Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Gode bøger .... til lærere, der holder ferie!
Som lærer har man også brug for gode bøger. Bøger, der fortæller gode historier til og om mennesker. Her er en række bøger, der alle har en rigtig god historie på siderne. Forskellige er de, men de er fra dette år. Det har måske været et bekymrende år, men det har været et godt bog-år.
Julens bøger – (nogle af) de gode bøger fra 2020
Edward Hoem, den norske forfatter til fortællingerne om de norske udvandrere, skriver i sidste ”udvandrerbog” ”Liv andre har levet” sådan: ”Når man læser med, så bliver man en del af verden som den så ud dengang i Donaldo, Molde eller i tømmerskovene nord for Vancouver. Man får sin egen del af de liv, andre har levet.” Det er en del af glæden ved at læse litteratur: Man får udsigt og indsigt i sig selv og verden. Svend Brinkmann har givet syv grunde til at læse bøger. Han siger: Vi læser for at forstå os selv. Vi læser for at forstå andre. Vi læser for at få det bedre. Vi læser for at få det værre. Vi læser for at få nye ideer og Vi læser for at passe på de gamle ideer. Gode grunde, - men vi læser også for at blive underholdt, at glemme verden og til tider for at huske, at verden er større end det lokale sogn.
Her er en række bøger, der alle har en rigtig god historie på siderne. Forskellige er de, men de er fra dette år. Det har måske været et bekymrende år, men det har været et godt bog-år.
Ida Jessen: ”Kaptajnen og Ann Barbara”. Den tyske kaptajn vil opdyrke heden med vanlig tysk militær disciplin. Det bliver en kamp, som han kæmper meget alene, - lige indtil Ann Barbara dukker op, strikkende på et par strømper og med en stor arbejdsvilje. Det er kærlighed og nybyggerliv og hårdt arbejde på den jyske hede i slutningen af 1700-tallet. Der var også dårlige år dengang: ”Det er en trøst, at året snart er slut. Dette 1769, dette år. Det kan ikke mere.”
Ken Follett: ”Aftentid og morgengry”. Her møder man et regnvådt Sydengland omkring år 1000. Follett er en fortæller, der har styr på sit håndværk: "Når folk var glade og tilfredse var de utilbøjelige til at skændes og begik færre forbrydelser. Det var i den sure vintertid, at mænd kvalte deres koner og stak knive i deres rivaler, og det var i den madknappe forårstid, at kvinder stjal fra deres naboer for at brødføde deres egne børn." Det er 835 sider med vold, voldtægt, misundelse, druk, dovenskab, dårskab, mord, krig, lemlæstelser, sex, svigt, svig og svirefulde og svigefulde magthavere.
Marie Helleberg: ”Min Kristin”. Det er tiden med Det Stockholmske Blodbad i 1520, der er rammen. Kristin bliver enke efter Sten Sture. Hun har nok at se til med krig og magtkampe, og der er ikke noget, der hedder barselsorlov på den tid. Det er frostkolde vintre, mørke slotte og mange intriger, der fylder hendes hverdagsliv. Der er dog få lyspunkter: ”Her havde rigsforstanderne åbenbart anskaffet sig noget så fornemt, skrøbeligt og moderne som stole. Men de var nemme at flytte, bekvemme at sidde på. Stole var gode.”
Malene Lei Raben: ”Fruen”. Der er mange romaner, der har biografiske træk. ”Fruen” er Malene Lei Rabens mor, der her får et portræt, der er meget nuanceret. Det er fremragende fortalt, når Lei Raben viser moderens komplekse personlighed, - og ikke mindst viser, hvordan hun selv er formet af sin opvækst: ”Det er et lille handicap at have ustabile forældre. Man går ud i tilværelsen med en usynlig halten, som man altid skal kæmpe for at skjule. Hver dag begynder lidt under nulpunktet, og derfra arbejder man sig møjsommeligt i plus. Hver god dag er en sejr, hvert år, man hverken er blevet skilt eller har truet børnene med død og ødelæggelse, er en triumf.”
