Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Rønnebærrene er sure, og det er vindruerne også
En klassisk genre, nemlig "Fablen" opdateres og nyfortolkes igen og igen… og her har Kim Fupz gjort det på munter vis. ”Det var så en fabel, der handler om at kød ikke altid er mere lækkert end vegetariske retter (plus at plantebaseret føde er bedre for klimaet, fat det nu!)” Sådan slutter hver af de ni fabler i ”Vildt nok” af Kim Fupz Aakeson. ”Vildt nok” er en ny samling fabler, der som alle fabler slutter med en morale. Ofte en overraskende morale på en overraskende fabel. Det er en meget dansk-i-folkeskolen-venlig genre: kort, præcis, fyldt med metaforer og stilistiske virkemidler – og så er det altid godt med en morale. P.S. Og selv Jesus citerede jo Æsop, da han advarede imod falske profeter ”der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve” sm der jo står i Matthæus 7,15, Det er den gamle fabel ”Ulven i fåreklæder, der allerede på Jesu tid var ca. 500 år gammel.
Rønnebærrene er sure, det er vindruerne også
En klassisk genre, nemlig "Fablen" opdateres og nyfortolkes igen og igen… og her har Kim Fupz gjort det på munter vis.
”Det var så en fabel, der handler om at kød ikke altid er mere lækkert end vegetariske retter (plus at plantebaseret føde er bedre for klimaet, fat det nu!)”
Sådan slutter hver af de ni fabler i ”Vildt nok” af Kim Fupz Aakeson. ”Vildt nok” er en ny samling fabler, der som alle fabler slutter med en morale. Ofte en overraskende morale på en overraskende fabel.
Fabler er en klassisk genre, helt tilbage fra Æsop har man fortalt moralske fortællinger med dyr i hovedrollen. Moralske fortællinger, der altid skulle slutte med en morale. Det sker også her, men det er Kim Fupz Aakeson, der fortæller, så man skal ikke forvente det klassiske med haren, der taber i hurtigløb til skildpadden. Nej, her er moralerne overraskende.
Den første fabel handler om to haremisser, den ene er en doven livsnyder, der scorer dameharer, ligger i solen og leger sommeren igennem. Den anden samler til huse, står tidligt op, slider i det og kan se vinteren i møde med sindsro. Så kommer efteråret, og så kommer høsten. De to haremisser hører slet ikke den lydsvage mejetærsker (den nye model fra John Deere), og de bliver til plukfisk og livet er slut for de to.
Moralen her lyder:” Denne fabel fortæller os at det ikke kan svare sig at knokle og bekymre sig, vi skal alligevel alle sammen dø.” En anden fablel ”Hønsene får nok” har følgende morale: ”Ja, det var så en fabel der handler om at det er nemmere at købe æg i SuperBrugsen end at holde høns.”
Fablerne er på to-tre sider, og de indledes med en helsides illustration, der angiver morale og tema. Det er superfint at ”læse” billedsiden først for så at få fablen fortalt i ord. Der er valgt gode danske illustratorer, der på hver deres måde får løst opgaven med at illustrere en fabel.
Det er ”Vildt nok”, som titlen er.
Fabler er en genre, som mange har skrevet sig ind i. Med få ord kan man her få sagt meget. Sådan er den klassiske fabel om ræven og de sure rønnebær at finde i flere varianter. Her er to versioner, hvor rønnebærrene rigtignok er blevet til druer:
"En sulten ræv så nogle klynger af modne sorte druer hænge i en opstammet vinstok. Den benyttede sig af alle sine tricks for at komme til dem, men trættede sig forgæves, for den kunne ikke nå dem. Endelig vendte den sig væk og skjulte sin skuffelse. og sagde: 'Druerne er sure og ikke modne, som jeg troede.’
Morale: Læg ikke ting uden for din rækkevidde."
Og så er der en helt nyere version fra Bret Harte, "Ræven og druerne” i "Den forbedrede esop for intelligente moderne børn”:
”En tørstig ræv passerede gennem en vingård og bemærkede, at druerne hang i klynger fra vinstokke, der blev opstammet til en sådan højde, at de var uden for hans rækkevidde. Åh,” sagde ræven med et snedigt smil, 'Jeg har hørt om dette før. I det tolvte århundrede ville en almindelig ræv med en gennemsnitskulturel ballast have spildt sin energi og styrke i det forgæves forsøg på at nå frem til sure druer. Takket være min viden om vinkultur bemærker jeg dog med det samme, at vinens store højde og omfang, har drænet saftens sødme. Højden må nødvendigvis udarme druen og gøre den uværdig som føde for et intelligent dyr. Det er ikke noget for mig tak. ' Med disse ord hostede han let og trak sig tilbage. Morale: Denne fabel lærer os, at et intelligent skøn og en vis botanisk viden er af den største betydning i druekulturen." Sådan er der mange varianter. Hos Æsop selv er moralen klar og tydelig som her i fablen om ”Tyven og Hunden”:
”En tyv, som var kommet for at stjæle i et hus, forsøgte på at få hunden til at tie ved at kaste brødstumper til den. ’Væk med dig,’ sagde hunden, »’eg har for længe siden haft mistanke til dig, men denne overdrevne høflighed overbeviser mig om, at du er en Skurk.’”
Og Ludvig Holberg skrev ikke blot om Jeppe på Bjerget. Han skrev alt muligt, heriblandt også en række fabler, der alle gav gode (og borgerlige) råd til menneskene i deres dårskab. Her er fabel nr. 10 om Månen: ”Maanen bad engang sin Moder om en nye Klædning; Moderen sagde da: Ingen Skræder kand giøre dig Klæder til Maade min Dotter; thi Du haver een Dag ikke Skikkelse som en anden.
Fabelen lærer, at der gives visse vægelsindede og ustadige Mennesker, hvilke man aldrig kand giøre tilmaade, efterdi de hver Time have et andet Sind.”
Således kan man se, at Holbergs morale fortsat gælder. Det er litteratur i ganske kort format, og de har givet mange gode talemåder til hverdagen. Det er en meget dansk-i-folkeskolen-venlig genre: kort, præcis, fyldt med metaforer og stilistiske virkemidler – og så er det altid godt med en morale.
P.S. Og selv Jesus citerede jo Æsop, da han advarede imod falske profeter ”der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve” sm der jo står i Matthæus 7,15, Det er den gamle fabel ”Ulven i fåreklæder, der allerede på Jesu tid var ca. 500 år gammel.
