Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Bortebjerget – en tynd YoungAdult-roman, der fylder læserens liv

Der var ikke noget afskedsbrev. Jeg ledte alle vegne. Mellem aviserne i dit værksted, i dine jakkelommer, under min seng, på mit skriveborg, i vinduekarme, i akuffer, endda i køleskabet (der efterlod du nogle gange små sedler oven på bøtter med mad, du havde lavet til mig, før du tog hen til værkstedet, hvis mor ikke var hjemme: ’Pasta med vuptisovs* (tomatsovs på glas hældt over kogt pasta), ’sådanboller i karry’ (købekødboller fra pose) eller ’fiksefingerburgere’ (fiskepinde i burgerboller). Når du lavede mad skulle det helst være noget, der var ”hurtigt, nemt og billigt”. Som du sagde):” Det er Saga, der gennem skriften forsøger at skrive sig ind på livet af faderen, der er død. Kathrine Assels har dedikeret bogen til sin far. Det er 84 tynde, smalle, sorte, svære sider, der går lige mod den fjortenårige Saga jævnaldrende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bortebjerget – en tynd YoungAdult-roman, der fylder læserens liv

”Der var ikke noget afskedsbrev. Jeg ledte alle vegne. Mellem aviserne i dit værksted, i dine jakkelommer, under min seng, på mit skriveborg, i vinduekarme, i akuffer, endda i køleskabet (der efterlod du nogle gange små sedler oven på bøtter med mad, du havde lavet til mig, før du tog hen til værkstedet, hvis mor ikke var hjemme: ’Pasta med vuptisovs* (tomatsovs på glas hældt over kogt pasta), ’sådanboller i karry’ (købekødboller fra pose) eller ’fiksefingerburgere’ (fiskepinde i burgerboller). Når du lavede mad skulle det helst være noget, der var ”hurtigt, nemt og billigt”. Som du sagde):”

Det er Saga, der gennem skriften forsøger at skrive sig ind på livet af faderen, der er død. Hun skriver i 24 korte kapitler i en bog, hvor omslaget og indersiderne er sorte som Sagas liv. Fra 24 og til 1 tælles der ned til en erkendelse af, at faderen er død, og at døden er noget, Saga må leve med. Saga er fjorten år, hun bor i en lille by, der hedder Gl. Løssegård. Her på Gl. Løssegårds sportsplads har faderen, der er kunstner med speciale i genbrug, arbejdet på en tolv meter høj høne, der dels har projektører til fodboldbanen indbygget, og dels er den bygget af alt muligt genbrug og skrot. Tolv meter høj er hønen, og faderen er faldet (eller sprunget) fra stilladset.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Ingen ved, hvad der er sket. Og skulle det ske. Kunne det være undgået?

Saga skriver: ”Mulige årsager til at du kunne være sprunget ned fra det stillads:

Henrik

At vi var flyttet fra København

At stemmerne i dit hoved var vendt tilbage

Din barndom

Kurt Cobain

Mig

B kunne måske være gået, hvis ikke det var for A.”

Sådan tænker Saga hele tiden på, hvad der kunne være sket, hvad der måske er sket, og hvor hun selv og faderen er i verden. Det er helt almengyldige spørgsmål, hun sitller sig selv. Hvad ville der være sket, hvis….? Kunne det have ændret noget, hvis…..?

”Hvis bare jeg havde sendt dig én SMS mere.

Hvis bare jeg havde ringet for at sige godnat.

Hvis bare jeg havde givet dig et knus før du gik.

Hvis bare jeg havde lagt en tegning i din arbejdstaske.

Hvis bare jeg havde vinket til dig på vej hjem fra skole.

Hvis bare jeg var gået en aftentur forbi hønen.

Hvis bare jeg havde lagt en besked på din telefonsvarer.

Hvis bare jeg havde sendt dig en tanke, før jeg gik i seng i det mindste.”

Det gjorde hun ikke. Nu er Saga alene i en hverdag med mor (og naboen Henrik, der er alt det, faderen ikke var: Stabil, ordentlig, arbejdsom, ….) og hun forsøger at finde ro.

Når Saga skriver sig gennem de 24 afsnit, hvor hun tæller ned, så forklares det i en af de mange fakta-google-bokse, der optræder inde i teksten.

Et sted står der blandt andet (med mindre skriftstørrelse end resten af brødteksten): Den indiske matematiker Srinvasu Ramanujan (som blev kaldt Matematikkens Mozart) mente, at 24 var et magisk tal. Der er 24 timer på et døgn. Det reneste guld er 24 karat. Der vises 24 billeder i sekundet i en film. Der er 24 bogstaver i det græske alfabet. En computer skal bruge 24 bits for at gengive et ægte farvebillede. Der er 24 tonearter i musik. Du blev født den 24. februar (selveste skuddagen). Der lå 24 ubrugte gummisko i kassen. Det kan ikke være tilfældigt.”

Sagas far kommer ikke tilbage, men Saga skriver sit liv muligt igen. Bortebjerget er stedet, hvor alle der nogensinde er forsvundet, befinder sig. Nu er ”Bortebjerget” også en bog, der bør læses af mange. Det er en bog om tab, om skyld, savn, dårlig samvittighed, om at elske sin far og samtidig være lidt flov over ham, om at forsøge at finde forklaringer, hvor der ikke findes forklaringer.

Kathrine Assels har dedikeret bogen til sin far. Det er 84 tynde, smalle, sorte, svære sider, der går lige mod den fjortenårige Saga jævnaldrende.

P. S. Kathrine Assels har skrevet ”Mester Ester”, der fik Kulturministeriets Børne – og ungdomspris” og hun har skrevet ”Tarantino Roadtrip. Nu her hun også skrevet ”Bortebjerget”; tak for det.