Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Søren Jessen skriver og tegner om alle svære traumer

Bodil Christensen

Min ven Panter

Dorte Østengren-Olsen har skrevet en lille, kort børneroman, der fortæller om glæden ved venskaber, nye og gamle. Det er otteogfirs smalle sider, der fortæller om en uge i Rosas liv. Det er en bog, man kan anbefale til selvstændig læsning på mellemtrinnet. Den er sort uden på, men indholdet er i flere nuancer.

Bodil Christensen

Praktik: Virkelighedens klasselokaler er fyldt med vidt forskellige børn

Det har igen været en praksisdag for et danskhold på Læreruddannelsen i Aalborgs anden årgang. Denne decemberdag mødte 25 studerende ind til en skole fyldt med julepynt og glade børn. Det betød vendespil, hjemmelavede brætspil, film, litteratur, bookbento, tegninger, fortællinger – og fodbold, sneboldkamp og utrolig megen madpakkespisning.

Bodil Christensen

Litteratur, der kan lyse i decembermørket

Mange lærere (og ikke udelukkende dansklærere) er jo litteraturlæsere. Her er gode bud på bøger, der kan lyse i decembermørket. Det gælder altid: ”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”. Her er en række anbefalinger af bøger til julens gaver, julens læsning og julens overraskende oplevelser. Det er fremmede verdener, spændende liv og altid relevante problemstillinger, man kan læse om.

Bodil Christensen

Finsk er et nemt sprog: Kirja betyder bog, kirjastoisssammekin ”en bog i vores bibliotek

Når man forsøger sig med at lære nogle vendinger på finsk, så får man også øjnene op for sit eget sprog. Ligheder er der få af, forskellene mange, men glæden ved at kommunikere og samtale gælder for alle sprog. Danskstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg er igen i år på en studietur til Hanaholm, Finland for at lære mere om nabosprog.

Bodil Christensen

Grib Litteraturen 2

”Grib Litteraturen2” giver et bud på en litteraturundervisning, der er sansende, skabende og verdensvendt. Det er et bud på en litteraturundervisning, der får eleverne til at gribe litteraturen med egne hænder til egne liv. En litteraturundervisning med plads til fordybelse, med motiverende førlæsning, med kreativ remediering og ikke mindst: en litteraturundervisning, hvor teksterne er nye, relevante og har æstetisk kvalitet. Det er sådan en litteraturundervisning, de fleste dansklærere ønsker for deres elever.

Bodil Christensen

Praksissamarbejde mellem læreruddannelsen og Horne Skole

Som nye studerende på en læreruddannelse var det med tre måneders rutine de studerende gik til opgaven: Lav en dags undervisning i instruerende tekster. I får en klasse med 18-24 elever. I har en skoledag. I skal tage gårdvagten – og alt det løse: trøst, motiver og opmuntr. Den opgave blev løst på fremragende vis.

Bodil Christensen

Din store lort

Bogen "Din store lort" viser, hvordan man som voksen kan bidrage til at børn lærer at kommunikere på en sådan måde, at det styrker deres sociale færdigheder, og så der bliver mindre grimt sprog i hverdagen. Det er en bog, der er skrevet til lærere, pædagoger og forældre. Den er skrevet, så alle kan læse med. Der er mange, mange illustrative eksempler på børns brug af grimt sprog. Der er også mange gode strategier for de voksne at følge. Der er konkrete øvelser og refleksionsspørgsmål. Alt synes (beklageligvis) at være hentet ud af en genkendelig hverdag.

Bodil Christensen

Jakob Martin Strid: Den Fantastiske Bus

Det er en bog, man gerne vil have liggende på bordet hjemme og i skolen og i børnehaven, så børn og voksne sammen kan slå op og se på de fantastiske illustrationer.

Bodil Christensen

Praktik: Kan man styre et forløb for meget?

Det er første år med den nye form for praktik og den nye læreruddannelse. Indtil videre har det givet et virkelig fint samarbejde mellem studerende, praktiklærere, praktikskole og læreruddannelsen. Forhåbentlig giver det en god ballast til den længere praktik, der i Aalborg ligger i januar. Humøret er under alle omstændigheder godt hos alle elever, lærere og studerende.

Bodil Christensen

Fællesskaber i ungdomslivet: ”Når alle sådan kan være en del af det”

Det er ikke nok at give børn og unge et medlemskab til en forening eller en klub af en slags. Fællesskaber skal der arbejdes med for at de ”holder”. Det er et stadigt arbejde. Først og fremmest for de unge selv, men voksne kan bidrage med opmærksomhed, rammesætning og struktur.

Bodil Christensen

FakeNews-Ungdomsroman: Når sandheden svigter

"Når sandheden svigter" af Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen kan absolut anbefales som ”hovedværk” i folkeskolens overbygning. Der er tematikker nok at tage fat på. Og så er det en spændende og velskrevet roman.

Bodil Christensen

Forfatteren Søren Jessen fortæller: Kan man ikke blive astronom, så kan man blive forfatter

Det er en glæde, når forfattere ikke blot kan skrive, men også tegne og ikke mindst er det en glæde, når de kan fortælle om arbejdsprocessen, om indholdet, om overvejelserne i processen, om modtagernes læsning af værkerne og om den inspiration, der altid kan findes. Søren Jessen er en blændende formidler af sit fag og sine værker.

Bodil Christensen

At få de studerende til at læse kanonlitteratur er måske en opgave, der overstiger mine lærerskills - men jeg må gøre forsøget

Man kan da IKKE blive dansklærer uden at have læst et værk af alle kanonforfatterne? Hvordan skal man ellers kunne bibringe eleverne ”fortrolighed med dansk kultur og historie”? Hvordan skal man kunne inspirere eleverne til at læse ældre tekster? Hvordan skal man kunne give eleverne en sproglig ballast, hvis man ikke ved, hvor der findes kernetunge ord med kvalitet og tyngde?

Bodil Christensen

Alle rejser og alle tæller med

Det er en tællebog, det er en bog, hvor hvert enkelt menneske tæller. Det er også en bog, hvor man skal og kan læse billederne nøje. Der er gemt et hjerte på mange af illustrationerne, der er skjulte bogstaver i billedet fra storbyen, og der er en oversigt over, hvad alle personerne på billedet af et slægtstræ drømmer om.

Bodil Christensen

Praksis: Fra første årgangs allerførste dag i folkeskolen

En skoledag er meget andet end undervisningens indhold. Det er intentionen for denne første praksisdag, at studerende gerne skulle have den indsigt, at en dag i folkeskolen rummer et bredt felt af udfordringer og glæder. Der er madpakkespisning (og de spiser ofte i børnehaveklassen), der er legepatrulje, der er morgensang, der er elever, der har konflikter med hinanden og med læreren, der er kaffepauser for lærerne, og der er masser af små øjeblikke med sjove og seriøse samtaler mellem lærer(studerende) og elever.

Bodil Christensen

Velkommen til Sofie, Mathilde og Jesper: Her er det nye kuld lærerstuderende

”Jeg har tre søskende, der også er lærer”, ”Min kæreste er uddannet herfra og var glad for uddannelsen” og ”Det er verdens vigtigst job”. Sådan lyder nogle af de begrundelser, de studerende har givet for deres uddannelsesvalg.”. Her er et et billede af de lærerstuderende i Aalborg.

Bodil Christensen

Velkommen til de nye lærerstuderende, årgang 2023

Hvert år har det været en glæde at se, hvordan tutorerne (der jo selv er studerende, de er først, midt i eller sidst i tyverne) har taget ansvaret på sig. Alt sker selvfølgelig i et samarbejde med underviserne, der også er med i introforløbet, men ansvaret har de unge. Skulle man være i tvivl om, hvorvidt lærerstuderende magter den kompleksitet, der ligger i lærerprofessionen, så bliver tvivlen altid helt væk, når tutorerne stiller sig op. De er velforberedte, de er gode ambassadører for uddannelsen, de er loyale, de har blik for de nye studerendes forskellighed – og så kan de også holde en fest.

Bodil Christensen

Lad ingen stå og spilde tid….

”Vor verden er en tumleplads” giver folkeskolens formålsparagraf et sprog, der kan synges med skolens stemmer.

Bodil Christensen

Lektor: Dansklærere skal være litteraturlæsere

Ikke kun lærerstuderende med dansk som undervisningsfag skal læse bøger. Dansklærere skal læse litteratur, dels som rollemodel men selvfølgelig også for at kunne vælge gode bøger til danskundervisningen og for at kunne give den enkelte elev den rette bog til den individuelle læsning.

Bodil Christensen

Min historie: Nul huller - (og nul fejl i regnestykkerne)

"Nul huller" er en bog i Dansklærerforeningens serie "Min historie". Den er målrettet 3. 6 . klasse. "Nul huller" har Rebecca Bach-Lauritsen som forfatter. At fortælle sin personlige historie er en helt klassisk genre, og her i Dansklærerforeningens serie bliver de personlige livsfortællinger løftet op til et eksistentielt niveau. Litteraturen her viser også mangfoldigheden i barndomsoplevelser. Her er der afsæt for elevernes egne barndomsfortællinger. Det kan også være deres forældres generation, der skal fortælle.

Bodil Christensen

Efter at have læst disse billedbøger om skolen, får man lyst til at gå i skole igen

Der er henved 61.000 børn, der begynder i skole i 2023. De skal gå i 0. klasse eller i børnehaveklassen. De skal gå i friskole eller privatskole (det gælder for henved 10.000 børn), eller de skal i folkeskolen sammen med de 48728 andre. Der er masser af gode tiltag, der kan give en lykkelig skolestart. Forhåbentlig bliver det sådan for alle 61.000. Her er to fine oversatte billedbøger, en spansk og en italiensk, der giver et billede af skolestarten og skolen.

Bodil Christensen

Faglig læsning og skrivning i dansk

Når elever skal undervises i faglig læsning, så skal de øve sig i at vælge den rette læsestrategi. De skal øve sig i at skabe forhåndsantagelser om teksten. Det bliver der givet mange og gode eksempler på i bogen. Som altid, når det er Bodil Nielsen, der er forfatteren, så er der en klar introduktion til læsning af bogen og en lige så klar beskrivelse af bogens indhold.Det er lærere og læsevejledere fra Aabybro Skole (Anne Rolighed Bruun og Anette Kaasing Hebsgaard) der har været de praksisfaglige og bidraget med eksempler til denne bog om faglig læsning og skrivning i skolens danskfag.

Bodil Christensen

Nabosprog – på Ålandsøerne

Ålandsøerne kan være rollemodel for mange udkantsområder. Man kan klare sig langt væk fra magtens centrum, hvis man har egne værdier for et eksistensgrundlag for et godt liv. Der er grund til at glæde sig over det nordiske sprogfællesskab. Her giver svensk, norsk og dansk os alle sprog-adgang ikke blot til de 30.000 mennesker på Ålandsøerne, men også til de mere end tyve millioner mennesker, der taler og forstår de fælles nordiske sprog. Hvert år er der kurser i nabosprog for ”sprogpiloter” som de kaldes. Det er et tilbud. Det er gratis.

Bodil Christensen

En billedordbog: dansk-tysk

Det er en billedbog. En bog, der kan læses på to måder. Man kan ”læse” billedopslagene, lede efter Tadaaah, tale om de mange detaljer på dansk eller på tysk, og så kan man glæde sig over, at børnenes ordforråd udvides. Man kan også læse den som en introduktion til tysk. En introduktion, der er munter og billedrig. Man kan selv arbejde videre med egne billedopslag, med elevernes egne ”billed-glose-hæfter” og man kan få Tadaaah med på alle billeder, - eller man kan skabe sin egen lille nullergøj.

Bodil Christensen

Nyuddannet lærer: Lærer er noget, man bliver sammen med andre...

Festtalen blev i år holdt af Rikke Elkjær, der dimitterer her i 2023. For fire år siden begyndte hun på læreruddannelsen, fire år som studerende, som tutor og som studentervejleder. Her er (efter aftale med Rikke) et uddrag af talen til dimittender, familie og medarbejdere.

Bodil Christensen

Ti gode boganbefalinger til dansklæreren

Eleverne i folkeskolen skal læse flere bøger. Børn skal læse mere. Dansklærere skal læse bøger, så de kan anbefale den rette litteratur til eleverne. Og for at de selv kan glæde sig over litteratur. Her er (som ofte: ingen har bedt mig om gode råd, men her er de) en liste over ti ungdomsbøger, der absolut er anbefalelsesværdige til en god sommer. Først syv ”young adult” (der kan læses af alle aldre), og dernæst tre bøger til ”tweens”.

Bodil Christensen

Syv gode grunde til at vælge læreruddannelsen

Her er syv gode grunde til at vælge en læreruddannelse. Der er helt klart mange flere grunde. Lønnen er sådan set også rimelig okay. Og så kan du gøre en forskel for de elever, du møder på din vej. Helt som Mette Marie siger det: ”Det er fantastisk at være lærer fordi jeg har muligheden hver dag for at gøre en forskel for er barn eller et ungt menneske. Det kan både være som den voksne der er der, når noget ikke er godt derhjemme, den voksne der er der, når det er svært med det sociale og den voksne, der giver det lille skub ud over kanten og griber igen, så eleven lykkes og fagligt eller socialt.”

Bodil Christensen

Pirls-kommentar fra en, der ikke blev spurgt: Læs bøger, hvor svært kan det være?

PIRLS....? Undervisningsministeren, forskere og fagfolk har kommenteret undersøgelsen. Ingen har spurgt mig, men jeg giver hellere end gerne mine bud på, hvordan man styrker læselyst, læseglæde og læsekompetence. Det er simple råd, men det kræver en vis ”protetantisk pligtetik” at følge disse råd. Min baggrund er mange år som efterskolelærer, som underviser på læreruddannelsen – og som læser.

Bodil Christensen

Munch: “Uden angst og sygdom ville jeg have været som et skib uden ror.”

”Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”. Kulturfællesskabet er noget andet og mere end norske folkeeventyr, Astrid Lindgrens bøger, SKAM og Teitur fra Færøerne. Det nordiske kulturfællesskab er også den nordiske kunst. Det er Kittelsons trolde, det er Olafur Eliassons store værker, det er Carl Larssons svenske interiør og det kan være Mumitroldene fra Finland. Det kan også være Munchs malerier, der kan give adgang til det nordiske kulturfællesskab. Glæden ved malerkunsten er, at her er ingen eksplicitte sprogbarrierer. Man sér på billedet, og den enkelte ”læser af teksten” bliver ramt i sjæl og sind, når Munchs billeder hænger på væggen.

Bodil Christensen

Norgeshjælpen og dansk-norsk samarbejde

Norgeshjælpen var den første større danske humanitære indsamling til udlandet, og selve indsamlingen var en af de mest omfattende i danmarkshistorien. Det var ikke kun havregryn, der blev sendt. Der kom også en udveksling af tanker og hilsner og julekort mellem Norge og Danmark. Efter krigen var der fortsat penge i Norgeshjælpens fond, og derfor blev det besluttet at lade pengene fortsætte arbejdet for at fremme samarbejdet mellem Norge og Danmark.

Bodil Christensen

Mechina-programmet i Israel: Vi bidrager alle til fællesskabet

Ifølge Tamar, Rakel og Samuel har de valgt at bruge et år af deres liv her, fordi de ikke var ”klar” til militæret, fordi de gerne ville lære mere, fordi de gerne ville have venner ud over ”venner fra landsbyen”, de vil også gerne bidrage til samfundet. Og det gør de. Overalt i skoler, børnehaver, hos ældre, i alle institutioner har vi mødt grupper af ”volunteers”, der (iklædt genkendelige t-shirts) legede med børn, hjalp med skolearbejdet og fungerede som ekstra hænder overalt. Men mechina-programmet er ikke ”kun” praktisk arbejde. Det er også studiegrupper, hvor deltaerne får udvidet deres horisont (og her lærer de (ifølge dem selv) en hel del mere end i gymnasiet), det er politiske debatter, det er fællesmøder, det er fysiske udfordringer og ture ud i landet.

Bodil Christensen

Udeskole ... i Haifa, Iarael

Udeskole, praktisk arbejde, selvforvaltende elever, selvstyre til lærerne, teamwork, gode omgivelser med masser af små og store rum. Det var alt sammen med til at give et billede af en skole, hvor eleverne lærte noget, alt mens der også var tid til leg.

Bodil Christensen

Børneroman i tre bind

De tre bøger af Oscar K og med illustrationer af Teddy Kristiansen er tilsammen en ”Børneroman”, der har stof i sig til en virkelig voksenroman. Som læser vil man gerne vide mere om Bønne, Valo og Anne Vind. Og deres liv fik en retning i barndommen. En retning de langt hen ad vejen selv skulle finde.

Bodil Christensen

Bekymringsmonstre finder man (næsten) overalt - ny bog giver hjælp til at håndtere dem

Man kan ikke fjerne ængstelige tanker, men man kan måske lære at håndtere dem bedre. Det er tanken med historierne om Oswald og Nabiha, som lektor Bodil Christensen har læst.

Bodil Christensen

Grammatikdidaktik

Som underviser på læreruddannelsen er det den grammatikdidaktik, jeg har ventet på. Studerende kan læse med, de kan se relationen mellem teori og praksis, og de kan (ikke mindst) blive rystet i deres egen erfaringsbaserede viden om grammatikundervisning. Bogen ”Grammatikdidaktik” er en forskningsbaseret gentænkning af grammatikdidaktik.

Bodil Christensen

Vi tror ikke på mirakler, kun hårdt arbejde

Fællesskab var et kodeord for dagens undervisning, der havde afsæt i ”Skills”. Der blev arbejdet med forskellige fag (bygningskonstruktør, kontoransat, stand-up, politi med mere). Alt var sat i en konkurrence-ramme som et ”postløb”, så alle fik prøvet alt. Der var mange opgaver til de studerende: fælles opstart, organisering, motivation, inspiration, rengøringstjek, middagsmad, opsamling, pointoptælling og endelig en fællessang til slut.

Bodil Christensen

Virkeligheden er altings prøve 3

Et danskhold fra UCN var (for tredje gang i år) på besøg på Tornby Skole. I dag var temaet film og filmiske virkemidler, der skulle undervises i for alle elever fra 0. til 6 klasse. Det er altid vigtigt at afprøve teorien (og her multimodalitetsteori og filmteori) i virkeligheden. Det er her, prøven står. Det går ikke uden rundstykker og rigelige mængder kaffe, men det går heller ikke uden engagement hos såvel studerende som elever.

Bodil Christensen

Martin, Victoria - og Anna, Vilma, Mads, Vibe og alle de andre unge

”Martin og Victoria” af Klaus Lynggaard er en fremragende kærlighedsroman om unge på tværs af klasse og skel. Den kan læses. Med glæde. Men læser man kun en, to eller tre romaner i løbet af året, så vælg blandt de nye, unge og gode udgivelser. Det giver (forhåbentlig) læselyst og livsglæde. Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. De kan også læses af voksne.

Bodil Christensen

Dansklærerforeningens udgivelser: Min Historie

At fortælle sin personlige historie er en helt klassisk genre, og her i Dansklærerforeningens serie bliver de personlige livsfortællinger løftet op til et eksistentielt niveau. Litteraturen her viser også mangfoldigheden i barndomsoplevelser. Vi går ikke alle i samme takt.

Bodil Christensen

Skriftsproglig udvikling i teori og praksis

Det er altid en glæde, når teoretisk viden og praksis i klasserummet hænger sammen i læreruddannelsens undervisning. Denne mandag var der på Læreruddannelsen i Aalborg fokus på skriftlighed i indskolingen.

Bodil Christensen

Det er sjovt, men også vildt anstrengende at være i praktik

Praktik på læreruddannelsen i Aalborgs første årgang afsluttes i disse dage med den obligatoriske praktikprøve. Det kan siges kort: De studerende er meget, meget bedre til at reflektere over egen praksis (og medstuderendes praksis) end vi var på min seminarieårgang i forrige århundrede. Jeg spurgte (som altid): Og hvad har du så særligt lært af denne praktik.

Fem fremragende fortællinger om uskyld, 2023

Det er en serie "kortromaner", der forhåbentlig får mange læsere. Det er komplekse problemstillinger, der er ingen nemme løsninger, der er et fravær af ydre vold, overgreb og misbrug, det er hovedsageligt i det indre, der sker et uskyldstab. Og så har novellerne alle hovedkarakterer, man kan spejle sig i som en ung læser.

Bodil Christensen

Jeg ved ikke rigtig noget, der interesserer mig

Mette Pless har (sammen med Noemi Katznelson) forsket i unges motivationsorienteringer. Nu er der mindre tankpasserpædagogik, der er (forhåbentlig) mere indre motivation og mere induktiv undervisning. Det kan være belastende for den enkelte elev, der hermed skal kunne se (et vist) formål med det, der foregår i undervisningen.

Bodil Christensen

Skoletjenesten i Zoo er en faglig resurse til (næsten) alle fag

Hvorfor ser Zoo i Aalborg ud som den gør? Og har dyrene det godt i Zoo? Kan man opdrætte vilde dyr i en Zoologisk Have? Hvor meget spiser en løve om dagen? Hvor gammel kan en orangutang blive? Skal en pingvin have det fodkoldt for at trives? Hvordan føles det at klappe en kvælerslange? Det er nogle helt konkrete spørgsmål, man kan stille en dyrepasser i Zoologisk Have. Det er blot endnu bedre at få Skoletjenesten til at byde på et program, hvor man kan vælge en særlig vinkel på indholdet.

Bodil Christensen

Nordiske billedbøger til svære samtaler

”Her er en by med lidt blandede mennesker. Vi er nogle børn, og så nogle voksne i forskellige aldre. Der er også husdyr. Hunde og den slags. Uden for vores by ligger der lidt andet. Det kaldes for Naturen.” Sådan begynder billedbogen ”Naturen” af Emma Adbåge. Hun er svensk, og bogen har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for børne – og ungdomsbøger.

Bodil Christensen

Læs litteratur - så kan du få en Lamborghini?

Vil man have drenge (og piger) til at læse bøger, så er det vigtigt med gode gutte (og jente)-rollemodeller, der kan vise, at man kan være en seriøs fodboldspiller, en kommende civilingeniør eller en ubeslutsom teenager – og samtidig være litteraturlæser. Som Rahim sagde: ”Hvis man vidste, at man kan tjene penge ved at læse bøger, så ville de være motiverende for mange.”

Bodil Christensen

Hvordan skærmer man elever (og forældre) mod for megen skærm?

Det er lærerens engagement, der betyder noget. Det er muligheden for fordybelse uden notifikationer og sociale mediers nærhed, der tæller. Det er håndskrift og kamp med stoffet fremfor den taktilfrie swipende læring, der giver dybdeforståelse hos eleven og ejerskab til viden. Vi vidste det jo, men Jesper Balslev dokumenterer at det er følelser og tankeløshed, der styrer uddannelsespolitikken, når der tales om digitalisering.

Bodil Christensen

Vi dør alligevel snart

Sofie Endahl Riis er skriver (hvad der er en stor glæde) i et sprog, der rammer ungt uden at være popsmart eller konfirmandkikset. Det er en forfatter, der har sproglig opmærksomhed på sin playliste. Sofie Endahl Riis er 22 år, hun er fuldtidsstuderende, og så er hun meget optaget af unges liv, unges sindstilstand og den måde, man kan forvalte sit ungdomsliv på. Måske er ”Vi dør alligevel snart” en ungdomsbog, en young adult-udgivelse, som det hedder. Måske er det slet og ret en god roman om unge.

Bodil Christensen

Henrik Pontoppidan: "Hej! Er jeg den eneste, der er max presset op til terminsdagen?"

Hvordan ville et tweet fra Henrik Pontoppidan udvikle sig, hvis han kunne blive retweetet af Tove Ditlevsen, H. C. Andersen og Grundtvig? Og hvordan kan man gengive tematikke ni ”Knokkelmanden” af Henrik Pontoppidan (”Fra Hytterne, 1887) i en tik-tok? Og hvordan ville hovedpersonerne i ”Knokkelmanden” skrive sammen i iMessage?

Bodil Christensen

Praktikeksamen kan også være en fest

Jeg har lige holdt eksamen i faget ”praktik”, og det var en stor fornøjelse for os alle. Igen kan jeg notere mig, at de studerende kunne så meget mere end min årgang fra læreruddannelsen kunne. De er langt mere reflekterede, de er teoretisk stærkere og så er de ikke mindst meget, meget mere lydhøre, end jeg var, da jeg med stor sindsro og lige så stor selvtillid gik ud i skoleverdenen. Vi var helt enige (censor, praktiklærere og jeg): De studerende har en meget mere reflekteret tilgang til deres praksis, end vi selv havde … engang.

Bodil Christensen

Morten Nielsens "Farvel til Byen" i stedbaseret læsning

Der er al mulig grund til at arbejde med stedbaseret læsning, når man bor i Aalborg, hvor Morten Nielsen er født. Konceptet her kan oversættes og redesignes til mange andre forfattere. Der er mange, der på en eller anden vis har skrevet deres hjemby og hjemegn ind i litteraturen. Her er Morten Nielsens kronik i en stedbaseret læsning for lærerstuderende på Læreruddannelsen i Aalborg:

Bodil Christensen

Det var alle de her tvivlser, jeg havde i mit hoved…

Rasmus, 24 år ser på sin ungdom og siger: ”Jeg har også mange andre hårde tanker om mig selv (…) jeg er ikke flittig nok, jeg er ikke så disciplineret, og jeg er ikke ordentlig nok. Jeg er ikke sød nok, jeg er ikke ærlig nok. Jeg tror ‘ you name it’ og så er jeg ikke nok af det (…) Men det helt grundlæggende har jeg gået i lang tid og slået mig selv i hovedet over, at jeg havde sådan en oplevelse af, at det helt grundlæggende i livet, det kunne jeg ikke finde ud af.” Rasmus er en af de unge, der har bidraget til forskningsprojektet og bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Om ny udsathed i ungdomslivet.” Det er Noemi Katznelson, Mette Pless og Ane Görlich fra Center for Ungdomsforskning, der står bag. Det er en spændende og alt for aktuel forskning, de her præsenterer. Tallene fra forskningsprojektet viser, at næsten hver anden ung mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel. Og at mistrivslen blandt andet skyldes, at de unge oplever et for højt tempo i deres hverdag for stort forventningspres fra samfundet.

Bodil Christensen

Peters Jul - og glædelig jul

”Peters Jul” er skrevet for hundredeoghalvtreds år siden, men mange bærer fortsat billedet af Peters glæde ved julen med sig, - også selvom der er tv-julekalendere, massiv kulørt julebelysning, julegodter i stakkevis, chokoladejulekalendere, pakkekalendere, ønskelister i Ønskeskyen og dybfrosne ænder i køledisken. Julen er tiden, hvor man finder glemte skatte i ”den store kasse med julepynt”. Det er også tiden, hvor man ser tilbage i familien og slægten og historien. Derfor kan man fortsat læse ”Peters Jul” – også selv om den ikke har megen lighed med julen 2022. Glædelig jul.

Bodil Christensen

Jeg gik ind i sproget med træsko på

Jesper Wung-Sung blev forfatter. Han er en fremragende forfatter, men han kan også det særlige at fortælle om sit forfatterskab, om skriveprocessen og om sin omgang med sproget. Jesper Wung-Sung er forfatteren bag Gyldendals ”julebog”. Her har han (i en bog med titlen ”Så lad det være” i sølvstærke bogstaver på en smuk sort forside) skrevet en række essays om ”skrivningens glæde, sorger, inspiration og slægtskaber”. Mellem disse essays er seks noveller fra den første novellesamling af Wung-Sung, nemlig ”To ryk og en aflevering”.

