Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Fem fremragende fortællinger om uskyld, 2023
Det er en serie "kortromaner", der forhåbentlig får mange læsere. Det er komplekse problemstillinger, der er ingen nemme løsninger, der er et fravær af ydre vold, overgreb og misbrug, det er hovedsageligt i det indre, der sker et uskyldstab. Og så har novellerne alle hovedkarakterer, man kan spejle sig i som en ung læser.
Publiceret
Senest opdateret
Der er fem kortnoveller,
kortromaner eller helt klart (som de benævnes) noveller, der er udgivet sammen
i serien ”Årgang 2023”. Det er fem noveller, hvor en række forfattere giver
deres bud på et givet tema. I år er det ”Uskyld”. Tilbage i 2022 var det
”Hemmeligheder”. Da var det Kristina Stolz, Conrad Fields, Zakiya Ajmi, Sabine
Lemire og Peter Nordahl, der var forfattergruppen. Forfatterne i
2023-Uskylds-serien er Thomas Lagermand Lundme, Kathrine Assels, Ditte Wiese,
Laura Breghøi Lohmann og Hanne Kvist.
Man kan tale om tre betydninger (måske flere) af uskyld. Det kan være, at man ikke har begået noget strafbart, man har ikke overtrådt en regel eller lov, og man er uskyldig og har ingen skyld. Dernæst kan man være et menneske uden onde, udspekulerede eller kyniske træk, der kan være godtroende og naiv i sin fremtræden. Endelig kan ”uskyld” være noget man mister i sin seksuelle debut. Forfatterne her har fået begrebet ”uskyld”, og i de fem noveller giver de hver især deres fortolkning af ordet og begrebet.
Hanne Kvist skriver om surfermiljøet og badelivet i ”Cold Hawai”. Siska og Laura tager fra København til det, der formentlig er Klitmøller eller måske Nr. Vorupør. Her skal de arbejde i en fiskerestaurant i tre sommerferieuger, alt mens de bor i et lille sommerhusanneks. De er unge, de møder surfere, fester, bader, spiser is og er i det hele taget to piger i sommerlandet. De er veninder, og de møder verden med venlighed og åbne øjne. Også når det er den første kærlighed. Det er befriende med en novelle, hvor de to hovedpersoner klarer sig. De bliver ikke udsat for overgreb, de får ikke en overdosis, de har ingen spiseforstyrrelser, og de er ikke selvskadende. De er Siska og Laura på sommerferiejob i Cold Hawaii, hvor også begrebet ”uskyld” er et tema. Og så er det jo en glæde, at Siska og surferen Dries lige tager en motorcykel til Hirtshals og retur midt om natten:
”Nå, men vi var bare i Hirtshals.
På motorcykel?
Det var så fedt.
De havde lånt nogens motorcykel fra festen og var kørt hele vejen. Han kunne huske det fede værtshus i Hirtshals, et rigtigt brunt værtshus, og så måtte de bare afsted. Men alt var lukket, da de nåede frem.”
(og ja, der er to timers kørsel fra Klitmøller til Hirtshals, til gengæld er der flere brune værtshuse at vælge mellem: Hirtshals Kro? Færgekroen? Pouls Kro?).
Tomas Lagermand Lundme skriver om tabet af uskyld i novellen: ”Elsk mig i stumper og stykker”. Her er det Aron og Claus, håndboldtræner og spiller, der har en skjult og hemmeligt kærlighedsforhold. Aron kæmper for håndboldholdet og for kærligheden, men han ser, at han selv må gøre noget. Det er ikke håndboldfagligt, Thomas Lagermand Lundme står stærkest. Det er (for en læser med en vis håndboldfaglig baggrund) virkelig skidt at læse dette: ”Aron var blevet angriber. Da hans far døde røg han op fra midtbanen og blev hurtigt en af dem, der scorede allermest.” Sådan er spillet ikke. Man har bare ikke en midtbane i håndbold. Dernæst er der mange regler for træneres omgang med unge spillere under 18 år. Det vil (håber jeg da) ikke kunne foregå i en klub i DHF-regi. Der er børneattester, der er ledere, der står til ansvar for alt, og der er heller ikke mange klubber, der ville holde en fest aftenen før en vigtig kamp. Det ødelægger læsningen for undertegnede.
