Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Lad ingen stå og spilde tid i skumle skammekroge
Det kunne være glædeligt, om man i folkeskolens undervisning kan fortsætte undervisningen med de gode erfaringer som afsæt. Det er godt når man kan: Give mere plads til alle, og når meget mere undervisning foregår udendørs. Det giver bevægelse, det giver et sundt læringsmiljø. Fortsætte samarbejdet med museer og naturskoler og udnytte pladsen i kulturinstitutionerne (idrætshaller, kulturhuse med mere) Få en hverdag med færre ”skemaskift”, så der er lange dage med samme fag. Det giver plads til fordybelse, og det betyder også, at der skal tænkes anderledes om undervisningen, når den har længere forløb. Udnytte de digitale muligheder, der ligger i digitale instruktionsvideoer, ”skype”-kontakt til elever, der på en eller anden måde ikke kan være til stede, og når flere møder bliver afviklet digitalt. Huske, at man lærer sammen. Man bliver dannet og uddannet i et fællesskab. Det er altid det vigtige. Det var ”klassen” og det mere eller mindre påtvungne fællesskab i den overskuelige klasse, som alle elever savnede.
Vor verden er en tumleplads
”Vor verden er en tumleplads,
der synes uden ende
med tusindvis af grunde til
at lære den at kende”
Eva Chortsen har skrevet teksten og Sten Lerche melodien til ”Vor verden er en tumleplads”. Sangen blev skrevet i anledning af 200 års-jubilæet for folkeskolen i Danmark. Teksten fortæller om skolens opgave: Her skal man lære verden at kende, man skal lære noget, man skal blive noget, og man skal ikke spilde tiden.
Eleverne i folkeskolen skal have en uddannelse, der giver dem faglig kompetence, de skal lære at læse og skrive og regne, men folkeskolen skal også bidrage til, at kommende generationer lærer at begå sig i verden med respekt og ”megen nænsomhed” overfor andre.
I teksten står der:
”Og giv os tal at tælle med
og lær os, hvad der tæller,
at være dem, man stoler på,
som er der, når det gælder.”
Det er dobbeltheden i al uddannelse, at man skal ”lære at tælle”, men det er vigtigt at vide, hvad der tæller. Einstein sagde: ”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles”; så trods de tællelige karakterer, så er det lærernes og skolens (og forældrenes) opgave at minde eleverne om, hvad det også tæller, at man ”er der, når det gælder.”
Forårets undervisning har været benævnt som ”nød-undervisning” i folkeskolen. Først var det halvanden måned (for nogle endnu længere) med undervisning, der foregik digitalt og på afstand. Herefter fulgte så undervisning i ”virkeligheden”, hvor der skulle holdes afstand, undervises udendørs, undervises af færre lærere i den enkelte klasse, og hvor undervisningen var præget af, at skemaet i højere grad bestod af lange tidsforløb uden ringeklokke. Og så foregik undervisning til tider i ”madpakkehuset” ved Hirtshals Fyr, på det lokale hotel (ude i Thy var den model i spil) eller det foregik i telte, i idrætshaller eller på Palmestranden i Frederikshavn.
Det har (og jeg læser altid med på faglærernes facebookgrupper) givet megen undervisning, der har været præget af fordybelse, og hvor elevernes nysgerrighed har været en væsentlig drivkraft. Der har været færre konflikter, fordi der var bedre plads og mere frisk luft, og der har været mange fordele (når man fraregner hele Covid-19-pandemien).
Det kunne være glædeligt, om man i folkeskolens undervisning kan fortsætte undervisningen med de gode erfaringer som afsæt. Det er godt når man kan:
Give mere plads til alle, og når meget mere undervisning foregår udendørs. Det giver bevægelse, det giver et sundt læringsmiljø.
Fortsætte samarbejdet med museer og naturskoler og udnytte pladsen i kulturinstitutionerne (idrætshaller, kulturhuse med mere)
Få en hverdag med færre ”skemaskift”, så der er lange dage med samme fag. Det giver plads til fordybelse, og det betyder også, at der skal tænkes anderledes om undervisningen, når den har længere forløb.
Udnytte de digitale muligheder, der ligger i digitale instruktionsvideoer, ”skype”-kontakt til elever, der på en eller anden måde ikke kan være til stede, og når flere møder bliver afviklet digitalt.
Huske, at man lærer sammen. Man bliver dannet og uddannet i et fællesskab. Det er altid det vigtige. Det var ”klassen” og det mere eller mindre påtvungne fællesskab i den overskuelige klasse, som alle elever savnede.
Eva Chortsens tekst siger om fællesskabet, at vi netop skal lære, at vi har en verden, vi må (lære at) dele:
”og vandre ind i ukendt land
med øje for det hele,
forstå den runde klode, som
vi hver og en må dele.”
Sangen slutter med ret prosaisk med en påmindelse om, at der skal være et formål med alt som hverdagen i folkeskolen rummer. Ingen skal spilde tiden i skumle skammekroge:
”Lad ingen stå og spilde tid
i skumle skammekroge.
Der er en verden, stor og rig.
Luk op du store låge!”
Det mest glædelige i ”nødundervisningstiden” har været at se, hvorledes der har været meget mindre ”spild af tid”. Undervisningen har været langt mere ”elev-initieret”, som det hedder, når det er eleverne, der går til arbejdet med nysgerrighed, ansvarlighed og entusiasme.
Møder eleverne ind hver morgen med lysvågne øjne og lyst til at blive klogere, så kan det (mener jeg, helt uden andet belæg end mine mange år (siden 1982!) med undervisning) klares på meget kortere tid
God sommer.
Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
Boc@ucn.dk
”Vor verden er en tumleplads”. Forlaget Dansk Sangs gave til skolerne i anledning af Undervisningspligtens og -rettens 200 års jubilæum i 2014. Musik Sten Lerche.
Vor verden er en tumleplads,
Musik: Sten Lerche 2014
Tekst: Eva Chortsen 2014
Vor verden er en tumleplads,
der synes uden ende
med tusindvis af grunde til
at lære den at kende
og vandre ind i ukendt land
med øje for det hele,
forstå den runde klode, som
vi hver og en skal dele.
Vi ser os om og spejder frem.
Vi kikker os tilbage.
En tid, som var, et kostbart nu,
og mange nye dage.
Vor viden er et udkigstårn,
hvorfra vi står og skuer;
vi bygger på det dag for dag,
som myrer bygger tuer.
Så lær os ven- og fællesskab.
Sæt navn på alle lande.
Gå med os over sø og land
og sejl på alle vande.
Og giv os ord at tale med
og giv os ord at skrive,
respekt og megen nænsomhed
for alt, som er i live.
Og giv os tal at tælle med
og lær os, hvad der tæller,
at være dem, man stoler på,
som er der, når det gælder.
Og giv os himmelrummets pragt
med stjerner og planeter
– med å og bæk og grøftekant
med alt det, vi kan se der.
Fortæl os gode eventyr
og syng os skønne sange
og lad os komme ud og rundt
i alle livets gange.
Lad ingen stå og spilde tid
i skumle skammekroge.
Der er en verden, stor og rig.
Luk op du store låge!