Lars Saabye Christensen: ”Min kinesiske farmor”. Lars Saabye Christensen sluttede først på året med bind 3 i ”Byens Spor”. Har man ikke læst trilogien, så glæd jer. Det er så smukt. Nu kom der så en fortælling om Saabye Christensens farmor. Og det helt særlige er, (for denne læser) at pludselig kom der en tilknytning til mit hjemsogn i ”Min kinesiske farmor”. ”Thomas, din oldefar, havde en stor gård i Horne. Han var gift med Ane, f. Isaksen, og de fik 14 børn, hvoraf 9 døde i en forholdsvis ung alder. Thomas og Ane blev senere skilt og gården solgt. Ane kom til at bo i et hus ved gården, hun fik aftægt af denne, hun havde rigeligt at leve af.” Saabye Christensen har aldrig skrevet noget dårligt, og farmors historie er en glæde at læse. Det er også her man finder følgende citat: ”En yngre kollega kaldte det sudden death. Det betyder, at når man er over fyrre, har man ret til at bryde op fra et selskab uden at sige, at man gør. Jeg ventede til jeg blev tres, før jeg tog mig den frihed.”
Karin Smirnoff: ”Jeg tog ned til bror”. Smirnoff skriver om en Udkantssverige, hvor der tilsyneladende ikke sker meget, men det gør der. Bag gardinerne. Ude i skoven. Nede i kælderen. Her skydes elge, der flås tjurer, og der drikkes øl. Og alt sker i snevejr og frost: ”Jeg tog ned til bror. Tog bussen ned langs kysten og hoppede af ved efireren. Så gik jeg mod landsbyen. Sneen faldt tæt og vejen føg til.”
Iben Mondrup: ”Tabita”. Det er en sørgelig og rystende fortælling om det danske ægtepar, der adopterer en grønlandsk pige, Tabita. Kulturforskellene er store. Forståelsen er lille. ”Man skulle tro rygtet bevægede sig hurtigere end lyset. Abelone har endnu ikke forladt handelsbestyrerens hus, før den gamle Haldora er på vej op ad fjeldet for at kontrollere mor og barn. Hun sidder på briksen og sutter på sine gummer, da Abelone kommer ind. Ventetiden har hun brugt på at gøre den gamle Vitus i stand, før de kommer og henter ham.”
Det var et lille udvalg af de gode bøger. Der er også stor glæde ved at læse krimier, der er masser af gode ungdomsbøger (forfattere som Sarah Engell, Mette Vedsø, Glenn Ringtved, Kim Fupz Aakeson og Kenneth Bøgh Andersen kan altid læses af alle), og der er bøger til børn, der også kan læses af voksne. En fælles bog, der kan glæde alle, er jubilæumsudgaven fra Gyldendal: ”Alle tiders bøger”, hvor der er mange gode børnebøger samlet. Nye og gamle.
Synes man, at 2020 har været et svært år, så må man læse Hoems udvandrerserie. Her møder man mennesker, der kæmper for at klare dagen og vejen. De arbejder, de føder børn, de malker køer, de slår hø, koger grød, slagter grise, hugger tømmer, bygger huse, garver skind, snedkererer møbler, slår mere hø, høster korn, skovler sne, strikker strømper, koger mere grød og så læser de i bibelen, går i kirke, mødes med andre og de taler først og sidst om høstvejr, godt vejr, dårligt vejr, manglen på regn, for megen regn, haglstorme, snestorme, støvstorme, kornrust og alt det, der kan ramme et menneske, der er afhængig af vejr og vind og ”Departementet for Landbrug og Minedrifts” nåde og gældsafskrivelse. Så kan man kun få det lidt bedre selv.
P.S. Og alt er jo ikke litteratur. Der er også fremragende serier på skærmen: ”Queen’s Gambit”, ”The Crown” og ”EM i Kvindehåndbold 2020”. Glædelig jul.
