Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
At læse er at se ...
I børne- og ungdomslitteraturen har man altid gjort brug af billeder og ord. De seneste år er der i særlig grad kommet mange bøger, hvor illustrationerne er andet og mere end en illustration af ordene. Illustrationerne fortæller selv en stor del af handlingen. Sådan finder man det i Morten Dürr og Lars Hornemanns bog ”Zenobia”, der fortæller om den lille pige, der mister livet på flugten over Middelhavet. Og i ”Ivalu” af samme forfatter er det incest i et lille lukket grønlandsk samfund, der er temaet. Morten Dürr og Sofie Louise Dam har skrevet og tegnet ”Hviskeleg”, hvor Anna i en klassisk hviskeleg afslører, at hendes mor slår hende. Søren Jessen er også en forfatter, der kan bruge illustrationer og ord sammen i fortællingen. ”Fiskepigen” er en af de romaner, der også fortæller en skræmmende historie om klimakrise og en handlekraftig pige. Når der skal fortælles om psykisk sygdom er ”Fuglemanden ” af Sarah Engell en bog, man kan blive meget klogere af.
Offentliggjort
Sidst opdateret
At læse er at se
”Var det her dér, det skete? Der står man i hver fald i skjul, hvis der var nogen, der skulle komme ind. Dengang var der lyde, puslen, rykken i metalkæderne, køerne stod tøjret med, hovenes trampen på betongulvet, gedernes brægen. Mus, der pilede gennem høet. Der er stille nu. Vinden tager fat i tagdækningen, men ellers er der helt stille nu.”
Hovedpersonen i Allan van Hansens grafiske roman (billedbog til unge og voksne, kunne man også kalde den), husker her tilbage til sin barndom, hvor han bror Lukas og han selv tilbragte mange dage på gården hos Jørgen og Erna. Erna holdt til inde i huset, Jørgen var ude i stalden. Et replikskifte fra barndommen lyder:
”Erna: Gå i bare. Jeg er straks færdig.
Klaus: Skal vi ikke hjælpe dig med at vaske op?
Erna: Det behøver I ikke. Gå I bare over i stalden og luk ned for dyrene. Jørgen venter udenfor. Afsti afsted med jer. Når I kommer ind, kan vi tage et slag 500.”
Og så går Klaus og Lukas over i stalden, hvor Ernas mand Jørgen forgriber sig på de to små drenge. Det er en billedhistorie, men man ser på intet tidspunkt, hvad der egentlig skete, men som læser er man ikke i tvivl. Der er sket et overgreb.
Allan van Hansen fortæller historien ”Underlevet” på 268 sider, hvor illustrationerne er tegneserie, helsidestegninger, perlepladeillustrationer og klip fra breve og dagbøger. De to brødre Klaus og Lukas har hver deres strategi, når de forsøger at komme overens med fortiden. Lukas har giftet sig med Chantal, de har fået lille Emma, og han har valgt at stryge barndommens oplevelser fra sin hukommelse. Eller… han har i hvert fald valgt, at det ikke skal betyde noget for hans liv her og nu. Klaus forsøger, da han deltager i Ernas begravelse, at huske tilbage og derigennem forstår han, hvorfor hans liv er så fyldt med problemer. To strategier, der begge kan være strategier, som læseren kan spejle sig i.
”Underlevet” er (nok en) grafisk roman, hvor der med billeder og ord fortælles om ganske svære oplevelser. Måske er det første gang, der bruges perleplader i fortællingen til unge (og voksne), men den fine blanding af tegneserier, dagbøger, skrift, tegninger og ord er en fantastisk god fortællestrategi, når man vil ramme en målgruppe, der ikke er hardcore-litteraturlæsere.
I børne- og ungdomslitteraturen har man altid gjort brug af billeder og ord. De seneste år er der i særlig grad kommet mange bøger, hvor illustrationerne er andet og mere end en illustration af ordene. Illustrationerne fortæller selv en stor del af handlingen. Sådan finder man det i Morten Dürr og Lars Hornemanns bog ”Zenobia”, der fortæller om den lille pige, der mister livet på flugten over Middelhavet. Og i ”Ivalu” af samme forfatter er det incest i et lille lukket grønlandsk samfund, der er temaet. Morten Dürr og Sofie Louise Dam har skrevet og tegnet ”Hviskeleg”, hvor Anna i en klassisk hviskeleg afslører, at hendes mor slår hende. Søren Jessen er også en forfatter, der kan bruge illustrationer og ord sammen i fortællingen. ”Fiskepigen” er en af de romaner, der også fortæller en skræmmende historie om klimakrise og en handlekraftig pige. Når der skal fortælles om psykisk sygdom er ”Fuglemanden ” af Sarah Engell en bog, man kan blive meget klogere af.
Ensomhed, sorg, skilsmisser, psykisk sygdom, klimakrise, flugt, vold og en barndom på kanten af alt er noget af det, det kan være svært at tale med børn og unge om, uden at det bliver for ”privat” og for ”terapeutisk”.
Litteraturen kan give anledning til mange samtaler om svære problemstillinger. For børn behøver det ikke nødvendigvis at være tunge værker af Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf”- kaliber, her i ”billedbøgerne” er der mange komplekse problemstillinger, og der skrives og tegnes så læseren (børn, unge og voksne) kan leve sig ind i personernes liv og tanker.
I de nye udgivelser er mængden af illustrationer i bøgerne øget. Og måden, illustrationerne anvendes på, er mere varieret, og der eksperimenteres med og på tværs af genrer og format. Boghåndværk og layout får en større rolle. Det bliver til smukke bøger. Man lærer også at læse billederne mere kvalificeret. Skal man læse billeder, så gælder det om at kunne se. Billedsprogets virkemidler er form, farve og symboler, - foruden det mere tekniske med penselføring, materialevalg og teknik.
Det er en øvelse (måske især for voksne læsere) at læse billeder på samme måde, som man læser ord. De første tyve sider i Allan van Hansens ”Underlevet” er ”kun” illustrationer. Perleplader og tegneserie. Her skal man ”vænne sig til” at læse side for side, på samme måde som når man læser ord. Her har børn og unge ofte en bedre læsestrategi end voksne.
De grafiske romaner kan kaldes alt fra billednoveller, billedromaner, grafiske romaner, billedbøger til ”romaner”. De er værd at læse og se. At læse er (også) at se.
P.S: Sarah Engell og Lillian Brøgger: ”Fuglemanden”, Søren Jessen: "Fiskepigen”, Morten Dürr og Sofie Louise Dam: ”Hviskeleg” og endelig ”Underlevet” af Allan van Hansen er alle med en målgruppe fra 12 år og opefter.
