Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Ti titler på billedromaner til de ikke-så-bogslugende-børn og unge

Her er en række bøger, der i særlig grad har de ikke-bogslugende børn i målgruppen. Det er bøger, man kan overskue, det er bøger med billeder, det er bøger, hvor hovedpersonen er en eller flere drenge. ”Graphic novel” eller billedroman er to af de genrebetegnelser, man kan sætte på bøgerne. Her er ti gode bud på litteraturforslag til den lidt modløse og mindre motiverede læser.Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ti gode billedromaner til børn og unge

Michelle, 14 år siger om værdien af at læse bøger: ”Jeg synes, at jeg har fået mange ting ud af at læse. Blandt andet er jeg blevet bedre til at skrive, som er en af mine styrker, når det gælder skolen. Jeg oplever også, at jeg sjældent laver stavefejl, og så synes jeg, at jeg har fået et mere udvidet ordforråd af at læse. Så synes jeg også, at det er en kæmpe fordel i skolen at være hurtiglæser.”

Som dansklærer (og litteraturlæser) håber jeg naturligvis også, at Michelle finder, at hun bliver klogere på sig selv og verden, når hun læser bøger. Der er mange sidegevinster i at fordybe sig i en bog. Derfor er det vældig vigtigt, at der også findes bøger, som børn og unge har lyst til at læse. Der er mange fremragende seriebøger, der er fantasy i stribevis, der er pink og pastelfarvede pigebøger, og der er bøger, hvor hovedpersonerne kæmper med og mod alkoholiske forældre, omsorgssvigt, selvskade, anoreksi, mobning og sygdomme af alle slags. Der er bøger, der kan ramme alle målgrupper. Her er en række bøger, der i særlig grad har de ikke-bogslugende børn i målgruppen. Det er bøger, man kan overskue, det er bøger med billeder, det er bøger, hvor hovedpersonen er en eller flere drenge. ”Graphic novel” eller billedroman er to af de genrebetegnelser, man kan sætte på bøgerne. Her er ti gode bud på litteraturforslag til den lidt modløse og mindre motiverede læser.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

1. Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: ”Skæbnemageren”, fra 2017. Smukke, smukke illustratoner af Lars Gabel og en fantastisk fortælling om de to brødre, der bliver skilt, da ….”Jeg spurgte, om du virkelig ønsker din bor tilbage, men naturligvis gør du det. Ellers ville vi slet ikke have denne samtale. Jeg var tilfældigvis i nærheden, da jeg hørte dig og opdagede at åbningen var … åben.” Så begynder Simon at lede efter sin tvillingebror Tim. Det sker ikke i den fantastiske verden, hvor alt kan ske. En virkelig skæbnefortælling. Og ja, alt af Kenneth Bøgh Andersen kan jo anbefales til alle børn og unge.

2. Søren Jessen: ”Ulvekongen”, 2021. Her er Max til fødselsdagsfest med sin far. Han hader det. Han hader sin far. Han hader faktisk ret meget. Når han skal læse, så er bogstaverne som myrer, der kravler rundt på papiret, og han hader skolen. Han mødes med sine venner i en gammel bunker, og man får et fint billede af Max, når man læser: ”Hvor bliver de andre af? Jeg tjekker mobilen. Hovrdan kan der kun være gået to minutter, siden jeg tjekkede sidst? Jeg hader at vente, så jeg gemmer sprutten under nogle buske og går gennem tunnelen og ind på tanken.” Og lidt senere: ”Jeg fik seriøs ballade for at have givet Tobias tæsk. Fuck det. Det var det hele værd.” Max er en dreng, der ikke kan sidde stille. Der sker noget. Og illustrationerne af Søren Jessen selv er helt i stil med teksten.

3. Jesper Wung-Sung og Rasmus Meisler: ”Lynkineser”, 2017. Her er det Wung-Sungs opvækst som dreng i Marstal på Ærø, der er hovedhandlingen. Jesper havde ikke lyst til blive ”til noget”. Han ville hellere være fri: ”Jesper, hvad vil du være?

