Blog

Kongens fald – måske bliver det mit fald

Man kan da IKKE blive dansklærer uden at have læst et værk af alle kanonforfatterne? Hvordan skal man ellers kunne bibringe eleverne ”fortrolighed med dansk kultur og historie”? Hvordan skal man kunne inspirere eleverne til at læse ældre tekster? Hvordan skal man kunne give eleverne en sproglig ballast, hvis man ikke ved, hvor der findes kernetunge ord med kvalitet og tyngde?

Publiceret Senest opdateret

Torben Weinreich, dansk børnelitteraturs absolutte grand-old-man og professor emeritus i netop børnelitteratur, har sagt således om klassikerlæsning: 

”Det handler om kulturel viden og bevidsthed, og det handler om at have en fornemmelse for det sprog og de grundhistorier, der er en del af vores hverdag, og som har sin rod i en ofte fjern fortid”.

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Enhver dansklærer må have ”en fornemmelse for sprog”, og enhver dansklærer må have indblik i de grundhistorier, der leverer råstof til nye forfattere.

Jeg har fuld forståelse for, at man som dansklærer i folkeskolen har nok at se til. Årsplaner, ugeplaner, forberedelse, man skal også planlægge alt fra idrætsdage til forældremøder, løse konflikter og meget andet. Det skal man nå. Der er ikke mange skemapositioner, hvorpå der står ”læsning af klassikere”. 

Men altså: Man må læse, når man er på læreruddannelsen.

Jeg er underviser på læreruddannelsen, det har jeg været i treoghalvtreds semestre, og det er fortsat en stor glæde at møde studerende, unge såvel som ældre. De studerende er som helhed flittige, arbejdsomme og langt mere disciplinerede i forhold til fremmøde end der var for tyve år siden. Meget går godt.

Men altså, jeg bliver træt, meget træt, i sind og sjæl, når jeg (og jeg kunne jo lade være, men nu spurgte jeg) spørger til "hjemstavnsforfattere”. De studerende kommer fra Vesthimmerland, Nordjylland og Himmerland. De kommer fra Aalborg - og de kommer fra en lang række oplandsbyer. 

Så derfor spørger jeg håbefuldt: ”Hvilke forfattere kender I fra jeres hjemegn?” Og de fire fra Vesthimmerland svarer ikke. En enkelt fra Aalborg nævner Morten Nielsen. Tak for det. Han er ikonisk for Aalborg. Men altså: Jeg må selv (og der er dog et Johannes V. Jensen-museum i Farsø) sige: Har I ikke læst ”Kongens fald”?

Og der var straks en vis rådvildhed. ”Kongens fald” …. Er det en bog, man skulle have læst? Mit svar er ”Ja, det skulle man”.

Ingen havde læst den i gymnasiet (heller ikke de studerende fra Johannes V. Jensens hjemegn), og ingen kendte titlen. 

Vi taler jo om ”århundredets roman”, den store kanonforfatters hovedværk, der jo er en ret tynd lille sag fyldt med vold, blod og mord. Men nej, den var lige så ukendt som ”Hærværk”, ”Den afrikanske farm” og ”Løgneren”.

Jeg har en opgave her. Men først og fremmest har de studerende en opgave. Ikke nok med, at de naturligvis skal læse masser af ny, relevant, vedkommende, problemfyldt børne – og ungdomslitteratur, men de skal også have alle grundhistorierne med.

Jeg mener: Man kan da IKKE blive dansklærer uden at have læst et værk af alle kanonforfatterne? Hvordan skal man ellers kunne bibringe eleverne ”fortrolighed med dansk kultur og historie”? Hvordan skal man kunne inspirere eleverne til at læse ældre tekster? Hvordan skal man kunne give eleverne en sproglig ballast, hvis man ikke ved, hvor der findes kernetunge ord med kvalitet og tyngde?

Som studerende har de mere tid, end de vil få som uddannede lærere.

At få unge studerende til at læse kanonlitteratur er måske en pædagogisk opgave, der overstiger mine lærer-skills, - men jeg må gøre forsøget.

Der ligger mange skuffelser i vente for mig, men jeg vil bestræbe mig på, at de kommende dansklærere har læst (om ikke i metervis, så dog i centimetervis) af klassisk dansk litteratur.

Måske bliver det mit fald i forventningerne til mine studerende, når jeg forsøger at få alle til at læse ”Kongens fald”, ”Løgneren” og ”Hosekræmmeren”. Men… jeg tror, jeg gør forsøget.

P.S: Og vi ved det jo: En klassiker er et litterært værk, der på tværs af tiden, og hen over landegrænser, formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse. Universalitet og almengyldighed. Med universalitet forstås et litterært værks evne til på tværs af grænser i tid og rum at formidle en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse