. Men måske ville det være lettere at spise sundt, hvis vi i stedet fokuserede på glæden ved god veltillavet mad og stimulering af vores sanser under et måltid?

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At elske mad

”Vi synes altså, det vigtigste er, at lære børnene at elske smagen af god mad”. Ordene faldt på en konference, på fransk og omhandlede det franske skolekøkken, og blev sagt i forbindelse med en diskussion, om vigtigheden af at lære børn at lave sund mad allerede i en tidlig alder. Konferencen handlede om, hvordan man kan bekæmpe fedme og kostrelaterede sygdomme.

Jeg tænkte lidt over ordene. Når jeg hører nogen, der siger at de bare elsker mad, kommer jeg uvægerligt til at tænkte på gamle faster Thyra, der var næsten lige så bred som hun var høj eller brødrene Prices bulnende skjorter over bukselinningen. Altså tænker jeg på overspisning, fed, sød og usund mad. Men behøver det nødvendigvis at hænge sådan sammen? Franskmændene er faktisk nogle af de slankeste i Europa, på trods af deres kærlighed til mad, altså god mad.

Men hvad vil det sige at elske god mad? Ofte er god mad lig med den mad, som vi har lært at elske fra barnsben. Jeg er født i den nordlige del af Jylland, langt ude på landet, hvor min mor kørte en rigtig gammeldags landhusholdning med egenproduktion af frugt, bær, grønt og kød. Og ifølge mine smagsløg, er der intet i hele verden der kan sammenlignes med smagen af årets første gulerod, nybælgede ærter, let kogte nyopgravede kartofler med et lille drys purløg og en lille klat smør eller de søde jordbær som man har gået i bare tæer i regnvejr og plukket og puttet direkte i munden. Eller som jeg læste det i Politiken for et par måneder siden: ”Meningen med at tage en moden mango i munden er jo ikke kalorieindholdet. Meningen er, at det bløde kød, der fylder mundhulen, mens saften eksploderer i smagsløgene, føles som at blive tungekysset af en tropisk solnedgang på en pudderblød sandstrand”. Se det er at elske mad. God mad, der kildrer smagsløgene og stimulerer sanserne.

God smag og tilfredsstillelse

Jeg har en veninde, der plejer at sige: ”Min mund keder sig”, når hun får noget mad som, ifølge hende, ikke er særlig interessant eller særlig god. Eller med andre ord, putter noget mad i munden, som ikke stimulerer hendes smagsløg på den rigtige måde. Spørgsmålet er, hvad stimulering af smagsløgene betyder for hvordan og hvor meget vi spiser. Jeg er tilbøjelig til at mene, at jo mere vores synssans, lugtesans og smagsløg bliver udfordrede og stimulerede under et måltid, jo mindre behøver vi at spise førend vi er mætte. Ikke bare mætte i maven, men mætte på alle vores sanser. Et rigtig godt stykke chokolade, er nok til at tilfredsstille lækkersulten, mens man behøver flere stykker, hvis det er en halvdårlig chokolade. I Sydeuropa drikker man en lille kop meget stærk, men velsmagende espresso, mens vi i Danmark drikker spandevis af halvlunken kaffemaskine kaffe, der faktisk ikke smager særlig godt, fordi den har stået alt, alt for længe. Så når min venindes mund keder sig putter hun mere mad i munden, fordi mæthed ikke kun, er et spørgsmål om at maven er fuld, men også et spørgsmål om at synssansen, lugtesansen og smagsløgene er blevet stimuleret og er blevet ”mætte”.

Sund, sund, sund

Når vi snakker om sund kost, og det at lære at lave sund mad, fokuserer vi tit på den rent tekniske side af sagen. Vi skal lære hvad en sund kost er, hvordan vi laver sund mad og lære at sætte pris på en sund kost og integrere de sunde råvarer i vores dagligdag. Sund, sund, sund, allerede ved at skrive ordene bliver jeg lidt træt og en lille smule trodsig. Ved at fokusere på det tekniske og det rigtige og forsagelsen, bliver det at spise sundt en opgave, noget vi skal bruge ressourcer på, noget der er kedeligt og noget der kræver selvkontrol. Og i vores stressende hverdag kan vi meget hurtigt få brugt de sidste ressourcer på en eller anden opgave på arbejdet eller noget andet af det, der fylder vores hverdag, så der ikke er mange ressourcer tilbage til at udøve selvkontrol og holde os fra fristelser og dermed de usunde fødevarer.

Tænk hvis vi som franskmændene, i stedet for at lære vores børn at spise sund mad, lærte dem at elske mad, god mad. Måske vi så ville kunne få en generation af børn, der satte pris på gode råvarer og veltilberedt god mad. En generation, der fokuserede på stimulering og tilfredsstillelsen af alle sanserne, så de ikke behøvede at overspise. Vi ville måske så ende med en generation af teenagere der råbte ”Uhmmmmmmm, skal vi have nye ærter og gulerødder!!”, når det var det, der stod på menuen. Hvis det var tilfældet, ville vi ende med en generation af voksne, for hvem der ikke længere ville være en kamp mellem den umiddelbare fristelse og sundheden, fordi hvis de tabte selvkontrollen og kastede sig frådende over de nybælgede ærter, var skaden alligevel til at overse.