Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

At falde i staver

”En dreng kommer til at tænke på sin morfar, der er snedker og altid kommer galt af sted, så saver han sig i fingrene, så falder han ned fra en stige, så får han en splint i øjet og må på skadestue. Men han er den flinkeste morfar, han bygger de fineste små skibe og dufter af trælim. Drengen tænker på, at næste gang de besøger morfar vil han sige til ham at selvom han er en uheldig snedker så er han alle tiders morfar.”

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At falde i staver

”Fald i staver mit barn

bare fald i staver

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

sid og glo ud i luften/ ind i væggen

på en flue/ på ingenting

vær fraværende

vær væk et øjeblik eller timer/ alt har sin tid….” Det lyder som Benny Andersen, og det er det også.  Benny Andersen skriver her om glæden ved at fortabe sig midt i verdens vrimmel. Han skriver om glæden ved at synke ind i sig selv, blive væk og tænke på ingenting. Ofte bliver man vækket af omgivelserne, hvis blikket bliver fjernt og tankerne flyver, men i billedbogen ”Klovnen der bare ikke var særlig sjov” er der god tid til at falde i staver, når klovnen Dummy skal i manegen.

”Åh, se lige et cirkus! Se de hvide araberheste der skinner af sukkervand, og se manegen og tryllekunstnere og akrobater og jonglører og et orkester i guldhabitter. Og en cirkusdirektør i højhælede støvler der knalder med pisk og råber: “Voila!” Og en klovn der hedder Dummy. Det lyder sjovt. Men Dummy er desværre ikke særlig sjov.”

Så er det ikke særlig sjovt at være klovn. De skal være sjove. Eller… måske er der også brug for klovne, der ikke er sjove.

Cirkusdirektøren har dog ingen tålmodighed med Dummy: “Du er en klovn!” råber cirkusdirektøren. “Ja,” siger Dummy.  “Men du er bare ikke ret sjov!” råber cirkusdirektøren så. “Faktisk er du så lidt sjov at du er fyret til den første, hvis du ikke bliver sjovere!” “Åh,” siger Dummy. At være fyret til den første betyder at man snart skal holde op med at arbejde i cirkus og ikke tjene penge.”

Så må Dummy prøve at klovne. Han får gode råd af løven Leo: Prøv at falde, det synes folk er sjovt. Kast med æg, det kan også være sjovt. Lav ballondyr, det er sjovt. Men nej, det eneste der sker for tilskuerne er, at de kommer til at tænke på alt muligt.

Det er Kim Fupz Aakeson, der skriver teksten, og det er norske Stian Hole, der har tegnet. Eller rettere: Stian Hole har leget med computerens billedprogrammer, han har klippet, han har kopieret, klistret sammen og digtet med billeder, så den skrevne tekst for en billedkommentar med til alt. Det er en billedbog, hvor billederne skal læses med og læses tæt. Og så handler den om glæden ved de tidsrum, hvor man ”falder i staver” og ”falder hen” og ”falder ud”. Det sker, når der ikke sker noget. Og der sker ikke meget, når Dummy er i manegen som klovn.

”En dreng kommer til at tænke på sin morfar, der er snedker og altid kommer galt af sted, så saver han sig i fingrene, så falder han ned fra en stige, så får han en splint i øjet og må på skadestue. Men han er den flinkeste morfar, han bygger de fineste små skibe og dufter af trælim. Drengen tænker på, at næste gang de besøger morfar vil han sige til ham at selvom han er en uheldig snedker så er han alle tiders morfar.”

Mens Dummy jonglerer med æg, sidder en pige og falder hen i tanker: ”En pige hedder Miriam og tænker på en anden pige fra sin klasse der bliver mobbet fordi hun har udstående tænder. Mere skal der ikke til. Hver eneste dag bliver pigen kaldt Luftgebis eller Flyvetand, og hun sidder mest for sig selv. Miriam tænker at hun vil sætte sig ved siden af pigen på mandag og kalde hende for det hun hedder og ikke noget som helst andet.”

Den aften, hvor Dummy forsøger at gå på line for så at falde ned i savsmuldet sidder Mark på tilskuerpladserne: ”En dreng der hedder Mark tænker på fodbold. Hans far elsker fodbold og har meldt ham ind i en fodboldklub. Men Mark elsker overhovedet ikke fodbold, de andre skubber ham og tackler ham hele tiden og råber, når han gør noget forkert. Mark vil hellere have akvariefisk. Det vil han sige til sin far når de kommer hjem. Han vil sige: slut med at spille fodbold fordi jeg ikke kan lide det, og jeg ønsker mig et akvarium med farvestrålende fisk.”

Dummy bliver fyret af den temperamentsfulde cirkusdirektør, da han til en forestilling simpelthen bare bliver siddende i sin klovnedragt midt i manegen på en stol. Tilskuerne tager det roligt: ”Et barnebarn tænker på sin mormor der sidder alene på plejehjemmet, og lover sig slev at besøge hende mere, meget mere.” En svensk tilskuere er der også: ”En svensker tænker på sin bedste ven der hedder Bosse og som nogle gange er lidt irriterende, men som altid kommer når man har brug for hjælp til at flytte en sofa eller skifte dæk på Volvoen, han tænker det er tid til at skrive et fint brev til Bosse.”

Dummy bliver fyret, men tilskuerne kræver ham tilbage. De vil have tid til at tænke over tilværelsen. De vil ikke have action og trapezartister altid. De vil gerne skræmmes af løver, dødsspring og akrobater, men ind i mellem vil tilskuerne også have lov at falde i staver. Dummy bliver genansat. Med lønforhøjelse.

Selv cirkusdirektøren bliver mindet om, at der skal være tid til eftertanke, ro og tanker om tiden, der går. Benny Andersens digt slutter helt som Dummys ansættelseskontrakt:

”Så fald i staver nu/ mit barn

mens tid er

inden du bliver én af os

der rastløst samler på adspredelser

og har glemt at falde i staver”

P-S: At falde i staver er et udtryk, der oprindeligt stammer fra bødkerfaget. Når man satte tøndestaver sammen til en tønde, så kunne disse staver falder fra hinanden, hvis tønden blev for tør i træet. Så faldt tønden i staver.