Der er brug for flere engelskvejledere i folkeskolen. Jeg er klar. Et spørgsmål fra en (ny) kollega fik mig til at tænke over, at vi sproglærere ofte ikke bliver tilgodeset, når der skal uddannes vejledere. Hvor mange skoler har en engelsk- eller sprogvejleder? Vi har ikke. Og med den nye folkeskoleaftale og nedgraderingen af engelsk bliver det næppe prioriteret foreløbigt. Desværre.
Automat-nej og robotnegativitet om reformkommissionen Den seneste rapport fra Reformkommissionen blev mødt af et kollektivt "buh-råb". Også fra DLF! Men hvor er nuancerne? For rapporten indeholder mange gode forslag, skriver lærer Tobias Zimling. Tobias Zimling Kristiansen
Produktion af podcast: Virkeligheden er altings prøve Lærerstuderende har altid glæde af en praksistilknytning til folkeskolen, hvor didaktiske og faglige overvejeler kan afprøves. En af de første dage i marts var et hold danskstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg på besøg på Farsø Skole, en to-sporet skole i Himmerland. De seks klasser på mellemtrinnet havde fået lov at få ”medieundervisning” af danskholdet på en ”fagdag” for alle eleverne. De sædvanlige lærere på mellemtrinnet var backup, men brugte ellers dagen på fælles forberedelse, så alle konfilkter, alle faglige problemer og alle lærernes glæder var overladt til de unge studerende. Bodil Christensen
Pixie lever stadig. Emma lever også Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. Nogle bøger i kategorien ”young adult” kan absolut anbefales til voksne læsere (og til unge). ”Pixie lever stadig” af Sofie Riis Endahl er en bog til unge og til voksne. Og selvfølgelig til alle lærere, der uddanner og danner børn og unge. Det er en bog, der kan anbefales til unge (naturligvis), men det kunne være virkelig godt for mange voksne at læse med. Sådan kan livet være, når man er 18 år. Måske husker man det ikke selv, men Sofie Riis Endahl husker det. Bodil Christensen
Praktikanter – en ekstraopgave, en hjælp til kommende kollegaer eller bare en økonomisk gevinst? Vores praktikanter har forladt skolen og taget tilbage til VIA. Nu sidder vi tilbage med spørgsmål! Er elevernes tid blevet spildt? Gjorde vi det godt nok som vejleder for de unge studerende? Vil vi sige ja til praktikanter næste gang? Vil vi gerne være kollegaer med de studerende en dag? Og mange flere tanker melder sig. Mette Mellerup
WATSup - et dansk, svensk, tysk forskningsprojekt om lærermangel Lærermangel er et voldsomt og dybt problem i vores nabolande, Sverige og Tyskland. Det er på vej i Danmark, men kan vi nå at lære af naboerne og forhindre at vi ender i det samme sorte hul? Frans Ørsted Andersen
Om skolepsykologer, inklusion og manglende værdsættelse af lærernes praktiske kompetencer Selvfølgelig skal man genindføre en uddannelse som skolepsykologer. Helge Christiansen
Kirsten Lund fylder 100 år Som lærer fulgte hun ikke paroler, men turde tage eleverne alvorligt. Hun havde både ideerne og energien. Sammen med sin mand arbejdede hun for at skabe en demokratisk skole Thorkild Thejsen
Ti titler på billedromaner til de ikke-så-bogslugende-børn og unge Her er en række bøger, der i særlig grad har de ikke-bogslugende børn i målgruppen. Det er bøger, man kan overskue, det er bøger med billeder, det er bøger, hvor hovedpersonen er en eller flere drenge. ”Graphic novel” eller billedroman er to af de genrebetegnelser, man kan sætte på bøgerne. Her er ti gode bud på litteraturforslag til den lidt modløse og mindre motiverede læser.Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres. Bodil Christensen
”Så stod jeg der med mine mange mål og spilhjulet, mens eleverne bare ville spille stikbold” Brug af praksisoplevelser i undervisningen i læreruddannelsen Kirstine Boel Lillelund
