Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Peters Jul - og glædelig jul
”Peters Jul” er skrevet for hundredeoghalvtreds år siden, men mange bærer fortsat billedet af Peters glæde ved julen med sig, - også selvom der er tv-julekalendere, massiv kulørt julebelysning, julegodter i stakkevis, chokoladejulekalendere, pakkekalendere, ønskelister i Ønskeskyen og dybfrosne ænder i køledisken. Julen er tiden, hvor man finder glemte skatte i ”den store kasse med julepynt”. Det er også tiden, hvor man ser tilbage i familien og slægten og historien. Derfor kan man fortsat læse ”Peters Jul” – også selv om den ikke har megen lighed med julen 2022. Glædelig jul.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Peters Jul – og glædelig jul
Julens form ser mange af os formentlig i lyset af ”Peters jul” fra 1866:
”Jeg glæder mig i denne Tid!
Nu falder Julesneen hvid,
Og saa maa Julen komme.
Min Faer hver Dag i Byen gaaer,
Og naar han kommer hjem, jeg staar
Og seer hans store Lommer.”
Det er klassikeren ”Peters Jul” fra 1866 (eller er det 1870?), der indledes sådan. Bogen er skrevet af Johan Krohn, en 25 år gammel forfatter, der udgav førsteudgaven af ”Peters Jul” med illustrationer af broderen Pietro Krohn og vennen Otto Haslund. Alle tre var unge mænd midt i tyverne. Det er helt fantastisk at forestille sig de tre ungkarle sidde skrivende og tegnende i julelysets skær, mens deres jævnaldrende formentlig har fået nogle fadøl på la Porta eller Hviids Vinstue.
Illustrationerne (i udgaven fra 1870 og 1899) er af Pietro Krohn, han tegner juletræet, bedstemor, der fortæller, den fattige Rasmus og julegåsen, så vi ved, hvordan julen skal være.
Illustrationerne har man forsøgt at ændre flere gange siden, Erik Henningsens lavede en version i 1914, Herluf Jensenius gjorde det i 1942, Mads Stage illustrerede en udgave fra 2002, og i år er der kommet en ny udgave (helt klassisk i teksten) med Peter Bay Alexandersens illustrationer.
Teksten har man ikke ændret. Den er som den var for hundredeoghalvtreds år siden. Fortællingen om en jul i det københavnske borgerskab i biedermeiertiden, hvor alt var lys og lykke og plyds og stuepiger og glade børn.
Pietro og Johan Krohn var begge født og opvokset i Tyskland. Det er fra Tyskland, der har juletraditionerne med sig. Det første juletræ havde man i Danmark på godset Holsteinsborg i 1808. Her i ”Peters Jul” er det pyntet og klar:
” Aa, hvor det er yndigt! See blot der
En Blomst og Fugl af Sukker”
Der er flag og trommer, men der er også:
”Og Svaner og Gulerødder
Og Kræmmerhuse, som helt er fyldt”
Menuen til juleaften har vi også fra ”Peters Jul”.
”See, først skal vi ha’e Risengrød;
Selv lille Hans paa Mutters Skjød
Han ogsaa „Mandlen” finde.
Naar Fa’er skær Hul paa Gaasen saa,
Han løfter mig, jeg kigge maa
Til Sveskerne derinde.”
Nok er gåsen ofte erstattet af andesteg (og det er ikke længere bagerens opgave at få den stegt, det må familien selv klare), men man ser billedet:
” Thi fra min Stol ved Vindvet her
Paa Køkkenmuren jeg jo seer
Alt Julegaasen hænge! —”
Risengrøden er konverteret til risalamande, men mandelgaven fandtes allerede i 1866. Og også dengang var det ”lille Hans”, der fik den.
Julehjælpen fandtes også i 1866, hvor ”den fattige Rasmus” kommer på besøg:
” Den fattige Rasmus er kommen herhen,
Han har det der hjemme kun daarligt; men
Nu skal vi ham nok fornøie.
Et godt stykke Legetøi skal han faae,
Og Moer, hun siger, at hun vil gaae
Og hente min ældste Trøie.”
Så er gavmildheden jo heller ikke større, men Rasmus får en kop kaffe at varme sig på.
Bogens sidste tre digte handler ikke om selve julen, men derimod om fejringen af nytår og helligtrekonger for til slut at beskrive den lidt vemodige følelse, der er forbundet med, at julen er slut, og juletræet smidt ud. Sådan.
”Peters Jul” kan man genlæse. Samfundet og hverdagen for os har ændret sig siden dengang. ”Peters Jul” er skrevet for hundredeoghalvtreds år siden, men mange bærer fortsat billedet af Peters glæde ved julen med sig, - også selvom der er tv-julekalendere, massiv kulørt julebelysning, julegodter i stakkevis, chokoladejulekalendere, pakkekalendere, ønskelister i Ønskeskyen og dybfrosne ænder i køledisken.
Julen er tiden, hvor man finder glemte skatte i ”den store kasse med julepynt”. Det er også tiden, hvor man ser tilbage i familien og slægten og historien. Derfor kan man fortsat læse ”Peters Jul” – også selv om den ikke har megen lighed med julen 2022.
Glædelig jul.
P.S. Og ja, ”Peters Jul” slutter jo så smukt for en skolelærer:
” Og Julen endte. - Børnene fik igen deres Bøger fat og gik til Skolen glad og fornøjet.”