Bodil Christensen

Anja og Andreas, to danske stjerner

"Danske stjerner" er en serie, der virkelig er brug for. Folkeskolens formål siger det smukt om skolens rolle i forhold til elevernes nysgerrighed og glæde ved at blive klogere: ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie… ” og endvidere er det vigtigt, at eleverne ”får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” Bogserien om ”Danske stjerner” viser, at man gerne må være et nysgerrigt barn. Den viser, at alle store forskere er begyndt med at undre sig over noget. De har arbejdet med det, de var nysgerrige på. De har spurgt, de har læst, de har tænkt og arbejdet målrettet for at finde svar.

Bodil Christensen

Giv mig tiden igen

Kat, eller Kathrine, er fra Hirtshals, og hun arbejder i ”Fisken” og går ellers på gymnasiet i Hjørring. Det er Sanne Munk Jensen og Sarah Engell, der i ”Tag gaden tilbage” introducerede Kat og Polly, de to piger fra Hirtshals, der er på vej ud i en voksenverden, der ikke er helt så nem som barndommen i havnebyen. Her i den nye bog er Kat hovedpersonen. Hun har det svært med ungdommen, men hun prøver. Og venskabet med Polly er med til at holde hende inde i kampen.

Bodil Christensen

Finske skolebørn får skol-mat

De finske skolebørn scorer altid højt i Pisatest og danske skoleforskere kigger misundeligt mod nordøst for at finde svaret på, hvad man kan gøre bedre i Danmark. Der er mange ligheder mellem finske skoler og danske skoler. Hvor er forskellen så? Hvorfor er finske skolebørn bedre i Pisa-test end danske børn. Måske findes forskellen i de nævnte fem punkter: læringsparate børn, korte skoledage, den analoge skole, lærerprofessionens prestige og endelig skol-maten?

Bodil Christensen

25 kvinder der formede fortiden

Det er en bog til børn, men den kan læses af alle. Alle kvinderne i bogen har haft interessante liv, og de kan alle være forbilleder for piger og kvinder (og mænd og drenge) i dag. De affandt sig ikke med de forhold, de blev mødt med. For alle kvinderne her i bogen gælder det, at de satte spørgsmålstegn ved den vedtagne praksis.

Bodil Christensen

Gustaf Munch-Petersen: jeg tror, jeg må gaa

Gustaf Munch-Petersen var en stor inspiration for sin samtids kunstnervenner. Han solgte næsten intet, hans malerier blev heller ikke solgt, men i tiden efter Anden Verdenskrig og for 1980’er lyrikerne (særligt Michael Strunge) var han en stor inspiration. Han levede, og han lod sine værdier styre de valg, han traf. Den 7. november 1937 tog han fra Gudhjem og sin hustru Lisbeth og deres lille barn, Mette. Han skrev en sidste hilsen: ”Min egen Lisbeth. Jeg bliver nødt til at forlade Gudhjem i nogen tid. (…) Nu kræver det, at jeg prøver mine tanker af på en hårdere måde, end det er muligt under de forhold, jeg lever under hos dig. (…) Vær stærk og modig. Din Gustaf.” Han døde i april, knap et halvt år senere.

Bodil Christensen

Virkeligheden er altings prøve

På en sten ved indkørslen til Aggerborg kirke står der ”Virkeligheden er altings prøve”. Det står også over en af dørene på Lærerskolen i Ollerup. Det citeres mange steder, hvor lærergerning og uddannelse er i spil.

Bodil Christensen

"Julehjertets hemmelighed": December måneds oplæsningsbog

Julekalenderbogen i 2022 kunne være "Julehjertets hemmelighed." Det er den helt klassiske julekalenderhistorie. Der findes et julehjerte, der giver adgang til nissernes verden, og i prologen får man at vide, at netop dette julehjerte er stjålet fra skovkonen. Nu er julen ødelagt. Sådan er det. Og de 24 afsnit vil alle lede frem til julehjertets evne til at give magi til julen og redder juleglæden. Om det lykkes? Det vil man vide, når man har læst de 24 kapitler:-)

Bodil Christensen

Livet som ny lærer i folkeskolen

”Der er dage, hvor jeg griner rigtig meget. Der er også dage, hvor alt er trals.” Sådan lød slutbemærkningen fra AC, Anne Christine, der er ny lærer i folkeskolen, da hun (tilbage på Læreruddannelsen i Aalborg) skulle fortælle ”studiepraktik-elever” (wannabe-lærerstuderende fra omegnens gymnasiale uddannelser) om livet som ny lærer i folkeskolen.

Bodil Christensen

Novembers oplæsningsbog: Felix og Åmanden

Der er megen magi og monsteruhygge, men det er også fortællingen om at være sig selv og finde sig selv. På et tidspunkt siger Felix: Hvis nogen ser mig, tror de, jeg taler med mig selv. Hertil svarer Sif (der naturligvis er den kloge og selvstændige, hun er jo opkaldt efter Tors hustru Sif): ”Så må du jo prøve at være ligeglad med, hvad andre tænker om dig, sagde hun. Også selv om de synes, at du er dybt mærkelig.”

Bodil Christensen

Pissedårlig politik - et (pisse)dårligt projekt

Det er fremragende og kloge og kompetente bidragydere, der står på forsiden. Redaktørerne har stor indsigt og interesse i skoleverdenen og læreruddannelsen, så det er virkelig ærgerligt, at der kom et så pissedårligt resultat ud af processen.

Bodil Christensen

Blinkende Lygter af Tove Ditlevsen

Digtsamlingen ”Blinkende lygter” blev udgivet i 1947 og solgte (for en digtsamlings vedkommende) virkelig godt. Og digtene bliver ved med at leve i hverdagen hos danske læsere af alle slags. Det er en digtsamling, der ikke blot er en del af filmen ”Blinkende Lygter”, det er også en digtsamling, der rummer evigt aktuelle digte. Tove Ditlevsen skriver også om ”Depression”, og hendes beskrivelse er så skarp, når hun taler om depressionen: ”Hun er den klare dags grå morgensky, Hun er den blide, tunge fristerinde Der venter dér hvor vejene er bline, Og der hvor ingen dag er blank og ny.” Måske er det sådan, det føles, når depressionen rammer: At ingen dag er blank og ny. Tove Ditlevsen sætter ord på det, og det helt særlige er, at hendes ord er hverdagsord, lette, forståelige og alligevel så fulde af fortolkningsmuligheder for den enkelte læser.

Bodil Christensen

Udeskole: Blåsorte bær, bregner og brændenælder

Man skal undre sig, men en septemberdag i ØsterÅdalen giver også en billedside til Kirsten Jørgensens ”Sensommervise”. Her var blåsorte bær (hyld og slåen), her var brunlige bregner (og nogle ganske fine burrer, der kunne hænge fast på alt), her var askeblade, egeblade og taksblade, der var i færd med at blegne. Sangens ord fik konkret betydning. Og så kunne de danskstuderende herefter arbejde med små youtube-videoer, hvor de læste efterårsdigte i rette omgivelser, de lavede ”bookbento” (altså billedopstillinger med ting fra naturen) som illustration af lyrikken, og de diskuterede gode muligheder for at inddrage udeskole i danskundervisningen (og i andre fag).

Bodil Christensen

Lærer er noget, man bliver sammen med andre

Og man bliver lærer sammen med elever. Det er derfor, man vil være lærer: For at gøre en forskel for nogle elever. Undervisning og klasselokaler og madpakker og klasseledelse og frikvarter og undervisning og mere undervisning er en vigtig del af læreruddannelsen. De seneste seks-syv år har førsteårgangsstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg været to dage på Horne Skole i begyndelsen af deres studie. Efter fire uger på læreruddannelsen får de her lov at møde ”rigtige” børn, undervise en hel del, sætte plaster på de små i 0. klasse, spille fodbold med femte klasse og lære alle eleverne i 0. – til 6. klasse noget om at læse bøger og undre sig over verden.

Bodil Christensen

Benedykt Dybowski og tanglopperne i Bajkalsøen

”Zienkowiczkytodermogammarus zienkowiczi” og ”Gammaracanthuskytodermogammarus lorivatobaicalensis” Man kan tænke: Er det ukrainsk? Er det latin? Er det en sygdom, der medfører lidelser og død? Det glædelige er, at det er noget så fredeligt som navnet på to tangloppearter, der er fundet i Bajkalsøen. Det er Benedykt Dybowski, der har navngivet de sidste to tangloppearter, som han har fundet i sit lange forskningsliv ved den sibiriske Bajkalsø. Det sidste navn er det længste videnskabelige navn, noget væsen nogensinde har haft. Hvis man som læser her har ganske svært ved at udtale det, så er der altså en grund. - Og inden man læser videre i bogen, så kan eleverne jo selv finde på lange tangloppenavne. Og konkurrere i at finde det længste tangloppenavn. Sproglig opmærksomhed er der også blandt tanglopper.

Bodil Christensen

Ny læreruddannelse: Jeg ser frem til at møde næste års studerende

Det er min læreruddannelse nummer otte. Jeg glæder mig over, at det denne gang er gået fremad. Eller? Måske skal jeg sige, at det er gået tilbage. Der er nemlig mange indslag, der er hentet fra foregående læreruddannelser, og det er godt. Ikke alt var bedre i ”gamle dage”, men det er en glæde, at man her har taget de gode erfaringer med sig. Her er mine kommentarer til den nye Læreruddannelse.

Bodil Christensen

At læse er at se ...

I børne- og ungdomslitteraturen har man altid gjort brug af billeder og ord. De seneste år er der i særlig grad kommet mange bøger, hvor illustrationerne er andet og mere end en illustration af ordene. Illustrationerne fortæller selv en stor del af handlingen. Sådan finder man det i Morten Dürr og Lars Hornemanns bog ”Zenobia”, der fortæller om den lille pige, der mister livet på flugten over Middelhavet. Og i ”Ivalu” af samme forfatter er det incest i et lille lukket grønlandsk samfund, der er temaet. Morten Dürr og Sofie Louise Dam har skrevet og tegnet ”Hviskeleg”, hvor Anna i en klassisk hviskeleg afslører, at hendes mor slår hende. Søren Jessen er også en forfatter, der kan bruge illustrationer og ord sammen i fortællingen. ”Fiskepigen” er en af de romaner, der også fortæller en skræmmende historie om klimakrise og en handlekraftig pige. Når der skal fortælles om psykisk sygdom er ”Fuglemanden ” af Sarah Engell en bog, man kan blive meget klogere af.

Bodil Christensen

Sommeren '38

Skal man som dansklærer vise eleverne, at sproget er foranderligt, fleksibelt og et redskab til kommunikation og refleksion, så kan man læse et par udvalgte datoer fra de to unge mænds dagbøger. De skriver fra to forskellige temperamenter. De er to forskellige personer, der oplever det samme på cykel- og blafferturen. De skriver om oplevelser, om mennesker og om myg, sult, regnvejr og flere myg. De cykler, og de kommer til Paris efter tre uger, og her skriver Halfdan: ”Var ude at spasere i bygen. Besøgte en esperanto kammerat der ga mad og øl og inviterede os til aftensmad til på onsdag – Jeg hade nær aldrig fundet hjem til herberget igen, men gik og tossede rundt i den alt for store by som en anden provinsbo.”

Bodil Christensen

Tutorerne er rollemodeller for nye studerende

Og var jeg skoleleder, så er tutorarbejdet noget, jeg ville sætte et stort kryds ved i kommende ansøgninger. Her får man en ansvarlig lærer, der kan organisere alt, ikke taber humøret, løser udfordringer med et smil – og som også kan holde en fest (og rydde op bagefter).

Bodil Christensen

Det var fedt at være lærervikar...

”Det var fedt at være lærervikar. Så det nok også fedt at være lærer. Børn er nogle grineren væsner. Og nogen skal jo være det. Så det bliver mig.” Sådan svarede Emil, da jeg nu (igen igen) spurgte mine unge lærerstuderende, hvorfor de havde valgt uddannelsen.

Bodil Christensen

Glæden ved at være lærer ...

Lærerarbejdet er så vidtfavnende, varieret og virkelig udfordrende på mange områder, men det er netop det, Stinne Roed sætter pris på, når hun siger: ” En dag er aldrig den samme. Jeg kan hver dag få lov til at udvikle, nytænke, videregive min begejstring for mine fag og udfordre mig selv - og eleverne - så de trives, er nysgerrige, gode samarbejdspartnere, har lysten til at fordybe sig og lære. At sende livsduelige elever videre fra folkeskolen gør mig oprigtigt stolt. Derfor er jeg glad for at være lærer...”

Bodil Christensen

Og om lidt er kaffen klar ... tak til Poul Dissing

Bodil Christensen

Som det var før...... en bog til mange unge

Et indblik i et helt almindeligt ungdomsliv ....tilsat psykiske udfordringer

Bodil Christensen

Og et sidste godt råd: Fjolser vil du møde resten af livet, prøv selv at lade være med at være ét

Gode råd.... til alle .....

Bodil Christensen

Billedbøger om videnskabsmænd og videnskabskvinder

Bodil Christensen

Evaluering af læreruddannelsens danskfag …. det er et tilbageblik og et blik frem

Nu afslutter et nyt hold studerende danskfaget på læreruddannelsen. De bliver dansklærere (og om to år bliver de lærere). Jeg spurgte, hvad de særligt havde noteret sig om det danskfaglige arbejde med litteratur, sprog og alt andet. Der skal gøres status. Og evaluering kan være SÅ meget mere end surveys med karakterskala og digitale beslutninger fra 1 til 6. Man kan jo bare spørge: Hvad husker du bedst? Hvad har du bidraget med? Har du et godt råd til nye studerende? Så får man meget mere interessante svar.

Bodil Christensen

Covid19- og pandemiens indflydelse på skolens hverdag

På Den 16. Nordiske Læreruddannelseskonference, der netop nu holdes i Torshavn, Færøerne var den sidste oplægsholder Kalpana Vijayavarathan, Ph.d., adjunkt i engelsk som fremmedsprog fra Færøernes Universitet. Hun har forsket i Covid19 og pandemiens betydning for skolens hverdag. Hendes forskning viser (og det er ikke overraskende, men det er så forskningsbaseret) at Covid 19 har haft stor indflydelse på undervisningen i skolen.

Bodil Christensen

Danskdidaktisk opslagsbog

Almen didaktik og fagdidaktik, Analyse, Brugstekster, Børne – og ungdomslitteratur, Dannelse. Det er de første opslagsord i denne ”Danskdidaktisk opslagsbog”. Der er mange flere: ”Genrer, Grammatik, Helheds- og elementprincippet, Historisk læsning, Indhold og Kommunikation. Der er også Motivation, Multimodale tekster, mundtlig fremstilling og Nabosprog. Der er Vurderingskriterier og Æstetiske læreprocesser og Årsplaner. Der er seksogtres opslagsord, der alle får mellem fem og ti linjer i denne bog.

Bodil Christensen

Hele herligheden og de 120 mest almindelige ord

Marianne Iben Hansen har valgt de 120 mest almindelige ord, der ligger lamineret på gulvene i mange danske skoler, til 120 gode rim i bogen ”Hele herligheden”. Det er godt, for når børn skal lære at læse og skrive, er det smart at have styr på disse 120 ord. De udgør jævnt hen 50%a af alle anvendte ord i bøgerne, så man kommer jo langt i læsning og afkodning, hvis man har styr på dem. De er bare vildt abstrakte, det er småord, der binder alle de ”vigtige” ord sammen. Det er ord som ”men”, ”den”, ”eller”, ”ned” og ”under”. Der er ikke megen farve og fest over det. Så tak for rim som: ”Den stærke storm er helt enorm, Den blæser verden ud af form.”

Bodil Christensen

Efterskolepædagogik på Læreruddannelsen i Aalborg

Efterskolepædagogik på Læreruddannelsen i Aalborg

Bodil Christensen

En sparebøsse forklædt som termometer

Læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring har også i år mange studerende, der er på studieophold på Lysebu. Her læres om norsk sproghistorie, norsk litteratur, kunst og natur. Der er besøg på det nye Munchmuseum, vandretur i Nordmarka, forfatterbesøg og samtaler om den fælles norske og danske historie. Sådan kan en humanitær aktion i krigstid give varigt afkast. Foreningen Norden, Helsingforsaftalen og Nordisk Råd er ligeledes med til at bære den fælles nordiske historie med i nutidens mere globale verden.

Bodil Christensen

Lærerstuderende til filmfest med 8. klasse

Læreruddannelsen i Aalborg (og formentlig gælder det overalt på landets læreruddannelser) har et godt formelt og uformelt samarbejde med folkeskolen (og efterskoler og privatskoler), så der bliver ofte anledning til at afprøve det lærte og læste teori i en praksissituation. Denne onsdag var der fagdag for 52 ottendeklasses-elever på en lokal privatskole, og studerende på et danskhold i Aalborg havde til opgave at planlægge og gennemføre et mundtlighedsforløb for eleverne.

Praksissamarbejde mellem læreruddannelsen og folkeskolen

En torsdag i marts har et danskhold fra Læreruddannelsen i Aalborg været på en af de lokale skoler, Tornby Skole, for at undervise alle elever på 0.- 6. klassetrin i mundtlighed. Alt sammen ud fra den mundtlige tradition, der ligger i fablerne. Der er tegnet, lavet podcast, film og der fortalt. Med stor entusiasme har eleverne gået til opgaverne, der er givet. Læreruddannelsen har et stort formaliseret samarbejde med folkeskolen, men der er masser af mere uformelle samarbejder. Her åbnede Tornby Skoles lærere og ledelse alle døre, så de studerende fik mulighed for at afprøve pædagogik, didaktik og danskfaglige kompetencer i virkeligheden.

Sjæle slår smut i efterskolehverdagen

Det er befriende at læse en YoungAdult-bog, hvor hovedpersonen ikke er psykisk ustabil, ikke skærer i sig selv, ikke er kronisk syg og ikke har en fuldstændig dysfunktionel familie, men i stedet har et helt almindeligt hverdagsliv, der blot er blevet forrykket af et brækket ben i gips. Der er også brug for de romaner om udfordrede hovedpersoner med svære liv, men til tider er det godt at spejle sig i et genkendeligt liv med fodboldkampe, efterskolefilmfestivaler, bedsteforældrebesøg og så lidt bøvl med kærester og venner.

Hilsen fra en klasselærer

Anna gik på læreruddannelsen for femten år siden, hun blev lærer på en meget multietnisk skole syd for fjorden, og på et facebookopslag har hun i dag gjort status over, hvad det betyder og har betyder for hende at være lærer. Allermest handler hendes status om, hvad det har betydet for de elever, hun har mødt, og det er netop her, man får glæden som lærer: Man gør en forskel for andre. Jeg har fået lov at dele uddrag fra Annas status over lærerarbejdet. Tak for det. Måske kan det give et indblik i, hvordan det også er at være lærer:

Produktion af podcast: Virkeligheden er altings prøve

Lærerstuderende har altid glæde af en praksistilknytning til folkeskolen, hvor didaktiske og faglige overvejeler kan afprøves. En af de første dage i marts var et hold danskstuderende fra Læreruddannelsen i Aalborg på besøg på Farsø Skole, en to-sporet skole i Himmerland. De seks klasser på mellemtrinnet havde fået lov at få ”medieundervisning” af danskholdet på en ”fagdag” for alle eleverne. De sædvanlige lærere på mellemtrinnet var backup, men brugte ellers dagen på fælles forberedelse, så alle konfilkter, alle faglige problemer og alle lærernes glæder var overladt til de unge studerende.

Pixie lever stadig. Emma lever også

Ungdomsbøger er ikke bøger til unge. Det er bøger OM unge. Nogle bøger i kategorien ”young adult” kan absolut anbefales til voksne læsere (og til unge). ”Pixie lever stadig” af Sofie Riis Endahl er en bog til unge og til voksne. Og selvfølgelig til alle lærere, der uddanner og danner børn og unge. Det er en bog, der kan anbefales til unge (naturligvis), men det kunne være virkelig godt for mange voksne at læse med. Sådan kan livet være, når man er 18 år. Måske husker man det ikke selv, men Sofie Riis Endahl husker det.

Ti titler på billedromaner til de ikke-så-bogslugende-børn og unge

Her er en række bøger, der i særlig grad har de ikke-bogslugende børn i målgruppen. Det er bøger, man kan overskue, det er bøger med billeder, det er bøger, hvor hovedpersonen er en eller flere drenge. ”Graphic novel” eller billedroman er to af de genrebetegnelser, man kan sætte på bøgerne. Her er ti gode bud på litteraturforslag til den lidt modløse og mindre motiverede læser.Læselyst og argumentationen for at læse (af egen lyst) kan med fordel frigøres fra det helt åbne ”lyst-læsning”. I stedet må det være den læselyst, der ligger i glæden ved at blive klogere på verden og på sig selv. Læselysten kan også have afsæt i glæden ved et frirum fra verden, de sociale medier og præstationspres.

Happy, happy og aupair i Hellerup

”Happy, happy” og ”Au Pair” er to gode bøger, der begge sætter kulturelle forskelle i Danmark i søgelyset. Det er genbrugspladsen overfor golfklubben, og det er Hellerup over for Ribe. Det er først og fremmest med rappe og skrappe replikker, gode og troværdige beskrivelser af mennesker og miljø – og så alt skrevet med sprogligt overskud og god humor. Man bliver happy, happy, når man læser. Hovedpersonerne er ikke selvskadende, de har ikke forældre med psykiske problemer, de har ikke en dødelig sygdom.... de er sådan vældig almindelig og jævnt hen happy,happy. Det kan også være godt at læse om.

Rønnebærrene er sure, og det er vindruerne også

En klassisk genre, nemlig "Fablen" opdateres og nyfortolkes igen og igen… og her har Kim Fupz gjort det på munter vis. ”Det var så en fabel, der handler om at kød ikke altid er mere lækkert end vegetariske retter (plus at plantebaseret føde er bedre for klimaet, fat det nu!)” Sådan slutter hver af de ni fabler i ”Vildt nok” af Kim Fupz Aakeson. ”Vildt nok” er en ny samling fabler, der som alle fabler slutter med en morale. Ofte en overraskende morale på en overraskende fabel. Det er en meget dansk-i-folkeskolen-venlig genre: kort, præcis, fyldt med metaforer og stilistiske virkemidler – og så er det altid godt med en morale. P.S. Og selv Jesus citerede jo Æsop, da han advarede imod falske profeter ”der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve” sm der jo står i Matthæus 7,15, Det er den gamle fabel ”Ulven i fåreklæder, der allerede på Jesu tid var ca. 500 år gammel.

Videnskabens verden i tegninger og tekst til børn

Billedfagbøger har været skrevet og læst ”altid”. Den første bog i genren var måske Johann Amos Comenius’ bog: Orbis Sensualium Pictur”, den er fra 1658, og på dansk havde den en meget beskrivende (og lang) titel: ”Dend gandske Verden fuld af de Ting som kand sees och sandses afmaled.” Der er sket en del i sproget og illustrationernes verden siden da, men allerede dengang var man klar over, at man (også) kan blive klog af at læse bøger.

Morten Nielsen blev født den 3. januar 1922 og skrev ... Han døde alt for ung

Morten Nielsen, der blev født for hundrede år siden den 3. januar 1922, fik blot udgivet en enkelt digtsamling, mens han levede. Det var ”Krigere uden Vaaben”. Efter Morten Nielsens død ved en vådeskudsulykke i september 1944 udgav Paul la Cour ”Efterladte Digte” i 1945. Her er en samling digte, der (som i ”Krigere uden Vaaben”) kredser om døden, krigen, kærligheden og naturen.

Den, der kæmper, taber aldrig helt, Morten Nielsen, 1922-1944

”Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå ... du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå. Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.” Sådan lyder første strofe i digtet ”Skæbne”. Det er den unge digter Morten Nielsen, der skrev om drengen, der som svedig, fed og dum teenager blev drillet af sine kammerater.Den 3. januar er det 100 år siden, Morten Nielsen blev født. Det er der grund til at markere.

Læselyst?: Jeg har aldrig læst meget udover skolen

Markus 14 år begrunder sin læsning med et øget ordforråd og en større viden: “Det kommer meget an på, hvad jeg læser, men jeg synes ofte, at det er lærerigt. Hvis jeg læser nyheder, lærer jeg en masse om samfundet, og hvis jeg læser en roman, lærer jeg måske nogle flere ord og vendinger. Jeg synes også, at det er en fed følelse, når man lever sig ind i en historie - nærmest som om man står midt i handlingen,”.

En juleoplæsningsbog: Fupz store julebog

Der er brug for andre oplæsningsbøger end ”Peters Jul”. Her er en nutidig nissesamling, der kan give munterhed og julesind hos mange. Det er illustrerede fortællinger, der har lige den længde (de tre af dem, i hvet fald) der gør, at de kan læses som godnathistorier eller i skolens madpakkepause.

Bortebjerget – en tynd YoungAdult-roman, der fylder læserens liv

Der var ikke noget afskedsbrev. Jeg ledte alle vegne. Mellem aviserne i dit værksted, i dine jakkelommer, under min seng, på mit skriveborg, i vinduekarme, i akuffer, endda i køleskabet (der efterlod du nogle gange små sedler oven på bøtter med mad, du havde lavet til mig, før du tog hen til værkstedet, hvis mor ikke var hjemme: ’Pasta med vuptisovs* (tomatsovs på glas hældt over kogt pasta), ’sådanboller i karry’ (købekødboller fra pose) eller ’fiksefingerburgere’ (fiskepinde i burgerboller). Når du lavede mad skulle det helst være noget, der var ”hurtigt, nemt og billigt”. Som du sagde):” Det er Saga, der gennem skriften forsøger at skrive sig ind på livet af faderen, der er død. Kathrine Assels har dedikeret bogen til sin far. Det er 84 tynde, smalle, sorte, svære sider, der går lige mod den fjortenårige Saga jævnaldrende.

Gode bøger om Grønland, Georgien, Gudbrandsdalen og den vide verden

”Vi læser bøger for at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i os selv.” Sådan sagde Astrid Lindgren, når hun skulle give et bud på glæden ved litteratur. Det er ikke blot dansklærere, der læser litteratur, der er mange litteraturlæsere blandt lærere. Og i år er der udgivet mange, mange gode bøger. Her er mine bud på læseværdige værker, der gør det muligt at komme langt ud i verden – og måske dybt ind i sig selv.

Svensk sprog og tværsproglige samtaler

”Jeg hedder Arvid, jeg er femten år gammel. Jeg bor i Bålsta.” Det er en udfordring at udtale ordene med den rigtige danske ”flade” og meget lidt syngende danske sprog.. Når man skal have sproglig opmærksomhed på ens eget sprog, så er det anbefalelsesværdigt at se på nabosprog for at afdække forskelle og ligheder. Et tværsprogligt fokus kan skærpe den sproglige opmærksomhed

Tværsproglige samtaler om svensk og dansk

Skal man lære noget om det svenske sprog er vejen gennem svenske ”låter” at anbefale. Der er et utal af svenske popkunstnere af høj kvalitet (ABBA og Roxanne for blot at nævne de to store), men der er mange svenske kunstnere, der har fokuseret på en uddannelse som ”låt-skrivere”. Der er mange fællestræk mellem de nordiske sprog. Svensk og dansk har meget tilfælles, men de har også forskelligheder, der kan give anledning til samtale om sprog.

Alle tiders bøger vi læser til jul

Det er en bog, man har brug for at have i klasselokalet i december, så man altid har en julehistorie ved hånden. Målgruppen er indskolingen, men ”Peters jul” og ”Pigen med svovlstikkerne” er klassikere, der kan læses af (og for) alle. Julebogen her begynder med Vitellos jul og har Peters jul som afslutning. Det er et virkelig godt valg, så børn (og voksne) møder ”den kendte” verden først, og så er kronologien omvendt og rækker helt tilbage til Peters jul i 1866.