Happy, happy og aupair i Hellerup ”Happy, happy” og ”Au Pair” er to gode bøger, der begge sætter kulturelle forskelle i Danmark i søgelyset. Det er genbrugspladsen overfor golfklubben, og det er Hellerup over for Ribe. Det er først og fremmest med rappe og skrappe replikker, gode og troværdige beskrivelser af mennesker og miljø – og så alt skrevet med sprogligt overskud og god humor. Man bliver happy, happy, når man læser. Hovedpersonerne er ikke selvskadende, de har ikke forældre med psykiske problemer, de har ikke en dødelig sygdom.... de er sådan vældig almindelig og jævnt hen happy,happy. Det kan også være godt at læse om. Bodil Christensen
Rønnebærrene er sure, og det er vindruerne også En klassisk genre, nemlig "Fablen" opdateres og nyfortolkes igen og igen… og her har Kim Fupz gjort det på munter vis. ”Det var så en fabel, der handler om at kød ikke altid er mere lækkert end vegetariske retter (plus at plantebaseret føde er bedre for klimaet, fat det nu!)” Sådan slutter hver af de ni fabler i ”Vildt nok” af Kim Fupz Aakeson. ”Vildt nok” er en ny samling fabler, der som alle fabler slutter med en morale. Ofte en overraskende morale på en overraskende fabel. Det er en meget dansk-i-folkeskolen-venlig genre: kort, præcis, fyldt med metaforer og stilistiske virkemidler – og så er det altid godt med en morale. P.S. Og selv Jesus citerede jo Æsop, da han advarede imod falske profeter ”der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve” sm der jo står i Matthæus 7,15, Det er den gamle fabel ”Ulven i fåreklæder, der allerede på Jesu tid var ca. 500 år gammel. Bodil Christensen
Hvad du ønsker, skal du få I en artikel fra den 10. december på folkeskolen.dk melder KL, DLF og Skolelederforeningen klart ud, at de sammen vil komme med udspil om nye læreplaner. Går alle mine ønsker nu i opfyldelse? Helge Christiansen
Om indretning af et HD (træ)værksted 1 Dette indlæg er det første i en serie, hvor jeg reflektere over indretningen af det nye Håndværk og design værksted ved læreruddannelsen i Roskilde. Dette første indlæg omhandler værkstedet uden værkstedsinventar Peter Hersted
Vores nye maker-depot er et skatkammer.... På Mølleskolen har vi gang i opbygning af Maker-space og FabLab. I den forbindelse har jeg ryddet op i alle skolens kroge og samlet et lille skatkammer af dimser og genbrugsmaterialer, som alle må bruge. Ann-Berit Lauritsen
Videnskabens verden i tegninger og tekst til børn Billedfagbøger har været skrevet og læst ”altid”. Den første bog i genren var måske Johann Amos Comenius’ bog: Orbis Sensualium Pictur”, den er fra 1658, og på dansk havde den en meget beskrivende (og lang) titel: ”Dend gandske Verden fuld af de Ting som kand sees och sandses afmaled.” Der er sket en del i sproget og illustrationernes verden siden da, men allerede dengang var man klar over, at man (også) kan blive klog af at læse bøger. Bodil Christensen
Morten Nielsen blev født den 3. januar 1922 og skrev ... Han døde alt for ung Morten Nielsen, der blev født for hundrede år siden den 3. januar 1922, fik blot udgivet en enkelt digtsamling, mens han levede. Det var ”Krigere uden Vaaben”. Efter Morten Nielsens død ved en vådeskudsulykke i september 1944 udgav Paul la Cour ”Efterladte Digte” i 1945. Her er en samling digte, der (som i ”Krigere uden Vaaben”) kredser om døden, krigen, kærligheden og naturen. Bodil Christensen
Den, der kæmper, taber aldrig helt, Morten Nielsen, 1922-1944 ”Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ... du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå. Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.” Sådan lyder første strofe i digtet ”Skæbne”. Det er den unge digter Morten Nielsen, der skrev om drengen, der som svedig, fed og dum teenager blev drillet af sine kammerater.Den 3. januar er det 100 år siden, Morten Nielsen blev født. Det er der grund til at markere. Bodil Christensen
Strik i håndværk/design Et af de håndværk, jeg elsker allermest er strik. Jeg har flere gange forsøgt mig med disciplinen med elever i folkeskolen, men jeg oplever at strik er virkelig svært for elever, at være med på. Men en kollega gjorde mig opmærksom på et undervisningsforløb fra Gyldendal - dét glæder jeg mig enormt meget til at prøve kræfter med i 2022.
