Blog
Uddannelse plus
Profesionsbacheloruddannelsen på Ankerhus har lavet en studieaktivitetsmodel, der hjælper de studerende til et fuldtidsstudium. Det handler grundlæggende om, hvordan man som studerende kommer ud med ”Uddannelse Plus” – og ikke hvordan kommer man lettest igennem sin uddannelse – hvilket kunne blive set som ”Uddannelse – minus” .
Et spørgsmål, som har stor bevågenhed både blandt politikere, aftagere, medier og de studerende selv er, hvad er det for et uddannelsessystem, vi har i Danmark i dag, og hvilken form for kvalitet er der i de uddannelser, som de studerende kommer ud med, når de er færdige med deres uddannelse
Får samfundet nok for de mange penge, der kastes i uddannelserne?
Er der nok undervisningstimer?
Får de studerende den vejledning, og den sparring i løbet af deres uddannelse, som de kan forvente?
Hvorfor skal jeg som studerende lave opgaver/svarer på spørgsmål gennem min uddannelse, hvis jeg ikke kan få alt mit arbejde rettet tilbage?
Hvor meget tid er det nødvendigt som studerende at bruge på sin uddannelse?
Hvornår har jeg leveret nok, som studerende, og hvordan ”slipper” jeg lettest om med eksaminer, praktik, valgfag, opgaver mv.?
Er det muligt efter endt uddannelse at finde beskæftigelse, og er den beskæftigelse, man kan finde, relevant i forhold til den uddannelse, man har taget?
Studiemodel hjælper studerende
Spørgsmålene er mange og der kunne sikkert være andre, som du som læser ville finde mere relevante, end dem jeg her har stillet.
På professionsbacheloruddannelserne er vi meget interesserede i, at komme i dialog med de studerende og andre interessenter omkring spørgsmål af denne art. Vi har derfor gennem den seneste tid arbejdet på at beskrive en studieaktivitetsmodel, hvor det tydeliggøres, hvordan vi, som uddannelsesinstitutio forventer, at de studerende strukturerer deres tid. Udgangspunktet er, at der er tale om et fuldtidsstudie, og at de studerede bruger mindst 40 timer på deres studie i løbet af de uger, hvor der enten er undervisning og/eller eksaminer. Modellen skelner mellem forskellige former for aktiviteter, eksempelvis den del, som er direkte konfrontation mellem de studerende og undervisning, og den form for aktiviteter, som eksempelvis er forberedelse til konfrontationstimer, udarbejdelse af eksamensopgaver, forberedelse til praktik og meget, meget mere.
Studerende skal selv tage ansvar for uddannelsen
Hvorfor denne model overhovedet er blevet udarbejdet, kan der være mange grunde til. En af grundene kan måske være en udtalelse som formanden for de lærerstuderende kom med for et par år siden. Her blev det fremført, at det på grund af de få konfrontationstimer, der var på læreruddannelsen, ikke var muligt at bruge mere end max 30 timer om ugen på studiet.
Set fra et underviserperspektiv, undres jeg over en sådan udtalelse.
Jeg har svært ved at forstå, hvordan det kan være umuligt at bruge uanet tid på sit studie. Hvis der ikke er nok litteratur og nok relevante opgaver sat på til den enkelte undervisningsfag, det enkelte fag eller det enkelte modul fra vores side, så mener jeg, at det selvfølgelig bør være muligt for den studerende, selv at finde endnu mere litteratur. Og hvis det ikke handler om at få mere læsestof, så er det sikker også muligt at finde emner, der kan diskuteres i studiegruppen, eller opgaver, der kan bruges ekstra tid på. Praktik der kan forberedes og eller evalueres. Kort sagt, det handler om, at lære at lære. Det handler om at være studerende, hvor man selv har en del af ansvaret for, hvad man lærer, hvordan man lærer og hvad det vil sige at være studerende frem for at være elev.
Det handler altså ikke om, hvornår jeg som elev har lavet mine lektier - Altså, hvad er det læreren vil have af mig. I stedet handler det om, hvornår jeg føler mig som studerende. Hvornår jeg har opnået det mulige i forhold til den arbejdsindsats, jeg ønsker at lægge i den given opgave/det givne fag eller den givne uddannelse. Mulighederne er uendelige, og det er mit ansvar og mig, som studerende der bestemmer, hvad jeg vil have ud af min uddannelse.
Uddannelse er et aktivt valg
I uge 41 var jeg på studiebesøg i Belfast hos en partnerinstitution, som uddanner studerende i uddannelser, der i en vis udstrækning svarer til uddannelsen Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Jeg mødte her nogle meget inspirerende kollegaer, som gjorde meget ud af at tydeliggøre for de studerende, at det at tage en uddannelse, netop handler om et aktivt valg. En af underviserne omtalte det på følgende måde. Det handler om ”Uddannelse Plus”. Uddannelse, det er det, du tager, hvis du følger det fastlagte program, og hvis du hele tiden tænker, hvornår har jeg lavet nok, og hvad er det underviserne forventer af mig.
”Uddannelse Plus” er, når den studerende vælger at grave et spadestik dybere end det, der er nødvendigt for at bestå en given eksamen. Når du vælger at tage et udlandsophold i løbet af din uddannelse. Når du involverer dig i det studenterpolitiske arbejde, eksempelvis i de studerendes råd. Når du vælger den lidt mere besværlige praktik, men hvor du har mulighed for at opleve noget helt andet, end du ellers ville opleve og dermed lære.
Ankerhus kræver arbejdsindsats
Vi er på Ankerhus helt enige i denne betragtning, og det er et område, vi gennem længere tid har diskuteret meget med de studerende. Vi oplever, at der er studerende, der gerne vil have godskrevet relevant studiearbejde som praktik, eller det at deltage på eksempelvis ”madskolerne” eller på ”fodboldskoler”, ”gymnastikskoler” m.v. som praktik. Vores holdning som institution er, at der skal være rigtig gode grunde til, at sådanne erfaringer kan gøre det ud for praktikkerne, og at det kræver mere end blot det at have medvirket i de skitserede aktiviteter. Både for praktikkerne og for den teoretiske del af uddannelsen er der nogle helt klare krav, som skal kunne opfyldes, før den studerende kan få godskrevet denne del af sin uddannelse.
Vi opfordrer klart de studerende til at tilegne sig erfaringer, både praktiske og teoretiske, gennem deres uddannelse. Erfaringer som kan ses som en berigelse af deres studie, deres uddannelse og deres liv. Netop sådanne erfaringer skal ses som ”Uddannelse Plus”. Det ekstra krydderi, som adskiller dem fra de andre studerende. Ekstra kvalifikationer, som er gavnlige, når de engang skal søge arbejde.
Det handler grundlæggende om, hvordan man som studerende kommer ud med ”Uddannelse Plus” – og ikke hvordan kommer man lettest igennem sin uddannelse – hvilket kunne blive set som ”Uddannelse – minus” Og det er der vel ingen, der kan være interesseret i, hverken den studerende, samfundet, der betaler for uddannelserne eller aftagerfeltet, hvor den studerende efter endt uddannelse, skal finde sin beskæftigelse.
