Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Læselyst?: Jeg har aldrig læst meget udover skolen

Markus 14 år begrunder sin læsning med et øget ordforråd og en større viden: “Det kommer meget an på, hvad jeg læser, men jeg synes ofte, at det er lærerigt. Hvis jeg læser nyheder, lærer jeg en masse om samfundet, og hvis jeg læser en roman, lærer jeg måske nogle flere ord og vendinger. Jeg synes også, at det er en fed følelse, når man lever sig ind i en historie - nærmest som om man står midt i handlingen,”.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har aldrig læst meget udover skolen

Agathe, 15 år siger om at læse: ”Jeg har aldrig læst meget udover skolen, men hvis jeg giver mig ro og tid til at læse, synes jeg det er dejligt. Det er især i ferier, at jeg læser. Det var min mor, der anbefalede, at jeg skulle begynde at læse allerede i de små klasser, men det var fordi jeg altid har læst langsomt. Så jeg tror min læselyst kom, fordi jeg gerne ville styrke min læsehastighed. Dog gjorde jeg det ikke altid frivilligt. Nu hvor vi er blevet ældre, kan jeg også godt lide at fordybe mig i noget, som jeg frivilligt finder interessant. Nu kommer læselysten af nysgerrighed omkring et emne, jeg gerne vil vide mere om, som jeg læser mig frem til.”

Agathe giver her sit bud på begrundelsen for at læse bøger. Hvorfor, hvornår og hvordan hun læser. Det optager mange lærere, forældre, politikere og forskere, hvordan Agathe (og med hende Markus, Matilde, Mahmoud, Michelle, Malina, Marius, Magda og alle andre børn og unge) kan støttes så de får lyst til at læse.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Når det er vigtigt for børn (og unge og voksne) at læse litteratur, så er der særligt to gode grunde.

Læsning som en færdighed er vejen til megen viden. Ikke alt findes på en tutorial eller i en videosession. Noget må man møjsommeligt eller muntert læse sig til, hvis man vil have en uddannelse og hvis man vil have en vis viden om verden.

Læsning af skønlitteratur øger evnen til empati. Litteraturlæsning giver indblik i andre verdener og andres liv, således at man kan sætte sig selv i den andens sted. Det er ganske vigtigt for vores demokratiske samfund, at man kan se verden med den andens øjne.

Forhåbentligt er læsning af skønlitteratur og faglitteratur også forbundet med en vis nydelse og oplevelse, men det kan man så i træningsforløbet tage som en bonus.

I det følgende giver Markus, Michelle og Mathilde deres bud på, hvorfor de læser bøger:

Markus 14 år begrunder sin læsning med et øget ordforråd og en større viden:  “Det kommer meget an på, hvad jeg læser, men jeg synes ofte, at det er lærerigt. Hvis jeg læser nyheder, lærer jeg en masse om samfundet, og hvis jeg læser en roman, lærer jeg måske nogle flere ord og vendinger. Jeg synes også, at det er en fed følelse, når man lever sig ind i en historie - nærmest som om man står midt i handlingen,”.

Michelle, 14 år sætter fokus på sin egen skrivefærdighed bliver bedre: ”Jeg synes, at jeg har fået mange ting ud af at læse. Blandt andet er jeg blevet bedre til at skrive, som er en af mine styrker, når det gælder skolen. Jeg oplever også, at jeg sjældent laver stavefejl, og så synes jeg, at jeg har fået et mere udvidet ordforråd af at læse. Så synes jeg også, at det er en kæmpe fordel i skolen at være hurtiglæser.”

Mathilde, 13 år fortæller, at læsningen har været en kamp, hvor hun tabte: ”Jeg kunne engang læse af interesse, men det var når, jeg var på ferie. I min folkeskole havde vi et system siden 1. klasse, hvor man skulle skrive antal sider op, som man havde læst. Jeg har enten været sidst eller meget bagud ift. de andre hele tiden. Det har måske været det nederlag, der har påvirket min lyst.”

Markus, Michelle og Mathilde er tre eksponeter for elevers (børn og unges) hovedsynspunkter på læsning. Alle ved, at det er godt at være en god læser, og i skolen og fritidslivet bør man nok fokusere mere på læsningen som en vej til viden. Litteraturlæsning kan også give eleverne en erkendelse af deres egen situation Man kan læse om andre mennesker, der har hft det svært, - og som har overkommet vanskelighederne.

I litteraturen flyttes fokus fra de personlige problemer til mere almene problemer. Det kan lette det enorme personlige tryk, der møder mange børn og unge i dag.

En af de klassiske forskere i læselyst, Louise Rosenblatt skrev i en anden (og mindre digital og So-Me-presset tid) tilbage i 1970’erne, men hendes grundsyn holder. Hun sagde:  Litteraturen kan give os en frihed til at se de mange forskellige måder, man kan leve på. Litteraturen kan give indblik i de mange livsmuligheder og livstolkninger, der findes. Litteraturen kan give en bred vifte af væremåder, holdninger og problemløsninger, og litteraturen kan give en evne til at reflektere over tilværelsen.

Klogt og kort. Men…. når alle gode tanker er tænkt, når den gode bog er valgt, så står det endnu tilbage at få den enkelte elev til at identificere sig som ”en læser”.

Her er der rigeligt at arbejde med for dansklæreren.

Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres.

”Man læser bøger for at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i os selv,” sagde Astrid Lindgren. Her kan tilføjes: Og når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde.

P.S. Måske er svaret på: Hvordan skaber man læselyst hos elever, børn og unge ganske enkelt: Når læreren selv læser bøger, er engageret i litteraturen, deler sine egne læseoplevelser, og når læreren har en bred litteraturhylde, hvorfra ”den rigtige bog til den enkelte elev” kan vælges, så bliver eleverne (måske, men formentlig en hel del) til lystlæsere.