Læselyst?: Jeg har aldrig læst meget udover skolen Markus 14 år begrunder sin læsning med et øget ordforråd og en større viden: “Det kommer meget an på, hvad jeg læser, men jeg synes ofte, at det er lærerigt. Hvis jeg læser nyheder, lærer jeg en masse om samfundet, og hvis jeg læser en roman, lærer jeg måske nogle flere ord og vendinger. Jeg synes også, at det er en fed følelse, når man lever sig ind i en historie - nærmest som om man står midt i handlingen,”. Bodil Christensen
Halvering af dansk som andetsprog i den ny læreruddannelse Mine fagkollegaer og jeg håber inderligt, at dansk som andetsprog igen oprettes som fag på læreruddannelsen (jf. mit sidste blogindlæg), men udover denne specialisering og (potentielt) genopståede faglige kompetence, hvad har vi så at byde på for kommende lærere og folkeskole?
En juleoplæsningsbog: Fupz store julebog Der er brug for andre oplæsningsbøger end ”Peters Jul”. Her er en nutidig nissesamling, der kan give munterhed og julesind hos mange. Det er illustrerede fortællinger, der har lige den længde (de tre af dem, i hvet fald) der gør, at de kan læses som godnathistorier eller i skolens madpakkepause. Bodil Christensen
Mangel på specialister i dansk som andetsprog Eller: Når professionsuddannelse ikke samstemmes med professionen
Bortebjerget – en tynd YoungAdult-roman, der fylder læserens liv Der var ikke noget afskedsbrev. Jeg ledte alle vegne. Mellem aviserne i dit værksted, i dine jakkelommer, under min seng, på mit skriveborg, i vinduekarme, i akuffer, endda i køleskabet (der efterlod du nogle gange små sedler oven på bøtter med mad, du havde lavet til mig, før du tog hen til værkstedet, hvis mor ikke var hjemme: ’Pasta med vuptisovs* (tomatsovs på glas hældt over kogt pasta), ’sådanboller i karry’ (købekødboller fra pose) eller ’fiksefingerburgere’ (fiskepinde i burgerboller). Når du lavede mad skulle det helst være noget, der var ”hurtigt, nemt og billigt”. Som du sagde):” Det er Saga, der gennem skriften forsøger at skrive sig ind på livet af faderen, der er død. Kathrine Assels har dedikeret bogen til sin far. Det er 84 tynde, smalle, sorte, svære sider, der går lige mod den fjortenårige Saga jævnaldrende. Bodil Christensen
Gør som lærerne Man behøver ikke at se til lægestanden som Per Fibæk foreslår, man kan gøre som man engang gjorde på læreruddannelserne. Men der er udfordringer og det koster penge.
Gode bøger om Grønland, Georgien, Gudbrandsdalen og den vide verden ”Vi læser bøger for at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i os selv.” Sådan sagde Astrid Lindgren, når hun skulle give et bud på glæden ved litteratur. Det er ikke blot dansklærere, der læser litteratur, der er mange litteraturlæsere blandt lærere. Og i år er der udgivet mange, mange gode bøger. Her er mine bud på læseværdige værker, der gør det muligt at komme langt ud i verden – og måske dybt ind i sig selv. Bodil Christensen
Svensk sprog og tværsproglige samtaler ”Jeg hedder Arvid, jeg er femten år gammel. Jeg bor i Bålsta.” Det er en udfordring at udtale ordene med den rigtige danske ”flade” og meget lidt syngende danske sprog.. Når man skal have sproglig opmærksomhed på ens eget sprog, så er det anbefalelsesværdigt at se på nabosprog for at afdække forskelle og ligheder. Et tværsprogligt fokus kan skærpe den sproglige opmærksomhed Bodil Christensen
Tværsproglige samtaler om svensk og dansk Skal man lære noget om det svenske sprog er vejen gennem svenske ”låter” at anbefale. Der er et utal af svenske popkunstnere af høj kvalitet (ABBA og Roxanne for blot at nævne de to store), men der er mange svenske kunstnere, der har fokuseret på en uddannelse som ”låt-skrivere”. Der er mange fællestræk mellem de nordiske sprog. Svensk og dansk har meget tilfælles, men de har også forskelligheder, der kan give anledning til samtale om sprog. Bodil Christensen
