Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Kravl ud af vinduet – og bliv til det bedste i dig selv
Dannelsesbegrebet er truet af en stigende instrumentalisering, det bliver sådan, når politikere (og andre) skal ”have noget for pengene”. Det er temaet "Sidste chance". ”Dannelse er altså ikke bare noget med at kende til etikette og romanklassikere (selv om det ikke skader), men en bred proces, der kan foregå overalt, hvor mere erfarne hjælper mindre erfarne med at forstå sig selv i en større sammenhæng (som barn i hjemmet, som lærling på værkstedet, som elev i skolen osv.). Dannelse handler i bred forstand om at blive opmærksom på den verden, man er en del af, uden at spørge om det kan betale sig.”
Kravl ud af vinduet - og bliv til det bedste i dig selv
”Pædagogik er kunsten at opdrage, forme eller danne mennesker, hvilket altid sker i lyset af bestemte værdier, mens det ingenlunde altid sker i skolen.” Sådan står der i redaktørernes forord til bogen ”Sidste chance”. Titlen er valgt, fordi redakøterne mener (og påpeger med gode eksempler) at dannelsen er trængt, og måske er det den sidste chance, der nu skal tages i forhold til dannelsen. I forordet beskrives dannelsesbegrebet: ”Dannelse er altså ikke bare noget med at kende til etikette og romanklassikere (selv om det ikke skader), men en bred proces, der kan foregå overalt, hvor mere erfarne hjælper mindre erfarne med at forstå sig selv i en større sammenhæng (som barn i hjemmet, som lærling på værkstedet, som elev i skolen osv.). Dannelse handler i bred forstand om at blive opmærksom på den verden, man er en del af, uden at spørge om det kan betale sig.”
Dannelsesbegrebet er truet af en stigende instrumentalisering, det bliver sådan, når politikere (og andre) skal ”have noget for pengene”.
Nu har de tre rutinerede redaktører samlet et hold af gode filosoffer, teoretikere, pædagogiske forskere, en skolelærer og en forfatter. Det giver netop det nuancerede blik på dannelse, der er nødvendigt, hvis man skal indfange det komplekse begreb.
Der er to dele, først de teoretiske og filosofiske perspektiver, hvor Lene Tanggaard, Rasmus Kolby Rahbek, Svend Brinkman, Marianne Stidsen, Keld Skovmand, Niels Jakob Pasgaard, Hanne Leth Andersen og Thomas Aastrup Rømer skriver. Keld Skovmand skriver herligt om den dannelse, han fik med sig fra parcelhusvejen i salmedigterkvarteret i Holstebro. Det giver mange filosofiske overvejelser i forhold til dannelsesbegrebet.
Anden del har overskriften: ”Praktiske og pædagogiske perspektiver”. Her er det Iben Benedikte Valentin Jensen, der indleder med et portræt af Pippi-generationen, der voksede op med en kritisk og kærlig indstilling til alt, de mødte på vejen i 1960’erne. Nu er Pippi blevet ramt af pluttofikationen, og alt er blevet teknificeret og abstrakt. Andre bidrag er af Merete Riisager, Mette Frederiksen, Lea Korsgaard, Køre Egholm Pedersen, Henrik Jensen, Carolina M. Maier og endelig slutter forfatteren Knud Romer bogen med et essay, der er flot, fabulerende og festligt. Knud Romers essay har titlen: ”Et vindue til verden”. Han giver læseren et vindue ind til Romers verden, og han prøver at åbne læserens og børns vinduer mod verden.
Knud Romer skriver med stort overskud og med faglig indsigt uden at fortabe sig i fodnoter. Han sammenligner sin egen opvækst med datterens. Hun er fjorten år, ordentlig og pligtopfyldende, og her ser han en beundringsværdig generation, der ”står op om morgenen for at gå i skole i otte timer og lave lektier alene uden at kny – og bagefter dyrker hun en halv times workout for at holde sig i form. (…) Ikke nok med at hun siger nej til alkohol og stoffer (…) men hun ryster også opgivende på hovedet, når jeg tilbyder hende en sodavand.”
Knud Romer havde en anden opvækst: ”Jeg er vokset op ved verdens ende i provinsen på en kasse øl med cigaretter – og kæmpede mig hele vejen til universitetet i København, hvor den mest idiotiske ideologi fra ungdomsoprøret og modkulturen og intellektuelle akademikere herskede suverænt.”
Nu satser Knud Romer på den beundringsværdige ungdom, der tager livet alvorligt. Men han slutter også med en opsang til denne regelrette ungdom: ”… så gør mig en tjeneste, mens du er ung og vild og ikke kender begrænsningerne i den virkelighed, som venter på den anden side af din barndom: Drøm den umulige drøm – og sæt dig et mål og brænd for det og følg det og hold fast, så du kan bryde ud af dine rammer og overskride dem, hvor end du kommer fra.
Kravl ud af vinduet – og bliv til det bedste i dig selv.”
Knud Romer skriver med en forfatters pen og blik. Det er en fin opsamling på de teoretiske, filosofiske og pædagogiske forfatteres blik på dannelse. Dannelsesbegrebet er så mangfoldigt, at det der gerne skal mange stemmer i spil. Det er der her. Og alle forfattere har fasthold en opmærksomhed på verden, mens de også giver læseren lyst til at kende mere til verden i salmedigterkvarteret i Holstebro, på basketballbanen i Lene Tanggaards højskoletid og Mette Fredriksens danskundervisning i 8. klasse.
”Dannelse handler nemlig om at blive opmærksom på den verden, vi er en del af, - uden at spørge ’om det kan betale sig’.”
Sidste chance, Nye perspektiver på dannelse
Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard (red)
