Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Martin, Victoria - og Anna, Vilma, Mads, Vibe og alle de andre unge
”Martin og Victoria” af Klaus Lynggaard er en fremragende kærlighedsroman om unge på tværs af klasse og skel. Den kan læses. Med glæde. Men læser man kun en, to eller tre romaner i løbet af året, så vælg blandt de nye, unge og gode udgivelser. Det giver (forhåbentlig) læselyst og livsglæde. Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. De kan også læses af voksne.
Publiceret
Tænk ikke på mig
”Vi var ikke noget for hinanden, det var klart. Landsbytossen får ikke baronessen, selv i eventyrene. Men landsbytossen kunne godt gå hen og få nykker, sådan som hun spankulerede omkring - jeg fik en klump i halsen. Hvordan får jeg hende ud af mit system? tænkte jeg.” Sådan tænker Martin i Klaus Lynggaards roman: ”Martin og Victoria”. Romanen er fra 1985, den bliver genudgivet i år. En ungdomsbog, der er blevet læst af mange, mange elever i skolen, men også læst af mange uden for skoletiden. En klassiker blandt ungdomsromaner fra 1980’erne.
I ”Martin og Victoria” bliver den 16-årige Martin forelsket i Victoria. Det bliver et møde mellem to unge, der har vidt forskellige interesser og forskellig baggrund. Martin er med i en klike, hvor udborede knallerter, rockmusik, hash, alkohol og langt hår fylder hverdagen. Victoria er fra et mere velstående miljø, hvor man lytter til klassisk musik og spiser alt med kniv og gaffel. Det går jo, som man kan vente: Der er masser af bøvl og besvær, men kærligheden er større.
Det er en 1980’er roman. Her er klasseskel og forventninger fra samfundets side, men det er også den evigt unge kærlighed, der slår alle sociale skel.
Kan den læses i dag? Sådan må man tænke, når bogen genudgives. Og ja, selvfølgelig kan man læse om Martin og Victoria her i 2023. Også Kirsten Holst: ”Min ven Thomas” (der også stod på top-ti listen for mange 9. klassers romanvalg) er genudgivet. Helt som ”Også om mange år” af Kirsten Holst og ”Dansen gennem sommeren” af Bo Green Jensen.
De er klassikere, og de har fortsat kvalitet til at blive læst. Men……. når man ved, hvor få bøger, der læses af unge, så kan det absolut anbefales, at der vælges blandt de mange, mange nye fantastiske young-adult-udgivelser, der er skrevet af unge danske forfattere.
Tre helt nye udgivelser kan nævnes her.
Først og fremmest er det unge Vilma Sandnes Johanssons roman: ”Tænk ikke på mig”. Den er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for børne- og ungdomslitteratur, og den har fået Kulturministeriets børnebogspris. Det er der en grund til. Forfatteren er årgang 2000, hun skriver om at være 13 år og have en mor, der snart skal dø af kræft: ”Jeg har officielt været teenager i fire måneder. Jeg har fået menstruation, og mine bryster er vokset. Imens har mor klaget over smerterne i sin ryg, og nu er hun begyndt at sige, at den gamle kræftsygdom måske er vendt tilbage.” Det er den. Kræftsygdommen er vendt tilbage, og gennem fem år følger man Vilmas liv med skole, sygdom, kærlighed, bekymringer, efterskoleliv og tanker om døden. Det er smukke og hårde nedslag i hverdagen med en sygdomsramt mor, hvor titlen ”Tænk ikke på mig” klart fortæller, at der ikke er megen plads til teenageren Vilmas liv. Det er moderens kommende død, der fylder. Sproget er godt, levende og ungt, og til forskel fra klassikerne fra 1980’erne, så er hele konteksten her genkendelig for en læser. Der er efterskoleliv, der er sociale medier, der er skilsmisse og klassefester.
Sofie Riis Endahl er en anden ung forfatter (hun er også årgang 2000), der har flere bøger i sit forfatterskab. Senest er det ”Vi dør alligevel snart” om unge i og uden for Jehovas vidner, men før denne kom ”Pixie lever stadig”, ”Smuk, smukkere, smukkest”, ”Efterskælv”, ”Øjebliksbilleder” og ”Sindstequila”. Sofie Riis Endahl skriver om ensomheden og længslen efter at høre til. Det kan være et tema for alle, og særligt unge, men det er romaner, der kan give ”voksne” et blik ind i et sårbart ungdomsliv.
Kathrine Assels: ”Polyfilla-alfabetet” er en helt ny udgivelse. Den har Anna som hovedperson. Hun er ung, hun ville ønske, at hun så godt ud, var smart og kysselig, men hun har et hul i sit hjerte, hun er ikke smuk, hun har ingen venner, og hun har kun sin meget lille familie:
”Ingen mænd.
Bare os tre.
Mormor mor mig.
Trip trap træsko.”
Hendes far er en donorfar, og denne lillejuleaftensdag finder hun en adressebog i mormoderens gemmer. Hun tager den tomme adressebog, og nu har hun en udfordring til sig selv: Hun skal stjæle en ting for hvert bogstav i alfabetet. Så kan tingene måske fylde mening i hendes liv, helt som polyfilla kan fylde alt i et hus, der skal sælges. Moderen er ejendomsmægler, og sproget er fyldt med citater fra ejendomsmæglermoderen og mormor gamle visdomsord. Der er masser af ironi og humor gengivet i Annas tanker, og så er der også udfordringen, der giver Anna et nyt syn på livet.
De tre nævnte forfattere skriver ind i 2023- hverdagen med sociale medier, med klimaudfordringer og handlinger, der foregår i et miljø, der vil være genkendeligt for mange unge læsere.
”Martin og Victoria” (og ”Min ven Thomas” og de andre 1980’er-romaner) har større fokus på klasseskel og samfundets krav og forældrenes forventninger, hvor ungdomsbøger (meget generaliseret) i 2020’erne har unge i hovedrollen, hvor alt ansvaret ligger (bekymrende tungt) hos den unge.
Anna, Pixie, Vibe, Mads og Vilma må selv tage ansvaret for deres liv og lykke. De har forældre, der figurerer i udkanten af dette liv, men der hviler et stort ansvar på deres egne smalle skuldre.
Der er venner, der er bedsteforældre, men der er en stor ensomhed hos de unge. Den må de selv forsøge at komme ud af.
Venskaberne, kliken og fællesskabet fylder mere i ”Martin og Victoria”. Det giver et sikkerhedsnet til Martin, når han falder uden for Victorias liv: ”Kunne hun acceptere det her - med røgelsespindene og rockmusikken, indforståetheden og siddende-på-gulvet, knallerterne og kæferterne, alt det, der gjorde livet sjovere at leve end det, der fandtes inden for hjemmet 4 vægge og skolens udmarvende monotoni?
”Martin og Victoria” af Klaus Lynggaard er en fremragende kærlighedsroman om unge på tværs af klasse og skel. Den kan læses. Med glæde. Men læser man kun en, to eller tre romaner i løbet af året, så vælg blandt de nye, unge og gode udgivelser. Det giver (forhåbentlig) læselyst og livsglæde.
Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. De kan også læses af voksne.