Ny læreruddannelse bekostelig - men nødvendig! Det nationale undervisningssyn er ikke styret af undervisningsministeriet, men af finansministeriet, og de har for længe effektiviseret og privatiseret - begreber, de har maskeret deres egentlige motiver, besparelser og nedprioriteringer, med. Den absolut nødvendige reform af læreruddannelsen vil utvivlsomt blive bekostelig, og en del vil påstå, vi ikke har råd til så vidtgående ændringer i læreruddannelsen. Men sandheden på den lange bane er, at vi ikke har råd til at lade være. Allan Jørgensen
Praktiklæreren har ordet: Hvordan opnår vi øget kvaliteten i praktikken I Praktiklærerforeningen har vi brug for dine erfaringer og overvejelser i forhold til at forbedre læreruddannelsen i faget praktik. Lillian Andersen
Det fandt jeg ud af, det kan vi bruge Fødselaren strutter af energi og viden. Men fødslen var langvarig og truede hele tiden med at gå i stå. Der ligger 606 spændende bachelor- og diplomprojekter på Lærerprofession.dk Thorkild Thejsen
Hvad gør man, når en elev sidder ude og er ked af det? Deltagelse i idrætsundervisningen Kirstine Boel Lillelund
Alle tiders bøger vi læser til jul Det er en bog, man har brug for at have i klasselokalet i december, så man altid har en julehistorie ved hånden. Målgruppen er indskolingen, men ”Peters jul” og ”Pigen med svovlstikkerne” er klassikere, der kan læses af (og for) alle. Julebogen her begynder med Vitellos jul og har Peters jul som afslutning. Det er et virkelig godt valg, så børn (og voksne) møder ”den kendte” verden først, og så er kronologien omvendt og rækker helt tilbage til Peters jul i 1866. Bodil Christensen
Mens vi venter… Udspillet til en ny læreruddannelse lader vente på sig. Hvad med at bruge ventetiden fornuftigt? Fx til at tænke grundigt over, hvordan den nye uddannelse i skal sættes i søen.
Sidenius – praktikeren, der provokerede - og realiserede visionerne Som skoleleder prioriterede Henrik Sidenius at tackle hverdagens problemer og udfordringer sammen med lærere, elever og forældre. Hans pædagogiske tanker og forsøg inspirerede mange og fik betydning for 1975-skoleloven. Men ville hans ledelsesstil være blevet accepteret i dag? Thorkild Thejsen
Læreruddannelsens praksissamarbejde med spil og leg Praktikperioderne på Læreruddannelsen i Aalborg ligger således, at der ikke er praktik på anden årgang. Også derfor er det vigtigt med et godt samarbejde med de lokale skoler, så de studerende kan afprøve noget af teorien i praksis. Det sker på vidt forskellig vis på de forskellige hold, men der er grund til at glæde sig over et samarbejde, der er inspirerende for såvel læreruddannelse som lærerne på skolen. Og forhåbentlig bliver eleverne også klogere og dygtigere. Bodil Christensen
Kravl ud af vinduet – og bliv til det bedste i dig selv Dannelsesbegrebet er truet af en stigende instrumentalisering, det bliver sådan, når politikere (og andre) skal ”have noget for pengene”. Det er temaet "Sidste chance". ”Dannelse er altså ikke bare noget med at kende til etikette og romanklassikere (selv om det ikke skader), men en bred proces, der kan foregå overalt, hvor mere erfarne hjælper mindre erfarne med at forstå sig selv i en større sammenhæng (som barn i hjemmet, som lærling på værkstedet, som elev i skolen osv.). Dannelse handler i bred forstand om at blive opmærksom på den verden, man er en del af, uden at spørge om det kan betale sig.” Bodil Christensen
Erhvervspraktik anno 2021 - hot eller not? Erhvervspraktik er nærmest en slags kulturel tradition i den danske folkeskole. Hvem husker ikke sin praktik? Som lærer har jeg dog efterhånden fået et anstrengt forhold til praktikken. Jeg oplever nemlig, at mange af de unge ser det som et nødvendigt onde og slet ikke er motiverede for at bruge praktikken til at lære om sig selv. Maria Roneklindt
Når Viktor Axelsen saver… Saven er et af de mest centrale redskaber i håndværk og designundervisningen, og derfor bør man kunne bruge den rigtig. Eleverne ved ikke hvordan den bruges - og når lærerne heller ikke gør det, er de ringe hjulpet. Niels Lyngbo