En ung forfatter Laura Bregnhøi Lohmann skriver i ”Et liv som dit” om uskyld og skyld i overgangen fra barn til teenager. I nogle år fra 4.b til 2. g følger man Emma og Fleur, der hver især ser hinanden som de bedste fjendevenner. Det er en helt, helt fremragende novelle. Der er forfatterkommentarer, der er parentetiske bemærkninger, og der er to piger, der vokser fra de i 4. b mødes til den første ”veninde-soveaften” til de i 2. g
”Emma S føler en pludselig tomhed vælde op i sig selv, selvom forårsbrisen leger blidt med hendes smukke hår. Er der mon en rigtig og forkert måde at være teenager på? Tænker hun.”
De mødes endelig igen som Emma og Fleur, da de går i gymnasiet. De er blevet voksne. Næsten. Og de har lært noget af at være sammen med Mads B, Mads K, William, Emily og alle de andre, de har mødt i skolen. Bregnhøi Lohmann har sin egen stemme. Det får Emma og Fleur også. Ditte Wiese har en novelle ”Vild” om Emilie, der ikke vil kaldes for Mille. Hun møder Vilde. Det bliver et uskyldstab.
Kathrine Assels ”Klammo Kong was here” er noget helt særligt. Amanda er flyttet til en ny by og en ny klasse. Hun kommer i klasse med naboens Liv, og det er en klasse med et klart defineret hierarki. Øverst er Liv, Amanda, Jens og deres venner. Allernederst er Klaes, som de kalder Klammo Kong. Amanda har sine problemer med sig, Liv har sine egne problemer, men hele klassen kan åbenbart enes om at holde Klaes nederst i systemet. Amanda ville ønske, at hun gjorde noget rigtigt: ”Hvis dette her virkelig var en film, ville jeg også rejse mig. Så ville jeg sige til Jonas, at han var en idiot, og skynde mig efter Klaes., indhente ham, lige før han skulle køre væk på sin knallert og hoppe op bag på. (…) Men det er desværre ikke nogen film, det er vaskeægte reality, og jeg bliver siddende på min plads som en lammet kujon og venter på, at det skal ringe ind, og matematiktimen skal begynde, så jeg kan glemme synet af Klaes i skolegården.” Det er en fremragende novelle med en problemstilling alle har været vidne til eller selv oplevet.
Alle novellerne er realistiske i miljøbeskrivelserne. De er nutidige, der høres Odbjerg og ”Stor Mand”, og der bliver set ”Riverdale” og ”Paradise Hotel”. Alle novellerne forholder sig til uskyldstemaet, hver på sin vis. Kathrine Assels har sit særlige ”take” på tematikken: Man behøver ikke gøre noget, for at man er skyldig. De øvrige har et mere individuelt tab af uskyld.
Det er en serie, der forhåbentlig får mange læsere. Det er komplekse problemstillinger, der er ingen nemme løsninger, der er et fravær af ydre vold, overgreb og misbrug, det er hovedsageligt i det indre, der sker et uskyldstab. Og så har novellerne alle hovedkarakterer, man kan spejle sig i som en ung læser.
Genrebetegnelsen ”noveller” holder ikke helt. Det er ikke ”en kort enstrenget fortælling med et afgørende skæringspunkt” som definitionen på en novelle lød, da jeg læste dansk på Nr. Nissum Seminarium. Det er helstøbte fortællinger med flere komplekse personer, der møder svære problemstillinger i et realistisk hverdagsmiljø. De er udgivet som særskilte (men korte) ”bøger”, og jeg ville betegne dem som ”kort-romaner”.
Det er Mikkel Henssel, der har lavet forsiderne til alle fem bøger. De er fremragende forenklede fortolkninger af teksten. Farvevalget er fra pink (Lagermand Lundme) til mørk havblå (Kvist). Billedsiden er simpelthen en skarp fortolkning af det centrale tema.
Hanne Kvist: Cold Hawaii, Gads Forlag
Laura Bregnhøi Lohmann: Et liv som dit, Gads Forlag
Ditte Wiese: Vild, Gads Forlag
Kathrine Assels: Klammo Kong was here, Gads Forlag
Tomas Lagermand Lundme: Elsk mig I stumper og stykker, Gads Forlag