Læreruddannelsens praksissamarbejde med spil og leg

Praktikperioderne på Læreruddannelsen i Aalborg ligger således, at der ikke er praktik på anden årgang. Også derfor er det vigtigt med et godt samarbejde med de lokale skoler, så de studerende kan afprøve noget af teorien i praksis. Det sker på vidt forskellig vis på de forskellige hold, men der er grund til at glæde sig over et samarbejde, der er inspirerende for såvel læreruddannelse som lærerne på skolen. Og forhåbentlig bliver eleverne også klogere og dygtigere.

Kravl ud af vinduet – og bliv til det bedste i dig selv

Dannelsesbegrebet er truet af en stigende instrumentalisering, det bliver sådan, når politikere (og andre) skal ”have noget for pengene”. Det er temaet "Sidste chance". ”Dannelse er altså ikke bare noget med at kende til etikette og romanklassikere (selv om det ikke skader), men en bred proces, der kan foregå overalt, hvor mere erfarne hjælper mindre erfarne med at forstå sig selv i en større sammenhæng (som barn i hjemmet, som lærling på værkstedet, som elev i skolen osv.). Dannelse handler i bred forstand om at blive opmærksom på den verden, man er en del af, uden at spørge om det kan betale sig.”

Inde i hovedet er jeg sjov

Liv skal gå i det lokale gymnasium, og det kan være fint nok, men hun er så genert. Ikke bare ”lidt genert”, hun har en angstneurose, der påvirker hendes hverdag i særdeles høj grad. Hun kan simpelthen ikke tale med ukendte. Og hun kender jo ikke nogen på gymnasiet i Ingelstad. Det er en bog, der absolut også kan bruges i undervisningen i dansk til fælles læsning. Når det foregår i udkanten af Sverige i Emil-fra-Lønneberg-Småland, så vil man kunne genkalde sig gymnasiemiljøet med buskørsel og skriftlige opgaver, samtidig med at litteratursamtalen har Liv, Gunnar, Livs far og Alia i fokus i stedet for de stille og generte piger (og drenge), der altid sidder klassen. Her er der en stemme til de tavse, - og det er en munter stemme.

Lærerens arbejdsliv i mødet med en gul (halm)transportør

Kunsten i Aalborg har et projekt ”Kunsten to go”, hvor de tager ud til de uddannelser, der måtte melde sig klar. Læreruddannelsen er jo altid klar.I dagens workshop fra Kunsten kom der flere og anderledes bud på ”det uendelige arbejdsliv”. Spændende. Anderledes. Og som altid er det herligt at få en anden faglig vinkel ind i undervisning. Nogle af aktiviteterne kan overføres til danskundervisning i folkeskolen. Andet er måske mindre anvendeligt, men alle lærerstuderende (og lærere) har glæde af at blive overrasket i deres forståelse af kunst og arbejdsliv.

En ny læreruddannelse - her er nogle gode bud

Læreruddannelsen er en uddannelse, hvor fag og pædagogik mødes i teori og praksis. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, når det er læreruddannelse, der tales om. Jeg giver gerne et bud på en ny formålsbeskrivelse for læreruddannelsenl

Det blev pludselig meget klæft at fjæse bogen

"Det vau ikke uaut, synes den voksne. Tænk, hvis deu kommeu en kuokodille og man bliveu nødt til at uåbe: Pas på kuokodillen! Uigtigt tuagisk.” "Bogen der ikke ville læses" er en bog, der sætter fokus på sproglig opmærksomhed både hos den voksne og hos børn, der lytter med. Ord kan noget særligt, bogstaver kan noget helt for sig selv, og ord og bogstaver sammen kan bruges på mange forskellige måder. Det er en slags kalligram. Det helt særlige ved ”Bogen der ikke ville læses” er, at den er sjov. Den er virkelig sjov at læse op for andre.

Hør lige her ... en ungdomsbog med norsk humor og pakistansk slang

Mahmoud møder læseren i bogen ”Hør lige her”, skrevet af Gulraiz Sharif, der til hverdag er skolelærer i Oslo, men som her debuterer som forfatter. Bogen er nu oversat fra norsk. Den har fået mange priser, og det er en (i modsætning til mange, mange ungdomsbøger) ikke en bog om selvskade, psykisk sygdom, ensomhed eller frygtelige familieforhold. Det er en humoristisk bog, der med masser af selvironi og skarpe stereotyper sætter spot på den unge Mahmoud, der rigtignok ikke har det nemt, men han har god humor, som han tackler udfordringerne med. Det er en slags ”norsk-version-af-Iqbal–Farooq”, men med en hovedperson, der er ældre. Mahmoud er femten år, han er reflekteret, han sidder mellem sin pakistanske taxa-far og den norske verden, men han er først og sidst et underholdende bekendtskab.

Lærerstuderende i praksissamarbejde med folkeskolen

Praksissamarbejde mellem læreruddannelsen og folkeskolen er der meget af. Det er befordrende for forståelsen i en professionsuddannelse, at praksis (næsten) altid er en del af det faglige indhold, og det giver altid gode samtaler, når undervisningen på læreruddannelsen kan afprøves i en skolehverdag. Det fik danskholdet 21.4 testet en fredag i oktober.Det blev en god dag. Fyldt med faglighed, fine samtaler, et passede antal konflikter, frikvartersdialoger, spisetider, oprydning, kopiering og masser af pædagogik og pædagogisk praksis ude i virkeligheden.

Norsk, svensk og dansk med et tværsprogligt blik

Der er masser af praksissamarbejde i læreruddannelsen. Der kan snildt være mere. Det arbejdes der på mange steder.I dag har der været med stafetløb, orienteringsløb og kreative løsninger i forhold til at finde frem til særlige kendetegn ved de nordiske sprog. Hvor er de falske venner i norsk og svensk? Hvilke ligheder er der mellem sprogene, og hvad kendetegner særligt norsk, svensk og dansk.

Mød fru Brath: En lære for livet

Ikke alt var bedre i gamle dage. Der er en hel del steder, det er gået fremad. Ikke blot har vi fået vaskemaskiner, støvsugere og mobilepay, men også i skolen er der sket ganske betydelige forandringer til de bedre. Det bliver man klar over, når man læser Thomas Ubbesens bog ”Alle vi børn af fru Brath, En lærer for livet” om Sdr. Ydby Forskole, hvor fru Brath, Johanne Brath Olesen, var enelærer i perioden fra 1942 til 1970. Det var en anden tid, og her i bogen trækker Thomas Ubbesen en linje fra sin tid på Sdr. Ydby Forskole i 1962-63 og frem til i dag, hvor han har taget kontakten til en del af sine klassekammerater fra dengang.

Panserskjorterne i eventyret om ”De vilde svaner”

”Udeskole” og Stedbaseret læsning er gode (og på ingen måde nye) didaktiske veje til litteraturens, danskfagets og alle andre fags dybere forståelse. Det gælder også, når man møder et krat af brændenælder. Så må man læse "De vilde svaner" af H. C. Andersen. Eventyret handler om, hvordan den smukke Elisa væver elleve skjorter til sine forheksede brødre. Skjorterne er vævet af den tråd, hun har spundet af kirkegårdsbrændenælder: ”Med de fine hænder greb hun ned i de hæslige nælder, de var som ild; store vabler brændte de på hendes hænder og arme, men gerne ville hun lide det, kunne hun frelse de kære brødre. Hun brød hver nælde med sine nøgne fødder, og snoede den grønne hør.”

Den blå septemberhimmel har en naturvidenskabelig forklaring

Okay… tænker man måske. Når man synger om septembers blå himmel, så er det måske blot versefødder og metaforer, der giver en poetisk septemberhimmel. Men nej, himlen er mere blå i september. Septembers klare blå himmel er ikke kun et synsbedrag. Lyset er mere blåt, og himlen er mere septemberklar, når solen står lavere og lavere på himlen. Varmen forsvinder og kulden kommer med tør luft fra nord. Når solen står lavt, og luften er tør og uden vanddampe i atmosfæren, så opleves himlen som særlig septemberblå. Det er den naturvidenskabelige forklaring.

Studiestart er faglighed, fællesskab og fest

Man skal som lærerstuderende altid have blikket for ”hvad kan jeg bruge det til i folkeskolen?”, og når man selv er i en læringsproces, vil der altid være et dobbeltblik på egen faglig læring samtidig med at perspektivet også peger ud i skolen. Det blik fik mange af de nye studerende forhåbentlig øje for allerede her i introforløbet. Der er grund til at sætte pris på de mange ansvarsbevidste lærerstuderende, der som tutorer giver nye studerende et billede af hverdagen på læreruddannelsen.

Skolen er en tumleplads

”Lad ingen stå og spilde tid I skumle skammekroge. Der er en verden, stor og rig. Luk op du store låge!” Sådan lyder det som en påmindelse til alle i skolen, når man synger den sidste strofe i sangen ”Vor verden er en tumleplads”. Eva Chortsen har skrevet teksten og Sten Lerche melodien

Vi lærer sammen - også på læreruddannelsen

Læreruddannelsen kan noget helt særligt i forhold til at være ”rollemodel” for de studerendes fremtidige profession. Vi forsøger at rammesætte de særlige dage, så der også kan være en vis transfer til folkeskolen. Det gælder studiestart, det gælder introforløb, juleafslutning, dimissionsfest og studieture: Det er dage, der har deres egen ret i studieforløbet og i læreruddannelsen, men det er også dage, der har en lige linje til de studerendes kommende profession i skolen, hvor de vil være medaktører og ansvarlige for mange elevers ”første – skoledag”, klassefester, idrætsdage og translokationer.

Bøger om bjørne, grævlinge og måske en hund

Billedbøger er bøger, med billeder. De her nævnte kan læses af alle, og vil man tale med børn om vanskelige problemstillinger, så er det godt at tale om ”det fælles tredje”, som man finder i litteraturen. Billedbøger er særligt gode, fordi det er overskueligt at dele læseoplevelsen med en klasse eller større gruppe, hvis man læser højt med billedsiden på en storskærm. Kompleksiteten i læseoplevelsen bliver større, når billedsiden er med. Her er mange mulige tolkninger, hvor man kan læse sit eget liv med ind i fortolkningen.

Dødedans og Dance Macabre med Dorte Karrebæk og Oscar K

Som underviser i overbygningen har man her en sær og sjælden bog. Der er illustrationer, der kan fortolkes og lede læsningen på vej, men i denne bog er der en helt særlig poesi over Oscar K´s tekst. Det er sprogligt fornyende. Det er mangetydigt. Det er på ingen måde muntert, men det er en bog, der kan give anledning til mange og gode litteratursamtaler. Der gives ingen færdige tolkninger her.

De gamle islandske håndskrifter har altid et råd til dagen og vejen

De gamle håndskrifter har altid gode råd til dagen og vejen ”Drik med måde Hold ikke på mjøden”…. Det er gode råd, der gives i ”Den Højes Tale”, der på islandsk hedder ”Havamal”.

Vita Andersen: Man kan ikke skaffe sig af med en ulykkelig barndom

Vita Andersen udgav i 1977 digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”. Det er 1970’ernes klare og kontante stemme, der lyder i den digtsamling. Sjældent sælges digtsamlinger i så stort et oplag som ”Tryghedsnarkomaner” kunne sælges i. Jeg har samlingen, den kostede 35,40 kroner tilbage i 1977, og den er blevet læst. Dels på seminariet, hvor vi på danskholdet (kan jeg se på mine noter i bogen) har analyseret og fortolket digtene, der har titler som ”Sårspiseren”, ”Abort” og ”Ude og skide”. Det siger en del om indholdet. Et citat fra ”Sårspiseren” lyder: ”Mens pigen Adda med den ene hånd pillede sårrandende fra taljen af så blodet piblede frem hvor hendes cowboybukser havde strammet for at hun skulle se tyndere ud og puttede dem i munden og spiste dem sad pigen Bella og plukkede sin øjenbryn af en efter en…..”

Til fods i de færøske fjelde

Det er ikke altid en fest. Sidst men ikke mindst gælder det, at det kan være ”tungt at gå op”, som der eksempelvis står om turen fra Gjogv mod Ambadalur. Når der står ”tungt”, så skal man forvente mange højdemeter på kort tid. Også i skolen må man til tider bide tænderne sammen og blot gå fremad. Ikke al lærdom får man gennem muntre indslag, man må slide for det, før man når frem til udsigtspunktet. (og ja, til tider er der så tåget, så man alligevel ikke ser noget, men så har man forhåbentlig andre og gode dage!).

Tak for kampen og for fællesskabet. Det har i sandhed været en fornøjelse.

"På Læreruddannelsen blev jeg en del af fællesskabet. Jeg blev en del af en klasse, hvor underviserne vidste, hvem jeg var og forventede deltagelse, både fordi man skulle overholde møde - og deltagelsespligten, men også fordi undervisningen blev en del sjovere og mere spændende, hvis man gjorde det. Et hold, hvor man også viste interesse for hinanden og lærte at arbejde sammen på kryds og tværs, tog i fredagsbar, på hyttetur og på studietur, hvis man nåede det. Jeg er stadigt lidt træt af, at jeg ikke kom til Island. Sidst men ikke mindst blev jeg en del af en studiegruppe, hvor hverdagen kunne vendes og interesser deles (såsom fodbold) ofte ledsaget af meget kaffe. Det håber jeg, at I alle har oplevet."

10 gode råd til den nyuddannede lærer....

10 gode råd til den nyuddannede lærer Litteraturen og køkkenbordsfilosofien kan altid byde ind med en brugbar morale til enhver anledning  Her er ti gode råd, - men først og sidst et stort til lykke til alle nyuddannede lærere. Forhåbentlig bliver uddannelsen til glæde og gavn - for jer og for skolen.

