Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Lærer er noget, man bliver sammen med andre...
Festtalen blev i år holdt af Rikke Elkjær, der dimitterer her i 2023. For fire år siden begyndte hun på læreruddannelsen, fire år som studerende, som tutor og som studentervejleder. Her er (efter aftale med Rikke) et uddrag af talen til dimittender, familie og medarbejdere.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Lærer er noget, man bliver
sammen med andre
”Hver gang en sommer igen kommer dragende,
dvælende, farende hen,
er det som kom man i dybet af dagene
hjem til sin hjemegn igen.”
Piet Hein skrev om sommerdagene i sangen: ”Sommerens ø” tilbage i 1937. Her synges der om de mange somre, der kommer igen og igen. På Læreruddannelsen i Aalborg synger vi den hvert år i juni når en ny årgang af lærerstuderende dimitterer og står med deres bevis på fuldført læreruddannelsen. (Okay… nu ligger samme bevis i noget så prosaisk som ”e-boks”, men…..). Ikke kun lærere færdiggør uddannelsen i juni, også gymnasielever, maskinmestre, finansøkonomer, sygeplejersker og mange, mange andre går ind i sommerens ø med ferie, eksamensbevis og med et blik såvel tilbage mod uddannelsen og frem mod nye og kommende opgaver. Det bliver spændende. Og det har været udfordrende for mange at nå frem til dimissionsdagen.
Festtalen blev i år holdt af Rikke Elkjær, der dimitterer her i 2023. For fire år siden begyndte hun på læreruddannelsen, fire år som studerende, som tutor og som studentervejleder. Her er (efter aftale med Rikke) et uddrag af talen til dimittender, familie og medarbejdere:
”Nu skal vi alle sammen snart ud for at have en ny første dag.
Første dag på vores job - som ægte lærere.
Med en uddannelse i rygsækken.
En uddannelse som også bliver kritiseret af mange. Fra mange sider. Folkeskolen og dens lærere er (og har altid været) en kampplads for politiske diskussioner. Der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvad man egentlig lærer på uddannelsen, og hvorfor vi overhovedet vælger at blive lærere, når der nu er så meget andet, man kan?
Flere herinde vil nok også tænke: Jamen hvad skal jeg bruge Foucaults magtbegreber, procesorienteret litteraturpædagogik eller Wilhelm Von Humboldts dannelsestanker til, når Jens i 4. klasse for tredje gang på en uge vælger at rende rundt og ae sine klassekammerater i ansigtet med en kost?
Det forstår jeg godt, at man tænker. Men på lidt længere sigt, så tror jeg nu alligevel også, at de ting, som vi ikke aner, hvorfor vi har lært, vil give mening for os. Måske de ting, som vi lærte på 1. år, allerede giver mening for os nu, selvom de ikke gjorde dengang. Læreruddannelsen har givet os meget mere end vi aner – både fagligt og teoretisk, men særligt socialt og menneskeligt:
Vi har lært om at samarbejde med mennesker, som ikke er som os selv og håndtere, når det går i hårdknude. Det skal vi også bruge ude i de teams, som vi skal indgå i på skolerne.
Vi har lært om sammenhold, tryghed og fællesskaber på de hold, hvor vi har gået.
At der bliver spurgt til, hvor man er, hvis man ikke er dukket op til undervisningen. Det er vigtigt.
Under corona, som også har været en del af vores uddannelsesforløb, lærte vi, at vi har brug for ro og fordybelse, men også om hvor vigtige vores studiekammerater er!
Vi har lært, at det er okay at begå fejl. Det er menneskeligt. Når vi forsøger, så lærer vi også – og måske endnu mere.
Vi har fået venner for livet. Venner vi kan ringe til, når det hele brænder på.
Nogle af os (inklusiv mig selv) har også lært, at et studieforløb ikke altid kan følges som perler på en snor. Det kan livet heller ikke. Og det går; men vi skal passe på os selv og hinanden.
Vi har lært, at lærere er meget forskellige. Se bare rundt på os, som sidder her i dag. Ikke to er ens. Det er vores elever heller ikke. Og den mangfoldighed skal hyldes.
Vi har tilegnet os et både pædagogisk og fagligt ståsted, som vi skal tage med os ud i skolen. For det er det, der skal til for at få elever til at lykkes.
Jeg mener, det netop er det, det at være lærer og at tage læreruddannelsen for, handler om:
Vi har som lærere brug for det faglige, det teoretiske og det pædagogiske; men også hele vores menneske.
At være lærer er et af de fornemmeste privileger. Tænk på, at vi bruger så mange år med eleverne. Hele ti år af deres liv. Vi bruger mere tid med dem om dagen, end deres egne familier gør. Vi holder en del af deres liv i vores hænder.
Vi er med til at klæde dem på til fremtiden og den virkelighed, der banker på:
Det handler ikke blot om at få gode karakterer, gøre dem så dygtige, som de kan eller at forberede dem til videre uddannelse. Måske tværtimod – tør jeg godt sige. Det handler om, at vi er med til at danne dem til at blive gode mennesker både mod hinanden og med hinanden. Vi skal lære dem om at være en god ven. Vi skal lære dem om at turde at tro på sig selv og på deres drømme. At de har værdi i sig selv og kan bidrage. Give dem selvtillid og selvværd, så de kan tage verden med storm. Vi skal lære dem at passe på jorden og være nysgerrige på andre mennesker. Vi skal sætte et positivt aftryk og opbygge fællesskaber. Som Olga Dysthe siger; så er det vores ansvar at give eleverne de redskaber, de behøver for at lykkes.
Og så vil jeg slutte med det første og det største jeg lærte her på Læreruddannelsen: Lærere er noget, vi bliver og er sammen !!”
Tak til Rikke for en smuk og rammende tale. Herfra kan skal der lyde et stort til lykke til Rikke og alle de andre dimittender. Skolen bliver (også med denne årgang af dimittender) beriget med kompetente, fagligt stærke, socialt ansvarlige og opfindsomme, sjove, kreative lærere. Tag godt imod dem. Det gælder såvel nye kolleger som elever og alle omkring skolen. Det har de fortjent.
Der venter mange opgaver. Sejre og nederlag. Men først er der en ferie. Det er sommer, som Piet Hein skriver:
”Tavse, mens druehyld løfter mod rummene
sommerens glødende bær,
glider vi ind i den skrigende, summende,
susende sommer og ”er”.”
