Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
En sparebøsse forklædt som termometer
Læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring har også i år mange studerende, der er på studieophold på Lysebu. Her læres om norsk sproghistorie, norsk litteratur, kunst og natur. Der er besøg på det nye Munchmuseum, vandretur i Nordmarka, forfatterbesøg og samtaler om den fælles norske og danske historie. Sådan kan en humanitær aktion i krigstid give varigt afkast. Foreningen Norden, Helsingforsaftalen og Nordisk Råd er ligeledes med til at bære den fælles nordiske historie med i nutidens mere globale verden.
I trappegangen ved det gamle bibliotek på hotellet Lysebu, der ligger smukt i Nordmarka, tæt på Oslo og nord for Holmenkollens skihopbakker, hænger der er ”Gavebrev til Fondet for dansk-norsk Samarbejde”.
Gavebrevet er fra 1947, og her står blandt andet: ”Det norske folk føler en dyb trang til at vise sin takknemlighet mot Danmark for den store hjelp det ga oss i krigsårene. Offerviljen og brorskapet hos danskene reddet mangfoldige nordmenns liv og holdt motet oppe i fengslene, konsentrasjonsleirene, i hjem og i skole. I en tid da sult og sorg knuget norske hjem, kom gavepakkene i hundre tusener.”
Det er en tak for ”Norskehjælpen” under Anden Verdenskrig, hvor der i Danmark blev organiseret en indsamling, der skulle sende mad og tøj til Norge, hvor der var stor mangel på mad. Borghild Hammerich, der var en norsk kvinde og gift med den danske kontraadmiral Carl Hammerich, dannede ”Den norske Damekomité” sammen med andre norske (og dansk-gifte) kvinder. Senere blev Damekomitéen til ”Norgesfonden” og de mange private indsamlinger blev støttet af en større skoleindsamling fra 1943.
Det var denne skoleindsamling, der blev refereret til, da Klaus Rifbjerg skrev digtet ”Hjertets termometer” i dagene efter 22. juli-attentatet på Utøya. Rifbjerg trak en linje til skoleindsamlingen under krigen, hvor der netop blev samlet ind i sparebøsser, der havde ”termometer-effekt”, så man kunne se, hvor langt og meget, der var indsamlet. Digtet indledes således:
”I klassen stod En sparebøsse forklædt som termometer og hver dag så man søjlen vokse når vi lagde vores tiøre i til bøssen var helt fuld og de blev købt havregryn til Norgeshjælpen”.
Havregryn var en stor del af Norgeshjælpen. Mere end 50.000 norske børn blev daglig bespist med havresuppe. Det var de mest udsatte grupper, der fik del i maden fra Danmark. Præster og læger stod for uddelingen. Der blev også pakket særlige ”gavepakker”, der indeholdt fem kilo mad, der kunne være konserves, bacon, bolsjer og smør. Mere end 400.000 gavepakker blev sendt og uddelt til familier, hvor det i høj grad var en opmuntrende post at modtage. Dagligt var det 22 ton madvarer, der blev sendt, og det blev i løbet af krigsårene til 32.000 ton i alt.
Der var altså tale om en humanitær indsats af format. Alt sammen organiseret af Borghild Hammerich og hendes mange hjælpere i ”Damekomiteen” - og i særdeleshed med hjælp fra landets lærere og skoleelever. Efter krigen var der fortsat penge i Norgesfonden, og de blev sat i ”Fondet for dansk-norsk samarbejde”. Det er denne fond, der fortsat ejer Lysebu, den lille ejendom der blev givet med ”Gavebrevet fra det norske folk til Fondet for dansk-norsk samarbejde”.
I dag er Lysebu udvidet og udbygget, der er 85 værelser, der er en stjerne-restaurant, der er konferencefaciliteter og festlokaler, og der tjenes gennem denne konferece&hoteldrift penge, så danske lærerstuderende kan komme på prisbillige ophold på Lysebu for at lære om norsk sprog, historie og kultur. På samme vis kan norske lærerstuderende tage til Nordsjælland og til Schæffergården, der fungerer på samme vis som Lysebu.
Danske forfattere kom i årene efter krigen i stort tal til Lysebu. Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Ester Nagel og Klaus Ribjerg har alle opholdt sig på Lysebu i kortere tid (med mange festlige aftener), men nu er det først og fremmest lærerstuderende, der har glæden af stedets smukke beliggenhed, gode mad og faglige faciliteter.
Læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring har også i år mange studerende, der er på studieophold på Lysebu. Her læres om norsk sproghistorie, norsk litteratur, kunst og natur. Der er besøg på det nye Munchmuseum, vandretur i Nordmarka, forfatterbesøg og samtaler om den fælles norske og danske historie. Sådan kan en humanitær aktion i krigstid give varigt afkast.
Foreningen Norden, Helsingforsaftalen og Nordisk Råd er ligeledes med til at bære den fælles nordiske historie med i nutidens mere globale verden. Gavebrevet sluttede med:
”Ved dette gavebrevet med vedlagt skøte på eiendommen Lysebu overgir Innsamlingskomiteen eiendommen med alle rettigheter og herligheter med innbo og utstyr til Fondet for dansk-norsk samarbeide. Giverne ønsker uttrykkelig at de verdier som eiendommen repræsenterer alltid å tjene sitt rette formål som gave til de danske folket – til minne om dansk brorskapsånd i krigsårene.”
Tak for det. En humanitær indsats har en særlig styrke, når den (også) bæres af skoleelever.
