Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Lærerstuderende kan (også) her få indblik i skolens praksis
”Skolen er det sted, hvor vi lærer vores børn hvordan vi tror, ting er. Det skaber en fælles forståelse af hvordan samfundet, naturen og kulturen fungerer, og af at ingenting af det er vilkårligt.” Sådan skriver Karl Ove Knausgaard i essaysamlingen ”I kyklopernes land” fra 2020. Skolen er det sted, hvor man (også) lærer at begå sig i verden. Det tager mange år. Det er en stor opgave at være lærer, når man betænker, at man har mange børns udvikling, dannelse, uddannelse og sociale og personlige udvikling på dagsordenen.
Skolens praksis – i et teoretisk lys
”Skolen er det sted, hvor vi lærer vores børn hvordan vi tror, ting er. Det skaber en fælles forståelse af hvordan samfundet, naturen og kulturen fungerer, og af at ingenting af det er vilkårligt.” Sådan skriver Karl Ove Knausgaard i essaysamlingen ”I kyklopernes land” fra 2020. Skolen er det sted, hvor man (også) lærer at begå sig i verden. Det tager mange år. Det er en stor opgave at være lærer, når man betænker, at man har mange børns udvikling, dannelse, uddannelse og sociale og personlige udvikling på dagsordenen.
”Skolens pædagogiske praksis” mener som Knausgaard, at ”Skolen er på mange måder sammenhængskraften i vores samfund. (…) Det er her, fundamentet for elevernes personlige os sociale udvikling, samfundsengagement og faglige interesser skabes.” Sådan står der i indledningen til denne (og det kan være sagt helt klart og uden tøven) fremragende bog, der gerne må læses og diskuteres af alle lærerstuderende på første år.
På side 9 er der et klassisk klassebillede i silhuet. Her er 25 elever og deres to lærere, Stefan og Noor. På billedet finder man de to elever, der følges gennem første kapitels ”skolehistorie”. Det er Hussein og Smilla, der følges fra 0. klasse og første skoledag gennem hvert klassetrins særlige udfordringer for så at forlade skolen efter 9.klasse og karamelkastning og uddannelsesplan.
Denne ”real-historie” fylder femten sider. Her introduceres en tematik på hvert klassetrins, mens den praktiske skoledag også fylder. Det er simpelthen så god en fortælling til lærerstuderende på uddannelsens første år, hvor en del ikke har praksiserfaring fra vikararbejde eller lærerarbejde med sig. Man får som læser et billede af, hvad eleverne magter på de enkelte klassetrin, man ser de problemer, der kan være i vente, man møder de mange aktører, der er i skolen.
Nye studerende vil kunne få egne erfaringer sat i spil, samtidig med at de mere personlige erfaringer kvalificeres og generaliseres; og samtidig er det opgaver, der fordrer, at de studerende skærper deres egen forståelse af lærerprofessionsidentiteten.
Forfatterne er begge ansat på Professionshøjskolen København. De har undervist lærerstuderende i mange år, de forstår at ramme deres målgruppe på beundringsværdig vis.
”Professionsidentitet er ikke et fag på læreruddannelsen eller noget, man kan læse sig til. Professionsidentitet er noget, der udvikles og tager form på baggrund af de forskellige sammenhænge, man færdes i. I læreruddannelsen socialiseres studerende til professionen gennem viden og indblik i skolens kultur og værdier.”
Sådan lyder det i introduktionen til bogen om ”Skolens pædagogiske praksis”.
Karl Ove Knausgaard ville have sagt det sådan ”I kyklopernes land”: ”Skolen skaber en fælles fortrolighed med verden, gør den selvfølgelig og enkelt at fungere i. Tvivlen, forundringen, den pludselige afgrundsdybe vished om at vi rent faktisk ikke ved noget, kommer langt senere, hvis den overhovedet kommer.”
Det er en bog, der forhåbentlig vil blive brugt af studerende (og undervisere) på Læreruddannelsen. Den er sådan set ret fremragende.
Skolens pædagogiske praksis
Introduktion til lærerens arbejde
Tekla Canger og Lise Aagaard Kaas
Hans Reitzels Forlag
2020
