Læs mere fra bloggen: Ernæringskommentaren
Blog
Madkulturen: Danmark har brug for en skole med håndværk og maddannelse
Oplevelser med madglæde og håndværk i skolen er en vigtig del af løsningen for en trægt fødevarebranche – og for vores madkultur
Mangel på dygtige madarbejdere kan mærkes hos stadig flere danske fødevarevirksomheder. Fx er det inden for primærproduktion, hoteller og restauranter nu kun hvert tredje job, som bliver besat af en kandidat med de ønskede kompetencer.
Det truer ikke bare virksomhedernes vækst og udvikling, men også adgang for os alle sammen til gode og bæredygtige fødevarer i de kommende årtier. En del af løsningen er at give en gastronomisk øjenåbner til næste generation. Så alle børn får mulighed for at opleve glæden ved god mad og potentialet i at meste et håndværk.
Alt for få unge får erfaringer med håndværk og basal maddannelse med fra barndommen. Når uddannelsesvalget skal træffes, ser man derfor ikke meget status eller perspektiv i en fremtid som madfaglig. Faktisk er det de færreste, der overhovedet overvejer det som en mulighed.
Vi har derfor mere end nogensinde før brug for skolen som en fælles arena for inspirerende oplevelser med mad og håndværk. Gennem god skolemad, som eleverne selv er med til at lave. Gennem et styrket madkundskabsfag, hvor man får er faringer med håndværket. Og gennem møder med dygtige madprofessionelle, der kan smitte med engagement og faglige stolthed.
En løsning konkret
løsning kunne være at koble alle skoler sammen med lokale madhåndværkere og erhvervsskoler.
I et madfællesskab om arrangementer, virksomhedsbesøg og praktikophold, som kan
åbne øjnene hos børn og unge for madfagenes magi.
For eleverne vil det give et input af madglæde og håndværk i en teoritung skoledag. For fødevarevirksomhederne vil det give en bro til fremtidens eftertragtede madarbejdere. Og for os alle sammen kan det være med til at sikre adgangen til god og mere bæredygtig mad i de kommende årtier.
Hør mere om, hvad maden i skolen betyder for fremtidens fødevareerhverv - i en ny podcast fra tænketanken Madtanken med Anne-Birgitte Agger fra Hotel- og Restaurantskolen, Leif Nielsen fra DI og Rasmus Munk fra restauraten Alchemist.