Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Munch: “Uden angst og sygdom ville jeg have været som et skib uden ror.”
”Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”. Kulturfællesskabet er noget andet og mere end norske folkeeventyr, Astrid Lindgrens bøger, SKAM og Teitur fra Færøerne. Det nordiske kulturfællesskab er også den nordiske kunst. Det er Kittelsons trolde, det er Olafur Eliassons store værker, det er Carl Larssons svenske interiør og det kan være Mumitroldene fra Finland. Det kan også være Munchs malerier, der kan give adgang til det nordiske kulturfællesskab. Glæden ved malerkunsten er, at her er ingen eksplicitte sprogbarrierer. Man sér på billedet, og den enkelte ”læser af teksten” bliver ramt i sjæl og sind, når Munchs billeder hænger på væggen.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Munch kan man se på MUNCH
”Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”. Kulturfællesskabet er noget andet og mere end norske folkeeventyr, Astrid Lindgrens bøger, SKAM og Teitur fra Færøerne. Det nordiske kulturfællesskab er også den nordiske kunst. Det er Kittelsons trolde, det er Olafur Eliassons store værker, det er Carl Larssons svenske interiør og det kan være Mumitroldene fra Finland. Det kan også være Munchs malerier, der kan give adgang til det nordiske kulturfællesskab.
Glæden ved malerkunsten er, at her er ingen eksplicitte sprogbarrierer. Man sér på billedet, og den enkelte ”læser af teksten” bliver ramt i sjæl og sind, når Munchs billeder hænger på væggen.
”Frygtens, sorgens og dødens engle har stået ved min side, siden den dag jeg blev født.” Sådan lyder et kendt citat fra den norske maler Edvard Munch (1863 – 1944). Han levede og arbejde i mange år. Allerede som tyve-årig debuterede han på Høstudstillingen i Oslo.
Munch var en flittig og produktiv maler. Der er 1789 malerier, der har hans signatur, og det lykkelige for os er, at han selv havde 1006 af malerierne i sin besiddelse, da han døde i 1944. Edvard Munch var barnløs, og han testamenterede alle sine malerier til Norge. Derfor kan man se virkelig mange af hans malerier på MUNCH, det nye museum for (ja, selvfølgelig) Edvard Munch. MUNCH ligger i Bjørvika, Oslo. Lige ved siden af Den Norske Opera. Midt i Oslo.
Her får Munchs malerier god plads til de meget ekspressive farver.
Edvard Munchs malerier er jo ”Skriget” – og så alle de andre. Og her bliver man nemt overrasket. Det er ”alle de andre”, der virkelig slår til. Der er kæmpestore portrætter af kende mennesker fra hans tid. Det er lægen professor Jacobsen, det er kunstkritikeren Jappe Nilsson, og det er Edvard Munch selv. De er malet i helfigur, hvor farverne stråler og slår. Her ser man også de kæmpestore billeder, der i forskellige versioner blev lavet til Universitetet i Oslos nye aula, da der var 100-års jubilæum i 1911. Her er solen, her er moder Norge, og her er naturvidenskab, religion og universets tilblivelse.
Edvard Munchs mantra var: ”Én skal ikke længere male interiør, folk, der læser, og kvinder, der strikker. De skal være mennesker, der er levende, som ånder og føler, lider og elsker.”
Det er det, man ser. Mennesker, der dyrker jorden. Kålmarker, der skal passes, og arbejdere på vej hjem. Det er også ”Pubertet” og ”Madonna” og ”Vampyr”, hvor der er mere symbolikken, der er i fokus. Der er også ”Den syge pige”, der ligger bleg og rødhåret i sengen. Hun har tuberkulose, en sygdom, der gik igen i mange norske hjem. Det var en sygdom, der også ramte Munchs egen familie.
På fjerde etage hænger ”Skriget” også. Det er inde i en mørk cirkel. Her er tre åbninger i de tre vægge. På skift åbnes der til et af de tre varianter af ”Skriget”, som museet ejer. Så kan man få et blik på værket, før der igen lukkes ned. Der skal ikke kastes for meget dagslys på de uerstattelige malerier, så de skærmes på denne måde for alt for megen påvirkning af ”verden”.
”Skriget” er i alle gengivelser et farvestærkt billede. Det er ikke helt det, man ser i virkeligheden. Her er farverne ikke så grelle, som de bliver ”på nettet”, men det er fortsat et skrig ud i verden. Det er et ikon for al afmagt, al magtesløshed og al tungsinds indestængte harme. Her kommer skriget ud i naturen med farver og form. Der findes masser af historier og fortolkninger af ”Skriget”. Her i virkelighedens museum ser man det sammen med halvtreds andre museumsgæster, der alle er klar med mobiltelefonen, mens de får et tidsbegrænset blik på værket. Det er ikke den rette ramme at se ”Skriget” i, men sådan er det med kunsthistoriens helt store værker.
Så kan man i stedet fordybe sig i alle de andre værker af Munch, hvor der er meget bedre plads, og hvor maleriernes farver og form også taler klart ud i rummet.
Som mange andre kunstnere havde Munch et ganske svært liv. Han voksede op i en slægt af præster og biskopper, men den unge Munch tog afstand fra sin opvækst strenge moralkodeks. Han blev en del af bohememiljøet i Kristiania (det nuværende Oslo) og levede et ”kunstnerliv”. Moderen og en søster døde, mens Edvard Munch var ganske ung. En overgang var Munch (som Amalie Skram og andre norske kunstnere) indlagt på Jacobsens klinik i København. Diagnosen lød på ”nervøst sammenbrud”. Han kom stærkt tilbage, og det var herefter han fik opgaven med Universitetsaulaens udsmykning.
MUNCH er et museum, der får vist hele spektret af Edvard Munchs arbejder.
Edvard Munch var et menneske, der forvaltede sin skræk og angst og frygt i billedernes farver og form. Måske er det derfor, han synes så “ung” og tidssvarende I 2023. Han sagde: “Uden angst og sygdom ville jeg have været som et skib uden ror.”