Ingenting.

Jeg mener, når du bliver voksen.

Ingenting. Det kan man ikke. Hvad vil du være?

Okay, så vil jeg være ingenting.

Man skal være noget.

Så vil jeg gerne være fri.”

Det lykkes for Jesper Wung-Sung (med en stor arbejdsdisciplin som forfatter) at holde sig fri af alt andet erhvervsarbejde end drengetidens avisbudrute.

4. Glenn Ringtved og Otto Dickmeiss: ”Hader, hader ikke” 2018.  Kim bor sammen med far og storebror Kenneth. Kim og Kenneth er begge gode til at bokse. Far er god til at heppe, når de er i ringen. Alligevel hader Kim alting. Måske er det, fordi hans mor ikke længere findes. Måske er det, fordi hans far synes, det er noget bræk, at han godt kan lide at skrive. Men der må jo være noget, Kim kan elske: ” Jeg hader, fordi jeg skal hade. Fordi det er det, man gør. Fordi man ikke kan gå i ringen uden had. Jeg hader, at jeg hader. Jeg hader, at mit had ikke er ægte, når jeg står der. Jeg hader at bokse, og det er ægte nok.”

5. Anna Rakhmanko og Mikkel Sommer har sammen lavet en graphic novel med titlen: ”Din bedstefar Vasja”. Det er en gribende og grusom og rystende og permafrossen fortælling om fangeslejre i Sibirien. De sultede altid: ”Vi spiste klid, og af og til gav de os tørre eller frosne kartofler. Denne kage af klid var i briketter. Først senere fandt jeg ud af, at det var kraftfoder til dyr. Vi børn huggede dem fra vores forældre. Når vi havde spist dem, pruttede vi og vores maver svulmede kraftigt op. Så ledete vi efter græs med hvide rødder, som kunne lindre mavepine.”  Det er en historie fra en alt for sand fortid.

6. Adam O: Den rustne Verden, 2019 – 2020: Flugten fra Danmark, Motorhjerte, Ukrudt. Tre bøger om et fremtidsuhyggeligt Danmark, hvor robotterne ruster og menneskene er på flugt.

7. Lilja Scherfig og Toril Bækmark: ”Drengen uden øre”, 2021 om Marco eller Sammy og den krig, børnesoldaterne i et fjernt land har været igennem: ”Nu marcherer de væk. Drengene. Med geværer over deres spinkle skuldre. Igrus og støv. De ved, hvordan man går i takt, men ved de, hvordan man dræber? Marco og de andre drenge fra grusvejen kender til vrede, skænderier, slåskampe .. . men kan de slå ihjel?”

8. Sandra Schwartz: ”Festen” 2016, der er en letlæst og meget illustreret roman om en fest, der bliver en fest.

9. Øyvind Torseter: ”Muledrengen”, 2015, hvor et norsk folkeeventyr er ganske opdateret til nutiden med humor og gode illustrationer.

10. Hanne ” Dyr med pels”, 2016 fortæller også om en dreng, der møder verden mindre mistrøstigt, når bogen er slut. Her er tekst og tegneserie og illustrationer i en herlig blanding.

Det var ti gode bøger. Der er mange flere. Når det er vigtigt for børn (og unge og voksne) at læse litteratur, så skyldes det, at læsning som en færdighed er vejen til megen viden. Ikke alt findes på en tutorial eller i en videosession. Noget må man møjsommeligt eller muntert læse sig til, hvis man vil have en uddannelse, og hvis man vil have en vis viden om verden.

Dernæst øger læsning af skønlitteratur evnen til empati og synsvinkelskift. Litteraturlæsning giver indblik i andre verdener og andres liv, således at man kan sætte sig selv i den andens sted. Det er ganske vigtigt for vores demokratiske samfund, at man kan se verden med den andens øjne.

Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres.

P.S. Og ja, alle bøgerne er også (som al god litteratur) ikke kun for børn, men også for voksne.

Powered by Labrador CMS