Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Nordiske billedbøger til svære samtaler
”Her er en by med lidt blandede mennesker. Vi er nogle børn, og så nogle voksne i forskellige aldre. Der er også husdyr. Hunde og den slags. Uden for vores by ligger der lidt andet. Det kaldes for Naturen.” Sådan begynder billedbogen ”Naturen” af Emma Adbåge. Hun er svensk, og bogen har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for børne – og ungdomsbøger.
Offentliggjort
Sidst opdateret
”Her er en by med lidt blandede mennesker.
Vi er nogle børn, og så nogle voksne i forskellige aldre.
Der er også husdyr. Hunde og den slags.
Uden for vores by ligger der lidt andet. Det kaldes for Naturen.”
Sådan begynder billedbogen ”Naturen” af Emma Adbåge. Hun er svensk, og bogen har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for børne – og ungdomsbøger.
Det er en billedbog, og Adbåge står for såvel tekst som tegninger. Det er en bog, der skal læses og samtales om. Det er en ”klimakrise-bog”, men den har en fin humor, når den fortæller om menneskenes glæde ved naturen samtidig med, at naturen jo også er vildt irriterende.
Om efteråret glæder man sig over de smukke blade, der falder af træerne: ”SMUKT, siger alle i byen. Hvor er det SMUKT med de røde blade.”
Men… det varer ikke længe før de pertentlige haveejere irriteres voldsomt over de mange blade, der skal rives fra plænen. Til sidst henter de motorsaven og fælder lindetræerne. Så er man fri for bladene i haven. Nemlig.
Så kommer vinteren: ”HVOR HYGGELIGT. Nu skal vi bygge snemænd og bakker og grotter. Men først skal vi hjælpes ad med at skovle os hen til skuret og hente slæderne. Det tager hele dagen.” Det bliver irriterende med al den sne. De ringer efter en lastbil, al sneen skovles væk og ned i søen sammen med grus, grill og skrammel. Så kan det være der.
Foråret kommer. ”Så sætter vi bådene i vandet, planter fløjlsblomster og bygger et lille stakit ved søbredden. Det er så fint.” Men med foråret kommer ukrudt, og der skal hakkes og luges. Det er irriterende, så alle bliver enige om at asfaltere haver og veje. Så får man ikke ondt i ryggen af havearbejdet.
Det bliver sommer og varmt: ”Så er det sommerferie. FANTASTISK, råber vi. Det er lidt ærgerligt, at man ikke længere kan bade i søen, for den er blevet lidt mærkelig af al den sne, der blev smidt i den i vinter.”
I det hele taget bliver alt noget rod. Det bliver for varmt, og der er ingen skygge fra lindetræerne. Man kan ikke bade i søen. Der er ingen fugle, fordi alt er asfalteret: ”LORTENATUR, råber alle. Vi har lige gjort det så pænt med grus og asfalt og fløjlsblomster. Er du klar over, hvad det KOSTEDE?. Men naturen er ligeglad med hvad ting koster, og så begynder det at regne.”
Sådan er der (med megen humor og ikke mindst med fantastiske tegninger) en skarp fortælling om naturens balance og menneskets indvirkning på naturens gang.
Det er ikke en moraliserende børnebog, det er heller ikke en dommedags-fortælling om overgreb på naturen, men det er en billedbog, der fint viser, hvordan alting hænger sammen, når man ser på naturens kredsløb.
Der er masser af samtalestof i bogen. Voksne og børn kan sammen glædes over meget detaljefyldte illustrationer. Også her er der humor gemt.
Sådan er det med mange af de nye billedbøger: Man kan undres, man kan glædes, man kan lede efter små detaljer, og man kan diskutere hverdagen og hverdagslivets oplevelser og udfordringer, når man læser.
Mange svære problemer kan tages op gennem billedbogssamtalen. Her var det svenske Emma Adbåge, men også ”Dagen” af Kaia Dahle Nyhus og Gro Dahle er en bog, der fortæller om et markant problem i tekst og billeder. ”Dagen” handler om lille Po, der slet ikke magter at møde Dagen. ”Dagen er klar. Kom nu, siger Dagen og bakser med lyset, rumsterer i værelset, buldrer i hjørnet.”
Dagen er fuld af aktivitet og godt humør, men Po er slet, slet ikke i humør. Han hader dagen. Han magter den ikke. Han har slet, slet ikke lyst til at stå op. Hverken mormor eller kage, kandis og karamel kan kvikke ham op. Det er tungt som et bjerg, et stenskred at komme i gang. Han falder altid i mørket. Til sidst findes der små lyspunkter i al mørket. Små lygter af ord. Det bygger ham op.
Det er en dreng, der har et helt eksistentielt problem: Han har ikke lyst til dagen og dagens dont. Han er deprimeret og nedtrykt, helt uden grund, kan man tænke, når selv gode forældre og en livsglad mormor ikke maget noget. Der findes dog noget godt: Regnvejrssmil, varmedunk, puder, dyner, en Far der laver sjov, en Mor der ler, et klatretræ og kakao med flødeskum.
Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus (ja, det er mor og datter) kan i billeder og tekst fortælle om det ganske svære ved at være et barn, der kun ser mørke i dagen.
Det var en svensk og norsk billedbog. En dansk billed-samtalebog kunne være den helt nye ”Flaskeposten” af Betina Birkkjær og Theresa Maria Jessing. Den er mere hverdagsorienteret og lidt filosofisk og meget poetisk i billeder og tekst. Hvad finder man, når man leder? Og finder man bedst en flaskepost, hvis man ikke leder? Og hvad kan man ønske sig, når man ser et stjerneskud”
Billedbøger er andet og mere end bøger med billeder i. De nye billedbøger er ikke kun til børn, de er ofte til børn og deres voksne, til tider er de særligt udgivet til den unge målgruppe og en gang imellem er der tage om billedbøger, man kan kalde ”alle-aldre-bøger”.
”Flaskeposten”, ”Naturen” og ”Dagen” er tre gode og nordiske stemmer på hylden med nye billedbøger.
