Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Morten Nielsen blev født den 3. januar 1922 og skrev ... Han døde alt for ung
Morten Nielsen, der blev født for hundrede år siden den 3. januar 1922, fik blot udgivet en enkelt digtsamling, mens han levede. Det var ”Krigere uden Vaaben”. Efter Morten Nielsens død ved en vådeskudsulykke i september 1944 udgav Paul la Cour ”Efterladte Digte” i 1945. Her er en samling digte, der (som i ”Krigere uden Vaaben”) kredser om døden, krigen, kærligheden og naturen.
Vi rejser i krigens urolige fjerde sommer
”Vilde Roser i Dagregn!
Og Toget er standset,
med Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
I det vaade og grønne.” Sådan lyder indledningen til digtet ”Vilde roser i Dagregn” af Morten Nielsen, ”Efterladte Digte”, 1945.
Morten Nielsen, der blev født for hundrede år siden den 3. januar 1922, fik blot udgivet en enkelt digtsamling, mens han levede. Det var ”Krigere uden Vaaben”. Efter Morten Nielsens død ved en vådeskudsulykke i september 1944 udgav Paul la Cour ”Efterladte Digte” i 1945. Her er en samling digte, der (som i ”Krigere uden Vaaben”) kredser om døden, krigen, kærligheden og naturen.
Morten Nielsen viste allerede i sin afskedshilsen ”Farvel til Byen”, en kronik i Aalborg Stifttidende september 1940, at han kunne se sin verden med friske unge øjne. Og han havde ord for det, han så. Morten Nielsens naturbeskrivelser viser et menneske, der så på verden med et ungt blik, men han kunne formidle sansningen af verden i sætninger, der står så skarpt i et skråt sollys, at de også holder i dag. Mange af Morten Nielsens digte har direkte reference til krigen, til angsten og døden, der altid lurer i en sidegade. De må læses ind i besættelsestidens usikre vilkår. Hans naturlyrik er også skrevet i krigens år, men de kan læses (og lyttes til) helt uden at de sættes ind i en litteraturhistorisk kontekst.
I digtet: ”Stilhed fra længe – siden”, der, som de øvrige citerede digte her, er fra ”Efterladte digte”, 1945 står der:
”Man bliver sig selv saa fortrolig
Ved langsomt at slentre i Sne. Lydene kommer saa stille
Fra Steder, jeg ikke kan se.”
Og han fortsætter og slutter således:
”Aa, tænk om det netop er Verdens
Sidste Snevejr, der sneer,
Og jeg paa en tilsneet Klode
opslaar mit Vinterkvarter,
hvor Stilhed vil skjule min Viden
om Angst og uroligt Begær,
og Rummet gaa under i Sneen,
mens jeg er mig selv saa nær.”
Naturen spejler de mennesker han møder, og naturen spejler de følelser, han mærker ordløst og tyst. Her er fra digtet ”Nær”:
”Pludselig gik der et Efteraar
gennem den hvidlige Foraarsdag. )…)
”Pludselig mærkede jeg dig her,
du, der tilfældigt var gaaet med,
pludselig mærkede jeg det ske,
uden at tale, uden at se.”
Livet for Morten Nielsen er også glimt af det helt almindelig liv, hvor krig og kriser sættes på pause, og hvor han ser hverdagens glæder. I digtet ”Hundrede kilometer” står der:
”Den rolige Registrering af dette her:
Børnenes Raab, Lyngen, og Havets Skær.
Det som et skraanende Sollys tilfældigt fandt.
Dette, som ogsaa er sandt.”
Livet er det hele. Det er krig, angst og død, det er ulykkelig og lykkelig kærlighed, det er kammerater, det er naturen og digte og venskaber. Det er også vilde roser i dagregn, hvor digtet slutter således:
”Vi rejser i Krigens urolige, fjerde Sommer.
Med eet er der stille..
Vilde roser i Dagregn,
Ruder, der løber fulde
af blændende Regnskær
og Buskenes vilde Lys
i det vaade og grønne.”
Morten Nielsen blev ikke mere end 22 år. ”Krigere uden Vaaben” og ”Efterladte digte” står fortsat stærkt. Der er efterladte digte, der viser besættelsestiden set gennem en ung lyrikers liv, og der er digte, der fortolker kærligheden, livet, naturen og giver et evigt og almengyldigt billede af vilde roser i dagregn.
Man kan følge Morten Nielsens spor igennem Aalborg. Her er det et hold lærerstuderende fra Aalborg (hold 20.4) der følger i sporet af "Farvel til Byen".
P.S: Efter datidens retskrivning skulle alle substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Det giver et helt særligt tekstbillede