Inde i hovedet er jeg sjov Liv skal gå i det lokale gymnasium, og det kan være fint nok, men hun er så genert. Ikke bare ”lidt genert”, hun har en angstneurose, der påvirker hendes hverdag i særdeles høj grad. Hun kan simpelthen ikke tale med ukendte. Og hun kender jo ikke nogen på gymnasiet i Ingelstad. Det er en bog, der absolut også kan bruges i undervisningen i dansk til fælles læsning. Når det foregår i udkanten af Sverige i Emil-fra-Lønneberg-Småland, så vil man kunne genkalde sig gymnasiemiljøet med buskørsel og skriftlige opgaver, samtidig med at litteratursamtalen har Liv, Gunnar, Livs far og Alia i fokus i stedet for de stille og generte piger (og drenge), der altid sidder klassen. Her er der en stemme til de tavse, - og det er en munter stemme. Bodil Christensen
Lærerens arbejdsliv i mødet med en gul (halm)transportør Kunsten i Aalborg har et projekt ”Kunsten to go”, hvor de tager ud til de uddannelser, der måtte melde sig klar. Læreruddannelsen er jo altid klar.I dagens workshop fra Kunsten kom der flere og anderledes bud på ”det uendelige arbejdsliv”. Spændende. Anderledes. Og som altid er det herligt at få en anden faglig vinkel ind i undervisning. Nogle af aktiviteterne kan overføres til danskundervisning i folkeskolen. Andet er måske mindre anvendeligt, men alle lærerstuderende (og lærere) har glæde af at blive overrasket i deres forståelse af kunst og arbejdsliv. Bodil Christensen
Holger Henriksen er død Tak for din indsats, Holger. Din insisteren på samtalens mulighed, dine argumenter og analyser, din tvivl og søgen, din ordentlighed og din vedholdenhed. Thorkild Thejsen
En ny læreruddannelse - her er nogle gode bud Læreruddannelsen er en uddannelse, hvor fag og pædagogik mødes i teori og praksis. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, når det er læreruddannelse, der tales om. Jeg giver gerne et bud på en ny formålsbeskrivelse for læreruddannelsenl Bodil Christensen
”Det mest udfordrende er tiden” Om overgangen fra at være studerende til nyuddannet idrætslærer Kirstine Boel Lillelund
Engelsklærer: Jeg taler ikke engelsk hele tiden i min undervisning Jeg har med stor interesse læst bachelorprojektet ”Skal vi altid tale engelsk?”. Det konkluderer, at vi engelsklærere simpelthen ikke er gode nok til at opretholde engelsk som klasserumssprog. Jeg burde føle mig ramt - for jeg er én af de engelsklærere. Men jeg er træt af igen at få dårlig samvittighed over, at jeg ikke er god nok. For jeg gør i virkeligheden mit bedste. Maria Roneklindt
Det blev pludselig meget klæft at fjæse bogen "Det vau ikke uaut, synes den voksne. Tænk, hvis deu kommeu en kuokodille og man bliveu nødt til at uåbe: Pas på kuokodillen! Uigtigt tuagisk.” "Bogen der ikke ville læses" er en bog, der sætter fokus på sproglig opmærksomhed både hos den voksne og hos børn, der lytter med. Ord kan noget særligt, bogstaver kan noget helt for sig selv, og ord og bogstaver sammen kan bruges på mange forskellige måder. Det er en slags kalligram. Det helt særlige ved ”Bogen der ikke ville læses” er, at den er sjov. Den er virkelig sjov at læse op for andre. Bodil Christensen
Hvor er praktikken på vej hen? Tilbage i 2020 igangsatte den nu forhenværende uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, et udviklingsarbejde med det formål at skabe en ny og forbedret læreruddannelse frem mod 2022. Solveig Hovgaard
Hør lige her ... en ungdomsbog med norsk humor og pakistansk slang Mahmoud møder læseren i bogen ”Hør lige her”, skrevet af Gulraiz Sharif, der til hverdag er skolelærer i Oslo, men som her debuterer som forfatter. Bogen er nu oversat fra norsk. Den har fået mange priser, og det er en (i modsætning til mange, mange ungdomsbøger) ikke en bog om selvskade, psykisk sygdom, ensomhed eller frygtelige familieforhold. Det er en humoristisk bog, der med masser af selvironi og skarpe stereotyper sætter spot på den unge Mahmoud, der rigtignok ikke har det nemt, men han har god humor, som han tackler udfordringerne med. Det er en slags ”norsk-version-af-Iqbal–Farooq”, men med en hovedperson, der er ældre. Mahmoud er femten år, han er reflekteret, han sidder mellem sin pakistanske taxa-far og den norske verden, men han er først og sidst et underholdende bekendtskab. Bodil Christensen