Grævlingedage og Svære Skoledage

Grævlinge er ikke glade for at gå i skole. De kan faktisk bedst lide at være i huler og huller og hjemme. Sådan har Pelle det også. ”Engang var det nemt at være Pelle. Løbe gennem græsset. Kigge i huller og huler. Alt muligt sjovt at tegne. Få læst historier. Kigge i bøger! Let at stå op, let at løbe, let at trække vejret.” Sådan er det ikke længere. Nu er Pelle begyndt i skole, men det er ikke et sted for en lille GrævlingePelle. Pelle har ”skolevægring”. Billedbøger kan være en indgang til at tale med børn (og unge) om de svære emner. Fiktionen kan være ”det fælles tredje”, som alle kan tale om.

Og nu har jeg vist dig mit trylleblik

Billedbøger er ikke kun bøger til børn. De kan læses af alle, hvis man formår at læse billederne med sit eget trylleblik. Eller bare et nysgerrigt blik. Eller måske blot med et vågent øje for poesien, der ligger i illustrationerne. Der er mange (også nye!) billedbøger, der kan være fremragende at bruge i undervisningen i dansk. Ane Bjørn er en forfatter, der skriver bøger, hvor man må læse såvel tekst som billeder. ”Vidste du, at hvis man lukker det ene øje og dækker for det med to fingre, så får man trylleblik?”

MurmellemRum – en rejse i MellemRum, Rundetårn og Ole Rømers tid

Der er mange naturvidenskabelige oplysninger og megen viden om naturvidenskaben på Ole Rømers tid i bogen ”MurmellemruM”. Titlen er i sig selv et palindrom, altså et ord, der kan læses forlæns og baglæns, det referer også til tiden, der altid går forlæns, men ofte opleves det skete i en baglæns forståelse. ”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”. Her bliver læseren klog på en smuk, men også spændende måde.

17. maj: Du? Hvorfor er du så gretten a'?

I dag er det 17. maj, Norges nationaldag. Der er grund til at sende venlige tanker nordpå til et land, der er ”udland” og alligevel så meget hjemme. Når man læser og lytter til norsk og nabosprog, så bliver man opmærksom på sit eget sprogs særlige syntaks, ordvalg, begreber, opbygning og spændvidde.

Forfatterbesøg: Har nogen set en nuttet kat?

Forfatterbesøg er altid inspirerende. Det betyder noget for læsningen, at man kan møde mennesket bag forfatternavnet, der står på forsiden. På Læreruddannelsen i Aalborg fortalte Mette Hegnhøj om sine bøger, om processen, om samarbejdet med tegnere, om inspirationen til sine bøger – og om livet som forfatter i Thy. Mange folkeskoleelever har haft glæde af forfatterbesøg. Det kan være med afsæt i ”En kunstner til kvart pris”, Huskunstner” eller det kan være temauger, hvor forfatter inddrages i læse-og skriveprojekter.

Udeskole på Læreruddannelsen: Flygtninge før og nu

Efter ugers undervisning over teams var det en glæde at komme ud i verden, om end det var en dyster tur ud i verden. Morten, studerende med bopæl tæt på kirkegården, var turguide og fortalte om fortolkningen af kunstværkerne, om den historiske baggrund og om den litteratur, der kan kædes sammen med stedet.

Læreruddannelsens ”Efterskolepædagogik” er et praksismodul

”Efterskolepædagogik” hedder et modul på Læreruddannelsen i Aalborg. Det ligger i den pædagogiske faggruppes forvaltning af Lærerens Grundfaglighed, og det er et modul, der kan vælges på sidste semester i uddannelsen. Det lykkedes heldigvis (med mange restriktioner og med et udeskole-koncept) at få en efterskoledag med undervisning på Ingstrup Efterskole. Her var de 130 elever klar på at bruge en dag sammen med de tredive lærerstuderende.

Der er forskel på ”oplæsning” og ”at læse op”

Der er forskel på oplæsning og ”at læse op”. Rutinerede lydbogsentusiaster har sat fokus på netop oplæserens betydning for litteraturens formidling og fortolkning. Det betyder noget for teksten, hvordan der læses op. Som så meget andet bliver man også her bedre af at øve sig.

Louis Jensen: Er der mere at fortælle?

Louis Jensen blev født i 1943 ved Nibe, han boede senere i Århus, først som arkitekt og byplanlægger, men tidligt valgte han at blive fuldtidsforfatter. Tak for det. På et tidspunkt spørger fortælleren i ”Tork og Hest”: ”Er der mere at fortælle?”. Svaret lyder: ”Der er altid mere.” Nu fortæller Louis Jensen ikke selv mere, men hans tusinde–og–én små firkantede fortællinger giver masser af inspiration til at læseren selv fortæller videre.

Din bedstefar Vasja

Det er vigtigt, at der fortælles om de begivenheder i verdenshistorien, der aldrig skal gentages. Det er vigtigt at vide, at de totalitære systemer brugte deres magt til at underkue og knægte enhver, der ikke rettede ind. En kritisk stemme ville blive deporteret til det bundfrosne Sibirien sammen med familien. Enhver afvigelse fra magtens krav blev mødt med den totale og ansigtsløse magtudøvelse. Anna Rakhmanko og Mikkel Sommer sætter et ansigt på de deporterede rumænere. Det kunne have været litauere, moldavere, tyskere eller ethvert andet folkeslag. Her i ”Din bedstefar Vasja” er det Vasjas milde øjne, der kigger ud mod læseren fra et fotografi, der viser en ung mand med vilje til livet.

Læreruddannelsen online…. det går fortsat, men også her kunne vi tænke på udeskole

Det kan være en udfordring at skulle planlægge til al undervisning til teams og skærm, det vil også være en udfordring at skulle planlægge undervisning udendørs, men vi har lært alt om alternative undervisningsformer. Lad blot de videregående uddannelser få mulighed for at mødes til undervisning udendørs.

Hviskeleg – en grafisk roman om børn og børns rettigheder

Vera er bekymret, men selv om hun forsøger at fortælle det til sine forældre, så sker der først noget, da hun taler med sin farmor. Farmor siger: ”Måske er det ikke noget at gå rundt og hviske, vel?” Vera forklarer: ”Men Anna er bange. Derfor hvisker hun.”. Så er det farmor siger det: ”Ja, det var nu ikke Anna, jeg mente.” Så handler Vera. Sammen med sine forældre. Bag i bogen er der to sider til læseren og læreren. Her er der link til et undervisningsforløb om børns rettigheder og trivsel i klassen. Der er også et link til www.bornetelefonen.dk, hvor alle børn kan ringe for at få råd.

En buket blomster til Bo, Line, Helle, Brenda, Christian og Mette - og alle de andre lærere

Halfdan Rasmussen kunne skrive om skolelærer Ørnebjerg, der var en ”rigtig lærer”. Dem er der mange af i den danske skoleverden. Politiken har i flere år haft en ”undervisningspris”. Hvis man er mismodig og mistrøstig på sin professions vegne (jeg uddanner lærere, og til tider kan man jo tvivle på alt), ja, så kan man gå ind for at læse de indstillinger af kandidater til ”underviserprisen”, der kan findes på Politikens hjemmeside.

Trettende Marts. Det er taaget.

”Jeg kaldte Børnene ind og tog Hundeslæden med ind i Skolestuen . Naa vi begyndte ikke straks med Hundeslæden i Skolestuen. Jeg satte den på Udstillingshylden over den store Tavle. Vi vilde ikke rejse straks, men forberede os i Smug, kikke op paa Hundeslæden.” ”Løgneren” er en bog, der kan læses flere gange. For eksempel kan man læse den i dag. ”Trettende Marts. Taage.”

Praktikeksamen: Et reflekterende team på teams

Teamarbejde på teams når lærerstuderende er i praktik: ”Det vigtigste jeg har lært er nok, at man får så meget fagligt udbytte ud af de fælles refleksioner over undervisningen. Vi har simpelthen talt om alt det, der gik godt, og om alt det, der ikke gik helt som vi troede. Det bliver man så meget klogere af.”

Ny læreruddannelse: Lærer er noget, man bliver sammen med andre

Blev jeg spurgt om råd (men det bliver jeg nok ikke) så havde jeg ti gode råd til Professionshøjskolernes Læreruddannelser (og ikke mindst ”systemet og den politiske styring” bag. Her er de. Og måske er de ikke omkostningsfrie i økonomisk henseende, men de er heller ikke omkostningsfrie i forhold til det engagement, der skal investeres fra politikere, ledere, studerende og medarbejdere.

Der spilles fortsat fodbold i Ypres

Det er historien om de tre unge knægte, der helt uden tanker for krigens alvor (den vil jo slutte inden jul, siger man i efteråret 1914) melder sig til hæren. Freddie, Harry og Jack. De sidste to er fodboldkammerater, de drømmer egentlig allermest om at spille for byens fodboldhold, men pludselig er de på vej til Vestfronten. Det var her ved fronten i Ypres, der blev spillet en helt særlig og berømt fodboldkamp juledag 1914. Englændere mod tyskere og til sidst med ”blandet hold”. Så begyndte krigen igen.

Børnekulturens historie er farverig

Bogen ”Børnekultur i Danmark 1945 – 2020” (redigeret af Merete Dael, Jan Helmer-Petersen og Beth Juncker) giver en lang række forskere i børnekulturs bud på, hvordan udviklingen har været inden for hele det børnekulturelle område. Det er litteratur, leg, teater, film, dans, musik, radio og tv og billedkunst. De helt nye sociale medier får et særligt kapitel, hvor også computerspil har plads. Idrætskulturen for børn er ikke med. Det kan undre virkelig meget, men det må være et valg. Bogen må være grundbogslæsning for alle i pædagoguddannelsen, i læreruddannelsen og hos kulturformidlere af alle slags.

Lysebu: En dansk-norsk historie om gavmildhed og taknemmelighed

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde blev stiftet for netop 75 år siden, den 1. marts 1946. Her blev de tretten millioner kroner, der endnu ikke var købt havregryn (og andre levnedsmidler for) sat i en fond, der skulle fortsætte arbejdet for at fremme ”broderskabsånden” mellem Norge og Danmark. Fjeldgården Lysebu blev givet som norsk nationallgave til Fondet som tak for den danske madvarehjælp.

Jeg er bare Jens og skal være hjemme klokken 22.00

"Til ungdommen" er en fremragende bog til.... ungdommen, - også i danskundervisningen. Det er den norske skuespiller, komiker, sanger og tekstforfatter Linn Skåber, der har talt med en lang række ”norske ungdommer”. Hun været med dem på café, talt med dem på værelser og i parker, og hun har spurgt og fået svar i sin søgen efter ”ungdommens stemme”. Linn Skåber skriver smukt, poetisk og skarpt og har formået at beholde hver enkelt ung stemmes særpræg. Lisa Aisato har illustreret, og hun har samme skarpe poesi i sin (digitale) pen, som Linn Skåber har i sit tastatur.

Alt er relevant! Spil Among us: Ti gode råd til lærerstuderende, der skal i onlinepraktik –

Fokuser på det gode. Nej, praktikken bliver ikke, som du havde troet og håbet. MEN det betyder ikke, at der ikke er læring at tage med sig videre. Eleverne har taget imod os med et åbent sind og været friske på at prøve alle vores ideer. Det er de sejeste elever man får lov at komme ud til. De skal både sidde hjemme, savne venner, have nye "lærer", alternative skemaer og meget mere - og spørger du mig, så klarer de det hele meget bedre end man kunne forvente. Hvis ikke det er sejt, så ved jeg ikke hvad det er! Så der er håb forude og potentiale for at få en masse læring med i rygsækken.

Vi kom, vi så, vi lavede fejl - og så lærte vi af dem: praktik i onlineskolen 4

Kristian skriver: ”Det bliver en udfordring nu at skulle omstille sig til en skriveproces fra en praktisk proces. Eleverne og undervisning har haft vores fulde fokus de sidste uger, og det bliver nu lidt specielt at dykke ned i alle observationer og refleksioner, vi har gjort og omformidle det til en opgave. Også spændende.”

Vi er utroligt heldige at have en fantastisk praktiklærer …

Vi har lært, at det er vigtigt at give eleverne en fast struktur når de har onlineundervisning. Det kan være svært for dem at finde ud af at komme til møderne, hvis vi ikke giver dem en fast struktur for, hvornår og hvor ”møderne” skal holdes. Vi har også lært, at børn i fjerde klasse godt kan finde ud af at have onlineundervisning. De er enormt omstillingsparate, pligtopfyldende og dygtige til både at lave deres lektier og spørge om hjælp. På den måde er de meget ansvarlige for deres egen læring."

...

...

Guds blinde øje ..... en 80-årig bog, der gav mange børn læselyst

Børn læser også voksenbøger. Klassikeren "Guds blinde øje" er fra 1941, det er en "voksenbog", der blev læst af mange, mange børn. Mette Hegnhøj, børnebogsforfatter i 2021, j skrev selv i sin dagbog (som tolvårig) om bogen: ”Det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst, selvom jeg er under halvvejs. Den er skrevet af J. Bech Nygaard med dobbelt a og punkter efter J, så det er umuligt at vide, om det er en mand eller en kvinde.” Det var en mand. Dette var hans første bog, men der fulgte mange, mange titler, men ingen står så stærkt hos læserne som ”Guds blinde øje”. Den kan fortsat lånes på biblioteket

Vi er fortrøstningsfulde: Praktik i online-skolen 3

Lad det være sagt klart og tydeligt: Eleverne får så megen ros for at ”være med på opgaven”. Alle ved, at rammerne er, som de er. Der er ikke noget at gøre. Og eleverne giver de unge studerende en plads i skærmarbejdet. Fra læreruddannelsens side kan man kun være fortrøstningsfuld i forhold til de studerendes kompetencer i forhold til en læreruddannelse. De har lært en hel del om at være netop opfindsomme, nytænkende, langmodige, fleksible, innovative, tålmodige og især at være alt dette med et rimelig godt humør.

