Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

17. maj: Du? Hvorfor er du så gretten a'?

I dag er det 17. maj, Norges nationaldag. Der er grund til at sende venlige tanker nordpå til et land, der er ”udland” og alligevel så meget hjemme. Når man læser og lytter til norsk og nabosprog, så bliver man opmærksom på sit eget sprogs særlige syntaks, ordvalg, begreber, opbygning og spændvidde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Du? Hvorfor er du så gretten a'?

”Var ikke en av de kule

Ukyssa til jeg var en og tjue

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Du? Hvorfor er du så gretten a'?

Hvor mange damer hadde du da du var 13 a'?”

Det er Markus og Martinus, to unge kække norske drenge, der rapper her i ”Elektrisk”. Teksten er indlysende, det handler om pigen, der gør ham elektrisk:

«Du er elektrisk

Du gir meg støt når jeg tenker på deg

Du er fantastisk

Har jeg sjangs hvis jeg smiler mot deg?

Elektrisk. Du er elektrisk»

Det er norsk, det er nabosprog, det er en del af vores fælles nordiske sprogverden

Man kan også tjekke SKAM-serien, der fortsat kan findes et sted på nettet og med mange klip på www.nordeniskolen.org.

Her er gode citater at leve efter:

”Islam sier det samme som alti: at alle mennesker i denne verden er like mye verdt. Og at ingen mennesker skal baksnakkes, krenkes, dømmes eller latterliggjøres. Så hvis du hører noen bruke religion for å argumentere for hatet sit, så ikke hør på dem. Fordi hat kommer ikke fra religion, det kommer fra frykt”, som Sana siger i sæson 3, episode 8. Eller det kan være det korte citat fra Nora i sæson 2, episode 8: ”Vi mennesker trenger mennesker”

Vi forstår norsk uden tøven, når det indgår i sammenhænge, hvor man virkelig har lyst til at forstå sproget.

Nabosprogsundervisningen er repræsenteret i danskfagets overordnede fagformål stykke 3.:

Stk. 3. ”Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”.

Sådan er det aftalt i Helsingforsaftalen fra 1962: ”I alle de nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i passende omfang omfatte undervisning i de øvrige nordiske landes, herunder Færøernes, Grønlands og Ålands, sprog, kultur og almindelige samfundsforhold”.

I dag er det 17. maj, Norges nationaldag. Der er grund til at sende venlige tanker nordpå til et land, der er ”udland” og alligevel så meget hjemme. Når man læser og lytter til norsk og nabosprog, så bliver man opmærksom på sit eget sprogs særlige syntaks, ordvalg, begreber, opbygning og spændvidde.

Mange, mange lærere har i deres studietid været på Lysebu for at lære om norsk sprog, kultur og historie ”on location”. Lysebu er et konferencehotel, der har sin historie i ”Norskehjælpen” fra Anden Verdenskrig. En historie om nabohjælp til et naboland i svære tider.

”Marcus og Martinus” og tv-serierne ”SKAM”, ”Rånebank”, ”Lovleg” og ”Exit” kan bringe meget norsk ind i skolens fag. Heja, Norge og god 17. maj.

P.S: Man kan finde alt til undervisningen i nabosprog her:

https://nordeniskolen.org/da/

https://atlantbib.org/

https://nordsprak.com/

https://www.facebook.com/marcusandmartinus