Lærerstuderende i praksissamarbejde med folkeskolen Praksissamarbejde mellem læreruddannelsen og folkeskolen er der meget af. Det er befordrende for forståelsen i en professionsuddannelse, at praksis (næsten) altid er en del af det faglige indhold, og det giver altid gode samtaler, når undervisningen på læreruddannelsen kan afprøves i en skolehverdag. Det fik danskholdet 21.4 testet en fredag i oktober.Det blev en god dag. Fyldt med faglighed, fine samtaler, et passede antal konflikter, frikvartersdialoger, spisetider, oprydning, kopiering og masser af pædagogik og pædagogisk praksis ude i virkeligheden. Bodil Christensen
Norsk, svensk og dansk med et tværsprogligt blik Der er masser af praksissamarbejde i læreruddannelsen. Der kan snildt være mere. Det arbejdes der på mange steder.I dag har der været med stafetløb, orienteringsløb og kreative løsninger i forhold til at finde frem til særlige kendetegn ved de nordiske sprog. Hvor er de falske venner i norsk og svensk? Hvilke ligheder er der mellem sprogene, og hvad kendetegner særligt norsk, svensk og dansk. Bodil Christensen
Mød fru Brath: En lære for livet Ikke alt var bedre i gamle dage. Der er en hel del steder, det er gået fremad. Ikke blot har vi fået vaskemaskiner, støvsugere og mobilepay, men også i skolen er der sket ganske betydelige forandringer til de bedre. Det bliver man klar over, når man læser Thomas Ubbesens bog ”Alle vi børn af fru Brath, En lærer for livet” om Sdr. Ydby Forskole, hvor fru Brath, Johanne Brath Olesen, var enelærer i perioden fra 1942 til 1970. Det var en anden tid, og her i bogen trækker Thomas Ubbesen en linje fra sin tid på Sdr. Ydby Forskole i 1962-63 og frem til i dag, hvor han har taget kontakten til en del af sine klassekammerater fra dengang. Bodil Christensen
Kan en studerende deltage i skole-hjem-samarbejdet? ”Erfaringer og viden om skole-hjem-samarbejde er en central del af lærerarbejdet. Denne del af lærerarbejdet bliver ofte en overset eller glemt del af praktikken, måske fordi dele af den kan være svært tilgængelig.” Lotte Josephsen
Blandt stjernerne strålede... ...de lærerstuderende! 14. september holdt vi Madkundskabens Dag i Enghaveparken. Et samarbejde mellem faget madkundskab på Professionshøjskolernes læreruddannelser og Madkulturen – støttet af Rema 1000.
Panserskjorterne i eventyret om ”De vilde svaner” ”Udeskole” og Stedbaseret læsning er gode (og på ingen måde nye) didaktiske veje til litteraturens, danskfagets og alle andre fags dybere forståelse. Det gælder også, når man møder et krat af brændenælder. Så må man læse "De vilde svaner" af H. C. Andersen. Eventyret handler om, hvordan den smukke Elisa væver elleve skjorter til sine forheksede brødre. Skjorterne er vævet af den tråd, hun har spundet af kirkegårdsbrændenælder: ”Med de fine hænder greb hun ned i de hæslige nælder, de var som ild; store vabler brændte de på hendes hænder og arme, men gerne ville hun lide det, kunne hun frelse de kære brødre. Hun brød hver nælde med sine nøgne fødder, og snoede den grønne hør.” Bodil Christensen
”Danmark kan mere 1” – regeringens nye udspil Jeg har kigget lidt nærmere på regeringens nye udspil og forsøgt at blive klogere på det ikke mindst i relation til vores område. Jan Thrane
Den blå septemberhimmel har en naturvidenskabelig forklaring Okay… tænker man måske. Når man synger om septembers blå himmel, så er det måske blot versefødder og metaforer, der giver en poetisk septemberhimmel. Men nej, himlen er mere blå i september. Septembers klare blå himmel er ikke kun et synsbedrag. Lyset er mere blåt, og himlen er mere septemberklar, når solen står lavere og lavere på himlen. Varmen forsvinder og kulden kommer med tør luft fra nord. Når solen står lavt, og luften er tør og uden vanddampe i atmosfæren, så opleves himlen som særlig septemberblå. Det er den naturvidenskabelige forklaring. Bodil Christensen