Se, spørg, snak og vær skarp i skærmundervisningen. Praktik i online-skolen

De klarer det. De første uger i praktik helt uden at møde ind på skolen er nu krydset af for første årgang på Læreruddannelsen i Aalborg. De klarer det. Med en ballast fra et halvt års læreruddannelse og en stor vilje til at få det til at lykkes – mod alle odds. Praktiklærerne er fantastisk hjælpsomme, eleverne er fortsat ved godt mod (utroligt, hvor engagerede, overbærende og arbejdsomme elever kan være under de givne rammer), og det går. De studerende skal have megen ros for at gå til opgaven uden tøven og med stor entusiasme. Mange ville have tøvet. Mange ville være skræmt, men takket være praktiklærerne (og de mange elever, der gør det muligt for de studerende at finde glæden i arbejdet), så går det. Men ….. der er ingen tvivl om, at det er en nødplan.

Jeg hedder Mette. Jeg skriver

Mette Hegnhøj er forfatter. Hun bor i Sønderhå i Thy. Hun skriver til børn og unge og voksne, der læser med. Hun skriver med sin helt egen skrift. Hendes bøger er korte, Dansklærerforeningen har udgivet de to ”Ud og stjæle erantis” og ”Mig Mona altid i træsko (røde)”. De er virkelig gode til mellemtrinnets læsere, der her kan se, at man kan skrive på mange måder. Man kan eksempelvis klippe teksten ud. (Og det kunne være en fin opgave at fremstille en multimodal tekst med ord, der er lånt her og der, - og hvor sammensætningen er ens egen!)

Young adult... det er også for voksne

Ida Maria Rendtorff har skrevet flere bøger, der er i genren ”young adult”. De unge voksne. Men det er en genrebetegnelse, der blot bør være vejledende. Bøger, der har unge som hovedpersoner, kan altså med fordel læses af såvel unge voksne som ”voksne-voksne”. Der er mange ungdomsbøger, young adult-bøger, hvor målgruppen er langt bredere end ”unge voksne”. Forfattere som de danske Sarah Engell, Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved kan læses med stor glæde af alle aldersgrupper. Det gælder også de ikke-danske, hvor Patrick Ness, John Green, John Boyne og Adam Silvera er gode navne at gå efter.

Eleverne lytter sjældent på samme tid, - men .....

”Jeg er meget overrasket over, hvor gode eleverne i 4. klasses er til at huske alle de forskellige ting, de skal huske til Google Meet og tidspunkterne, hvor vi skal mødes.. Det er sejt.” Sådan lyder et af udsagnene fra en af de lærerstuderende, hvor første praktikperiode nu foregår på GoogleMeet. Det går altså rimeligt. Eleverne får så megen ros for deres vilje til at få det til at lykkes. Stor ros til alle de elever, der også har overskud til at tage studerende ind i online-skolen, - og dermed være med til at give alle en skoledag, der giver mening.Praktiklærerne er SÅ gode. Alle ville hellere være "in real life" - men det går.....

Foran og bag skærmen som lærerstuderende i uge 2

Jeg har spurgt et hold studerende, hvordan online-studiet er. Her er to grupper af svar. Der er studerende uden ”hjemmeskolebørn”, og der er studerende med ”hjemmeskolebørn”: Familier med skole- såvel som institutionsbørn kæmper for en sammenhængende hverdag, men når mor er i skole fra 8-12 og barnet fra første klasse skal møde op på Meet kl. 11-nul-dut, hvordan prioriterer man så? Lad mig fortælle dig, at 19 elever fra førsteklasse, som egenhændigt skal forsøge at mestre Google Meet, er noget af et syn!

Dansklærere skal læse (meget mere) litteratur

Godt nytår. ”Hvad har du læst af god litteratur i juleferien?” Sådan spurgte jeg, da mit danskhold på læreruddannelsen tjekkede ind på teams denne mandag morgen. Svarene var ikke opløftende........ - og jeg har nu banket panden mod døren hårdt i en halv times tid, jeg har sukket, jeg har vendt øjnene mod himlen og mod bogreolen for at finde trøst. Der var ingen trøst. Der er kun ét at gøre: Læselyst vækkes kun, når læsningen bliver en del af hverdagen. Når bøger, (og film, kunst, teater, - tekster i alle genrer) bliver en del af hverdagen.

Dårlig ledelse…. skulle man sige pissedårlig ledelse?

Folkeskolelærere er alle ledere. Ledere af klasser, elever, forældregrupper, fagteams og de er i høj grad ledere i deres eget arbejdsliv. Og så er der skoleledere, der er forvaltningen og politikerne og skolebestyrelsen. Der er ledere overalt i skoleverdenen. Derfor er der god grund til at interessere sig for, hvordan man bliver en god leder. Det er der mange konsulenter og forskere, der har skrevet om. Tak for det. Det ser blot ikke ud til at have nyttet så meget. Der er fortsat (når man lytter til medarbejdere og kolleger i alle fag på alle niveauer) ufattelig mange dårlige ledere.

Gode bøger .... til lærere, der holder ferie!

Som lærer har man også brug for gode bøger. Bøger, der fortæller gode historier til og om mennesker. Her er en række bøger, der alle har en rigtig god historie på siderne. Forskellige er de, men de er fra dette år. Det har måske været et bekymrende år, men det har været et godt bog-år.

Professionsrettet tværfaglig temadag: Julekompetencer på læreruddannelsen

I dagens program står der at målet for dagen er: ”At kvalificere de studerendes evne til som kommende lærere at varetage nogle af de (utallige) opgaver i den danske folkeskole. Opgaver, der er tværgående, kulturelle og som kræver organisatorisk talent, en vis almenviden og en viden om den kulturelle kontekst. Med andre ord: Dette er en dag, der tager sit udgangspunkt i professionen frem for i fagene.”

Du har altid ansvaret for den, som du har gjort tam

”De voksne er mærkelige. De elsker også tal. Det er derfor, jeg fortæller, at den planet, han kommer fra, hedder B 612. Så stiller de ikke flere spørgsmål. Så synes de, det er et bevis for at den findes.” ”Den lille prins” findes i bogform, i en teateropsætning, på film og den har fået mange, mange priser. Nu er den så genudgivet i en version, der har børn som målgruppen, men det er alle mennesker, der kan glæde sig over bogens tekst og budskab.

Dragerne flyver – ”Over muren” er en bog om fredsduer og drager

”Over muren” giver et billede af en konflikt, således som den er set fra børnehøjde. Det er her håbet findes, og det er herfra, dragerne sendes ud med fredsduer og et ”Shalom”. ”Litteratur er vigtig, fordi den nægter at give politiske svar, den er en form for opposition til staten.” Sådan lød det fra efter filosoffen Theodor Adorno. Det er her, litteraturen (også) har sin helt store styrke: den kan vise os verden set med den andens øjne. ”Dragerne flyver Mahmoud, dragerne flyver.”

Vor Nimbusfærd - sådan så Europa ud på rejsen i 1935

Nitten lande nåede de på 59 dage. Enhver jordomrejsende teenager kan (eller kunne) i vores tid nå 59 lande på nitten dage, men den tids rejser var af en helt anden karakter. Visum, valuta og vejkort spillede en helt anden rolle. Nationaliteternes særpræg var også mere udtalt, men også dengang kunne de rejsende glæde sig, når de i en nordafrikansk by mødte en dansk Carlsberg-direktør, der gerne ville byde på en øl.

Lærerstuderende kan (også) her få indblik i skolens praksis

”Skolen er det sted, hvor vi lærer vores børn hvordan vi tror, ting er. Det skaber en fælles forståelse af hvordan samfundet, naturen og kulturen fungerer, og af at ingenting af det er vilkårligt.” Sådan skriver Karl Ove Knausgaard i essaysamlingen ”I kyklopernes land” fra 2020. Skolen er det sted, hvor man (også) lærer at begå sig i verden. Det tager mange år. Det er en stor opgave at være lærer, når man betænker, at man har mange børns udvikling, dannelse, uddannelse og sociale og personlige udvikling på dagsordenen.

Dit døve spektakel, Dorte Karrebæks bog om sin mors liv og død

”Det var nok det bedste, sagde du, når nogen døde. Ung som gammel. Mens du gned dine tunge hænder. Og jeg fandt en mærkelig trøst i dine ord…” Sådan slutter bogen. Hårdt måske, men omslagets inderside er lys neapelgul. Lyst og livsbekræftende. Det er en bog til samtale om døden, om barndommen og hvordan man husker sin barndom.

Efterårssange i billeder og ord

Lyrik kan læses på mange måder. Man kan i de smukke efterårsdage (og der er nogle dage, der har særligt smukt efterårslys) læse efterårssange og salmer ude i efteråret.

"Tag gaden tilbage" i teaterversionen: "Polly og stormen"

Nu er Pollys historie fra ”Tag gaden tilbage” sat op på Nordkraft i Aalborg i samarbejde med Vendsyssel Teater, og det får instruktør og skuespillere en stor fest ud af. Måske tænker man, at en skuespiller netop får rollen som én person, men det sker ikke her. Polly, Pollys far og Pollys farmor møder vi ofte i fem versioner, hvor fem skuespillere (iklædt pink og hvide shorts&t-shirts i forskellige variationer) giver deres nuance af den enkelte person. Herligt med mekaniker-far, der er konfliktsky og altid vasker hænder i Swarfega og farmor med hamburgerryg og dårlig ryg. De undgår alle at sætte ord på forhistorien om Pollys mor, der døde i en bilulykke. De taler ikke om det, de skifter dæk og samtaleemne, hver gang Polly forsøger at få en forklaring. Heller ikke morfaren vil tale om sin datter, men han giver Polly to gode råd til livet og vejen: ”Husk altid at tjekke vejrudsigten inden sejlads, og husk at det er vigtigt, at du er dig selv, Polly.”

Havregrøden trækker vejret tungt: Kulturministeriets børnebogspris til "Mester Ester"

”Mester Ester” giver læseren et indblik i livet med en diagnose, der er ganske svær at leve med. Den giver også et fint indblik i moderens afmagt overfor Esters tvangshandlinger og tanker, og den viser, hvor svær hverdagen kan være i nogle hjem. Ester er ikke helt almindelig. Hun ser væsner overalt, hvor andre ser nøgler, borde, stole, sokker og vingummier:.

Figurdigte: fakta i figurernes formsprog

Kamelen her er et eksempel på, hvordan man som elev (her er det lærerstuderende, men de havde også en fest med opgaven) kan give faktaoplysninger et poetisk touch, samtidig med at man arbejder med sprog og formsprog. Karen Filskov gør det fremragende og professionelt, men det er en opgave, der kan åbne elevernes øjne for, at sproget har vidde og prægnans.

Her er Carl, Vitello, Axel, Cirkeline, Palle og alle de andre fra alle tiders bøger

Den gode litteratur spænder vidt. Her er det fra Vitellos københavnerhverdag til Palles ensomme vandring gennem samme København. Det er også litteratur med Lille Frøs ukuelige livsmod og lyst til at være på tværs til den lille elefant Carls milde hverdag. Og der er sjove rim og seriøse rim og gamle rim og nye rim med Axel og Fikkumdik og Faldera. Det er et stort til lykke fra litteraturen (og Gyldendal) til danske børn og voksne.

Det er mit ansvar at give eleverne de redskaber, de behøver for at kunne lykkes

”Jeg ønsker at eleverne skal stille spørgsmål som: Hvilke værdier sætter jeg højt? Hvordan vil jeg leve mit liv? Hvordan kan jeg bidrage i verden? (…) Jeg vil udvide elevernes forståelse af verden.” Sådan lyder et af de citater, der bringes i Olga Dysthes kapitel i bogen ”Dialogisk pædagogik, kreativitet og læring”. Det er Joan, der taler her. Joan, læreren der også fik ordet i ”Det flerstemmige klasserum” der kom på dansk i 1997.

Mads, Jakob, Julie og Emma på Læreruddannelsen i Aalborg

Hvem er det, der går på læreruddannelsen i Aalborg årgang 2020? Er det sådan, at studerende bliver yngre og yngre? Går der flere og flere studerende med HF-eksamen fremfor STX? Kommer de studerende ”lige fra gymnasiet”? Gode spørgsmål, og vi kender svarene. Siden 2012 har vi på Læreruddannelsen i Aalborg spurgt første årgang om en række baggrundsoplysninger, så vi kan følge eventuelle ændringer i de studerendes baggrund. Førsteårgangsundersøgelsen 2020 er klar, og nu ved vi (om ikke alt, så…) en hel del om årgangen, der består af henved 300 studerende.

Sydhavskonger og inuitter og khoikhoier

Når man læser børnebogen "Sørøvere i Grønland" i 2020 er det ikke kun den spændende sørøverhistorie, der er værd at følge. Det er også den helt uproblematiske omgang med racebetegnelser, racefordomme og beskrivelserne af etniske minoritetsgrupper, der er spændende læsning. En af nordboerne er blevet fredløs (han har gjort en pige gravid, en pige af langt højere socialklasse end han selv er), og nu er han flygtet ud i isørkenen, hvorefter ingen har set ham. Eller nogen har set ham, det står således: ”Men der er flere, der har set ham. Han holder til med en flok skrællinger, og om vinteren bor han vist i den forladte fjeldgård i bunden af Østfjorden. Folk heromkring kalder den for Kolgrims gård, og ingen bryder sig om at komme på de kanter.”

"Liv Life Leben Vie Love" En ny udgivelse af Mette Vedsø

Det er en af de bøger, dansklærere må glæde sig over. Sproglig spændvidde, præcis i persontegningen og med et tema, vi alle kender til: Alting forandres. Alt skifter. "Liv Life Leben Vie Love” er udgivet på Jensen & Dalgaard 2020. Mette Vedsø er forfatteren og Naja og Taxa kan man også møde i romanen ”Hest Horse Pferd Cheval Love”, der har fået Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur og bogen er nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris).

Formidling, faglighed, opfindsomhed og fællesskab

Det kan være ganske svært at videregive en specifik professionsdannelse. Så meget er usagt, så meget ligger i håndelaget. Når nye lærerstuderende begynder deres hverdag på Læreruddannelsen i Aalborg, så bliver de mødt af en række tutorer (mentorer, studerende på ældre årgange), der gør deres bedste for at give de nye studerende et billede af det væsentlige i uddannelsen.

