Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Den, der kæmper, taber aldrig helt, Morten Nielsen, 1922-1944
”Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ... du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå. Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.” Sådan lyder første strofe i digtet ”Skæbne”. Det er den unge digter Morten Nielsen, der skrev om drengen, der som svedig, fed og dum teenager blev drillet af sine kammerater.Den 3. januar er det 100 år siden, Morten Nielsen blev født. Det er der grund til at markere.
Morten Nielsen: Den, der kæmper, taber aldrig helt
”Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ... du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå. Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.”
Sådan lyder første strofe i digtet ”Skæbne”. Det er den unge digter Morten Nielsen, der skrev om drengen, der som svedig, fed og dum teenager blev drillet af sine kammerater. Og pigen, som han havde et øje til, lo med. Så slutter digtet med denne strofe:
”Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat. Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat. Parat til at smadre et knojern ind i min mund, når du slår, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.”
Digtet blev først udgivet efter Morten Nielsens død i 1944. Det er den korte (og meget rammende) fortælling om mobning og hævn. En fortælling, der fortsat (beklageligvis) vækker genklang hos unge (og ældre) læsere.
Den eneste digtsamling Morten Nielsen fik udgivet, mens han selv levede, var ”Krigere uden Vaaben”, der blev udgivet i 1943, senere kom ”Efterladte digte” og senere er der fundet andet og mere frem fra Morten Nielsens efterlade breve og papirer.
Digtsamlingen ”Krigere uden Vaaben” er digte om ungdom, om møder mellem mennesker og om krigen og dens følger.
”Forårets Horisont”, hedder et af digtene. Det er med i Højskolesangbogens seneste udgave.
”Foraarets Horisont
Verden er vaad og lys —
Himlen er tung af Væde ...
Hjertet er tungt af Lykke,
lykkeligt nær ved at græde.”
Så kort er det. Morten Nielsen skrev selv i et brev til en ven: ”Jeg ved, at de fire første linjer er gode. Jeg har en Fornemmelse af noget fint og lyst i det første Vers. Maaske er det forkert.” Det var ikke forkert.
I ”Efterladte digte” er et digt med titlen ”Jeg ser nu i nat”. Her lyder slutstrofen:
”Du skal vokse og blomstre og sætte dine frø.
Du er endnu for ringe til at dø.”
Morten Nielsen døde selv alt for ung.
Morten Nielsen blev ikke mere end 22 år. ”Krigere uden Vaaben” og ”Efterladte digte” står fortsat stærkt. Der er efterladte digte, der viser besættelsestiden set gennem en ung lyrikers liv, og der er digte, der fortolker kærligheden, livet, naturen og giver et evigt og almengyldigt billede af vilde roser i dagregn.
P.S: Efter datidens retskrivning skulle alle substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Det giver et helt særligt tekstbillede. Mere markant. Mere skarpt. Man skal lige vænne sig til det.
Og her er digtet fra ”Efterladte Digte”, 1945
Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ... du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå. Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo. Du sad på den forreste bænk ... græd ikke, nej glo, glo, glo! når en bange og vittig vikar spørger om to og to. Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløs blev til grin. Og da det omsider blev forår for os, der var femten år, og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår og du kom, forsigtigt, alvorligt, - da skete det værste af alt: at den, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt. Nu ta'r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på, du løfter en arm og det skinner i øjnenes blege blå. For had hån og trusler, det kan et menneske ta' - men ikke det, nej aldrig: Det og grines a' ... Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat. Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat. Parat til at smadre et knojern ind i min mund, når du slår, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år.
Og faktaboksen: Morten Nielsen blev fødenavn var Karl Bent Lebrecht Nielsen. I 1943 tog han navneforandring Morten Nielsen. Morten Nielsen var aktiv i den danske modstandsbevægelse og blev dræbt den 30. August 1944, det formodes at være et vådeskud. Digtet Skæbne var et uudgivet digt, som blev udgivet for første gang i 1945.
