Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Lærerens arbejdsliv i mødet med en gul (halm)transportør

Kunsten i Aalborg har et projekt ”Kunsten to go”, hvor de tager ud til de uddannelser, der måtte melde sig klar. Læreruddannelsen er jo altid klar.I dagens workshop fra Kunsten kom der flere og anderledes bud på ”det uendelige arbejdsliv”. Spændende. Anderledes. Og som altid er det herligt at få en anden faglig vinkel ind i undervisning. Nogle af aktiviteterne kan overføres til danskundervisning i folkeskolen. Andet er måske mindre anvendeligt, men alle lærerstuderende (og lærere) har glæde af at blive overrasket i deres forståelse af kunst og arbejdsliv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerens arbejdsliv i mødet med en gul (halm)transportør

”Selvoptimering, omstillingsparathed, stress, effektivisering, bureaukrati og øget digitalisering. Det er blot nogle af de udfordringer, som udstillingen Work it Out italesætter. En udstilling, der sætter fokus på fremtidens arbejdsliv.” Det er ordene på Kunstens hjemmeside, hvor udstillingen Work it Out præsenteres. Hannah Toticki er kunstneren bag et værk (en installation) der indgår i denne udstilling på Kunsten i Aalborg.

Kunsten i Aalborg har et projekt ”Kunsten to go”, hvor de tager ud til de uddannelser, der måtte melde sig klar. Læreruddannelsen er jo altid klar.  Her på Læreruddannelsen i Aalborg står kunstværket af Hannah Toticki nu i atriumgården. Det ligner til forveksling en halmtransportør hentet fra et mindre landbrug. Det består af et gult, meget gult, transportbånd, hvorpå der er grønne hænder, der konstant slår mod et tastatur, når strømmen er tændt. Kunsten kommer ud med en workshop, hvor der arbejdes med ”Det uendelige arbejdsliv” med afsæt i kunstværket og mange kreative arbejdsprocesser.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Der bliver spurgt: ”Hvad er et arbejde egentlig, og hvorfor arbejder vi? Er der grænser for vores arbejdsliv? Kan vi i fremtiden skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv for individ og samfund? Og hvordan kan kunsten og kunstmuseet skabe rammerne for nytænkning af fremtidens arbejdsliv?” Det kom der måske ikke et svar på, men det blev diskuteret.

Først blev sanserne vakt med barfodsvandring på en lang række underlag med forskellig taktil  kvalitet. Græsmåtter, plastikhandsker, ledninger og gulvmåtter mærkes forskelligt. Og når man har bind for øjnene, mærkes alt endnu mere. Så har der været en ganske kort introduktion til de fysiske rammer for arbejdslivet. Spørgsmålet kan jo være: Hvordan optimerer man arbejdspladsen, så man ikke får ”en flad røv”, som lærer? Hvordan kan man gøre siddepladsen mere varieret? Opfind noget, der kan gøre det muligt at være lærer uden at man sidder ned med forberedelse og feedback. Det kom der mange og meget alternative bud ud af. Ikke alle var lige realiserbare, men det var heller ikke intentionen.

Arbejdslivet spiller en rolle i samfundet, i vores kultur, økonomi og identitet. Præstationspres, forventninger om selvrealisering og øgede krav om robusthed er vilkår i nutidens arbejdsliv. Med coronakrisen er mulighederne for fremtidens arbejdsliv for alvor kommet på dagsordenen. Måske er det tid til at gøre op med gamle forestillinger og gentænke, hvordan og hvor meget vi går på arbejde?

I dagens workshop kom der flere og anderledes bud på ”det uendelige arbejdsliv”. Spændende. Anderledes. Og som altid er det herligt at få en anden faglig vinkel ind i undervisning. Nogle af aktiviteterne kan overføres til danskundervisning i folkeskolen. Andet er måske mindre anvendeligt, men alle lærerstuderende (og lærere) har glæde af at blive overrasket i deres forståelse af kunst og arbejdsliv.

Det er berigende, at kulturinstitutionerne tager del i uddannelsesområdet.

P.S. Og som altid er der grund til at glæde sig over, at pedellerne (her på UCN og formentlig overalt i skolen) har gode og særdeles kreative løsninger på, hvordan installationer (og kunst) kan transporteres og opstilles.