Udeskole i teori og praksis - med masser af inspiration til praksis

”Udeskole i teori og praksis” er en samling ”udeskoleartikler”, hvor redaktørerne Marianne Hald og Jørgen Bærenholdt har fået samlet et hold af ”udeskoleentusiaster”, der alle ved noget om såvel teori som praksis. Bogen henvender sig til lærere og pædagoger i skolen, til lærerstuderende og pædagogstuderende og til alle, der har interesse for skolen.

Udeskole ... i teori og praksis

Det er også et håndværk at blive god til at være ”udeskole-lærer”. Man kan snildt lave en hel del fejl, det lærer man af. Vil man have gode begrundelser for sin praksis som udeskolelærer, så kan man finde dem i bogen her. Det kan være nyttigt, når man skal begrunde sin undervisningsplan overfor ledelse, forældre og kolleger.

Se mig, - Sanne Søndergaard skriver om Alberte og Zira

Her i bogen ”Se mig” giver Sanne Søndergaard et billede af to piger, der på ingen måde har det nemt, - hverken med sig selv eller med andre. ”Hun havde jo tusindvis af følgere på YouTube. Hun havde dyrt tøj og klassiske Chanel-briller, og hendes nye frisør havde endelig fået hendes hår til at reflektere lyset i stedet for at være det sted, lyset gik hen for at dø. Alle ville se på hende og tro, at hun var enormt selvsikker. Hvorfor skulle hun ikke lade dem tro det? Hvorfor skulle hun ikke udnytte det?” Det er den smukke Alberte, der følges i halvdelen af ”Se mig”. Den anden stemme i bogen tilhører Zira, der er halvt israelsk, lidt buttet (efter egen opfattelse alt for buttet), hun er dygtig i skolen, men hun savner sin mor, der døde, da Zira var barn. Ziras live er helt anderledes end Albertes: ” Ziras dage gled ud i et. Hun mærkede, at ugerne gik, men kunne ikke standse og undervejs og sige: i dag er det torsdag. For så var det allerede tirsdag. Hun gjorde bare det hun skulle. Stå op, spise, madpakke, cykle, skole, gemme sig på toilettet, skamme sig i timerne, skamme sig i kantinen, spise, cykle, arbejde, lektier, spise, sove, skamme.”

Lad ingen stå og spilde tid i skumle skammekroge

Det kunne være glædeligt, om man i folkeskolens undervisning kan fortsætte undervisningen med de gode erfaringer som afsæt. Det er godt når man kan: Give mere plads til alle, og når meget mere undervisning foregår udendørs. Det giver bevægelse, det giver et sundt læringsmiljø. Fortsætte samarbejdet med museer og naturskoler og udnytte pladsen i kulturinstitutionerne (idrætshaller, kulturhuse med mere) Få en hverdag med færre ”skemaskift”, så der er lange dage med samme fag. Det giver plads til fordybelse, og det betyder også, at der skal tænkes anderledes om undervisningen, når den har længere forløb. Udnytte de digitale muligheder, der ligger i digitale instruktionsvideoer, ”skype”-kontakt til elever, der på en eller anden måde ikke kan være til stede, og når flere møder bliver afviklet digitalt. Huske, at man lærer sammen. Man bliver dannet og uddannet i et fællesskab. Det er altid det vigtige. Det var ”klassen” og det mere eller mindre påtvungne fællesskab i den overskuelige klasse, som alle elever savnede.

Jeg skriver om mig, du læser om dig

Dansklærere inspirerer altid (eller forsøger herpå) eleverne til at læse med lyst og glæde. Mange dansklærere følger med i de nyeste ungdomsbøger, børnebøger og graphic novels, men til tider kan man trænge til god voksenlitteratur. Her er nogle bud på gode bøger til sommerens gode dage.....

Vær awesome – og til lykke

De gode råd har jeg lånt fra en af de helt fantastiske folkeskolelærere, der hvert år holder en smuk tale for afgangseleverne. Hun har også lånt dem et sted. Nu giver jeg dem videre.Livet vil være mere awesome for de fleste, hvis der blev lyttet her.

At falde i staver

”En dreng kommer til at tænke på sin morfar, der er snedker og altid kommer galt af sted, så saver han sig i fingrene, så falder han ned fra en stige, så får han en splint i øjet og må på skadestue. Men han er den flinkeste morfar, han bygger de fineste små skibe og dufter af trælim. Drengen tænker på, at næste gang de besøger morfar vil han sige til ham at selvom han er en uheldig snedker så er han alle tiders morfar.”

To millioner ord eller otte tusind ord

Et barn, der læser meget, kan læse op mod to millioner ord om året i fritiden, mens et barn, der sjældent læser måske når 8000 ord. Det betyder meget, når der skal læses i forbindelse med skole, uddannelse og arbejde. Det er lettere at tilegne sig ny viden, hvis man har et stort ordforråd og en bred begrebsforståelse. Børn og unge har et klart billede af, at det er vigtigt at være en god læser. Sådan siger Marie: ”Man udvikler selvfølgelig sin evne til at læse ved at gøre det meget. Men derudover føler jeg også, at man kan slappe helt af, når man læser en bog. Det giver ligesom et frirum og muligheden for at skifte alle sine egne tanker ud med ordene fra bogen. Så det giver bare lidt god tid til at slappe af og give slip på noget andet.”

Pippilotta Viktualia Rullegardenia Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe

Pippi er først og sidst et barn, der ikke ligger under for de ydre autoriteter. Hun har sit indre moralske kompas, som hun følger. Det viser en stærk kurs mod godhed, tolerance og livsglæde. Hun er stærk, den stærkeste pige i verden, men hun formår at have styrke uden at misbruge magten. Pippi er en del af vores fælles kulturelle ballast. Hun er altid ni år og ejer af en hest, en abe og Villa Villakulla. Til lykke med de femoghalvfjerds år til Pippilotta Viktualia Rullegardenia Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe.

Jeg skriver om mig, du læser om dig

”Jeg bruger min verden til at forstå litteraturen, og jeg bruger litteraturen til at forstå min verden”, sådan lyder et af de gode mål for litteraturlæsning. Det er dette mål, Guillermo arbejder hen mod. Han læser om sig selv, men han læser også om Zippoli-stammen. Og når han bror Nico, der oftest driller ham, læser højt fra bogen, så er det en anden og langt blodigere og voldsommere historie, han hører. Når hans mor læser højt fra boge, så lyder den igen helt anderledes.Det er en smuk gammel bog om muligheden for at læse sig selv ind i bogens univers. Det er også en bog om læselyst. Jensen & Dalgaards udgave af ”Tågernes Ø” er som originalen må have været det: Med guldtryk på brunt lærredsbind. Smukt og klassisk.

Charlotte Pardi: En tegner, der sætter fodspor

Glenn Ringtved og Charlotte Pardi har samarbejdet om mange bøger. Den allerførste billedbog Pardi illustrerede var ”Rend mig i agterstavnen”, hvor Ringtved fortæller en vild sørøverhistorie og Pardi tegnede menneskene og opfandt sin egen stil i forhold til børnebogsillustrationer. Ofte er det forfatteren, der bliver nævnt, når en bog skal fremhæves for noget godt, smukt og særligt. Der er også grund til at glæde sig over Glenn Ringtveds fine tekst i ”Her gik Victoria”, men tegneren Charlotte Pardi er med sin streg den, der formidler den svære tekst om sorg og savn. Helt som de gjorde i samarbejdet om dødens besøg i ”Græd ej hjerte”, hvor døden kommer for at hente den gamle farmor. Charlotte Pardi er en tegner, der sætter fodspor i billedbøgernes verden. Frøken Ignora, Georg og Os fra Blomsterkvarteret har også Pardis børn på bogsiderne.

Messenger, motion, morgenmad – og manglende motivation

Hvordan er det at være studerende her efter to måneders online-undervisning uden fremmøde på Læreruddannelsens matrikelnummer. Der er mange forskellige bud på, hvordan man ”får det til at fungere”. Her er nogle eksemplariske bud på, hvordan hverdagen kan hænge sammen, så der bliver studeret på faglig kompetent vis. De studerendes erfaringer med online-undervisning er især interessante inden for tre områder: læringsstrategier, rutine og motivation.

"En rusten verden" tegnet og fortalt af Adam O

Den rustne Verden er en verden, hvor Danmark ikke længere er et sted, man kan bo. Her er kun skrot og skrald. Gamle robotter, forladte huse, forfaldne fabrikker og skrot og skrald i store mængder. Men heldigvis bliver Ramona optaget på astromekanikeruddannelsen. Så kan hun rense plastikhavet engang, hun kan også få giver den gode Skrot et fornyet liv. Måske. ”Ukrudt” er bind 3 i serien, det er sidste bind, og man kan lukke bogen med visheden om, at der er håb for fremtiden, hvis den kan basere sig på Peter, Lærke, Bowie, Romana, bedstefar og deres hjælpere. Bøgerne kan anbefales til oplæsning og samtale. Den kan også læses af gode læsere i alderen 9 – 12 år.

Ugen har kun tre dage: i går, i dag og i morgen

Nu er det 51 dage, der er tilbragt ”uden for murene” som studerende – og undervisere (og elever og lærere og mange, mange andre). Jeg har (som de andre uger) spurgt: Hvordan går det? Hvilke digitale løsninger bruger I? Hvilke ord og begreber finder I belastende, og hvad glæder jer? Det giver studerende gode svar på.

Jeg har købt et vækkeur, som vækker mig med solopgang og fuglesang

”44 dage. Det er 44 dage siden at alt lukkede ned, en rutine burde have indført sig, men ingen dag er den samme som den sidste. Jeg selv prøver at navigere i dette, men ofte føler jeg at dele samme lod som Sisyphus. Et skridt frem, og to tilbage. Nå men, nu har jeg købt et vækkeur, som vækker mig med solopgang og fuglesang, måske det kan hjælpe bedre dage på vej.

Cecil Bødker: Nu trækker hun ikke flere tråde ud.

”Vædderen”, novellen om Vagn (det kunne man hedde i 1961) og hans besøg på en bondegård fortæller om et barn, der er tankeløs og derfor bliver han ond. Vagn er sandsynligvis en ”københavnerdreng” sendt på opfedning ude på landet. Nu skal han finde ud af, hvilke regler der gælder her. Han keder sig. Så kommer vædderen. Vagn driller den, vædderen går til angreb på den pæl, der er med til at hegne den inde. Med en fiskestang tirrer Vagn den olme vædder, der bliver mere og mere rasende. Til sidst er vædderen ud af indhegningen, men Vagn er inden da forsvundet til kage- og – kaffebordet, hvor der er gæster. Pludselig lyder det: Men hvor er Ole? Og ja, læseren ved det, det er Ole, der er blevet dødelig ramt af vædderens raseri. ”Vagn strakte nysgerrigt hals, det var faderen, der bar ham. Mon han var død? Hvad skulle han også omme bagved udhusene. Det kunne han jo lade være med.” Vagn har ikke ansvaret for noget, og han tager heller ikke ansvar.

Cecil Bødker: Nu trækker hun ikke flere tråde ud.

”Vædderen”, novellen om Vagn (det kunne man hedde i 1961) og hans besøg på en bondegård fortæller om et barn, der er tankeløst - måske ondt. Vagn er sandsynligvis en ”københavnerdreng” sendt på opfedning ude på landet. Nu skal han finde ud af, hvilke regler der gælder her. Han keder sig. Så kommer vædderen. Vagn driller den, vædderen går til angreb på den pæl, der er med til at hegne den inde. Med en fiskestang tirrer Vagn den olme vædder, der bliver mere og mere rasende. Til sidst er vædderen ud af indhegningen, men Vagn er inden da forsvundet til kage- og – kaffebordet, hvor der er gæster. Pludselig lyder det: Men hvor er Ole? Og ja, læseren ved det, det er Ole, der er blevet dødelig ramt af vædderens raseri. ”Vagn strakte nysgerrigt hals, det var faderen, der bar ham. Mon han var død? Hvad skulle han også omme bagved udhusene. Det kunne han jo lade være med.” Vagn har ikke ansvaret for noget, og han tager heller ikke ansvar.

Jeg savner også at synge i min bil på vej til studiet…

Lærerstuderende er ganske pragmatiske, overbærende og positive, men på et tidspunkt skal der fyldes på ”plus-kontoen” hos alle. Det sker jo ofte gennem de sociale netværk, de hyggelige møder, de sjove bemærkninger. For mange studerende (og lad mig for egen regning tilføje undervisere) er der simpelthen for få plus’er i et studieliv, der foregår online og digitalt. Meget lykkes, - og tak for det. Her er en status fra et hold studerende på 2. årgang, hvor uge 5 i online-studiet nu er krydset af. Samme status ville mange nok kunne genkende.

Fællessang er de fælles sange

Det er glædeligt, at den danske sangskat har så bredt et repertoire. Det spænder fra folkeviserne som eksempelvis ”En yndig og frydefuld sommertid”, hen over Kingo, Brorson og Grundtvigs store produktion, og der er Ingemanns morgen- og aftensange (der med Weyses melodier står stærkt også i skolen) og der er Jeppe Åkjær, Johannnes V. Jensen og Thøger Larsens årstidssange fra en landbokultur, der for længst er forsvundet Og der er Kim Larsen, Gnags (om end de er vanskelige at synge fælles), der er Halfdan Rasmussen og Benny Andersen og Tove Ditlevsen. Og så er der jo også de svenske Bellmann.-sange og den norske nationalsang og ”Kringsatt af fiender” af Nordahl Grieg. Og der er Jens Rosendal og Per Krøis Kjærsgaard med ”Du kom med alt det der var dig” og ”Linedanser”. Med den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen kommer endnu flere til. Flere nye, og det er netop en del af styrken ved den fælles sangskat, at den udvides og tilføjes nye sange, der kan afspejle netop nutiden, mens der også er et blik tilbage på fortiden. ”Fællesskab fødes, når jeg bliver til os”, som der står i ”efterskolesangen” ”Giv os lyset tilbage” af Per Krøis Kjærsgaard.