Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Mechina-programmet i Israel: Vi bidrager alle til fællesskabet
Ifølge Tamar, Rakel og Samuel har de valgt at bruge et år af deres liv her, fordi de ikke var ”klar” til militæret, fordi de gerne ville lære mere, fordi de gerne ville have venner ud over ”venner fra landsbyen”, de vil også gerne bidrage til samfundet. Og det gør de. Overalt i skoler, børnehaver, hos ældre, i alle institutioner har vi mødt grupper af ”volunteers”, der (iklædt genkendelige t-shirts) legede med børn, hjalp med skolearbejdet og fungerede som ekstra hænder overalt. Men mechina-programmet er ikke ”kun” praktisk arbejde. Det er også studiegrupper, hvor deltaerne får udvidet deres horisont (og her lærer de (ifølge dem selv) en hel del mere end i gymnasiet), det er politiske debatter, det er fællesmøder, det er fysiske udfordringer og ture ud i landet.
Offentliggjort
Mechina-program i Israel: Alle må bidrage til samfundets bedste
”I kan se dagens program her på min telefon”, sådan siger den unge gut med krøller, smil og iklædt en borudeaux t-shirt med logo. ”Her kan man se, at dagen i dag består af pædagogisk arbejde på en skole i et udsat boligområde, så er der studier af politik, der kan være køkkentjans og rengøring. Hele dagen er fyldt med opgaver.”
Rakel, Tamar og Samuel er tre unge, der netop har afsluttet det, der svarer til det danske gymnasium. Nu er de i gang med deres ”Mechina-år”, et friviligt år, hvor de i ti måneder bor og arbejder og studerer sammen. De bruger et år, mens de ”venter” på at aftjene deres værnepligt. Og værnepligten (army service) er for kvinder i Israel på to år, for mænd er det tre år. Det kan være et ret brutalt spring fra en lille verden I en udkantsby i Galilæa, hvor mor og far har sørget for alt, hvor livet har været genkendeligt og uden de helt store personlige udfordringer og så til en militærtjeneste med uforudsete opgaver. Derfor bruger mere end halvdelen af unge israelere et år på ”mechina-programmet”, hvor man lærer at bo hjemmefra, lærer at vaske tøj, lave mad, gøre rent og holde styr på sin egen hverdag. Alt sammen noget, der er vældig praktisk, men først og sidst handler det dog om at Israel som samfund gerne vil bidrage til, at de unge får en klar fornemmelse af at ”være en del af samfundet”.
Derfor er ”mechina-programmet” støttet af staten, der er fripladser, hvis man ikke har økonomi i familien, men ellers betaler familien eller den unge noget, der kan være på halvdelen af et dansk ”efterskolebudget”.
Ifølge Tamar, Rakel og Samuel har de valgt at bruge et år af deres liv her, fordi de ikke var ”klar” til militæret, fordi de gerne ville lære mere, fordi de gerne ville have venner ud over ”venner fra landsbyen”, de vil også gerne bidrage til samfundet. Og det gør de.
Overalt i skoler, børnehaver, hos ældre, i alle institutioner har vi mødt grupper af ”volunteers”, der (iklædt genkendelige t-shirts) legede med børn, hjalp med skolearbejdet og fungerede som ekstra hænder overalt.
Men mechina-programmet er ikke ”kun” praktisk arbejde. Det er også studiegrupper, hvor deltaerne får udvidet deres horisont (og her lærer de (ifølge dem selv) en hel del mere end i gymnasiet), det er politiske debatter, det er fællesmøder, det er fysiske udfordringer og ture ud i landet.
Når de selv skal forklare glæden ved mechina-programmet, så siger de:
- At de lærer at leve sammen med andre
- At de lærer at tage heslutninger selv
- At de lærer glæden ved at bidrage til samfunet
- At de lærer glæden ved at blive klogere
- At de får gode venner for livet
- At de lærer at lede sig selv, at styre deres eget liv
Det er ngo-styret, altså i et ikke-statsligt regi, men alligevel støttet af staten. Der er mechinaer overalt i Israel, og der er alle mulige slags. (og igen: det lyder lidt efterskoleagtigt, men måske mere højskoleagtigt, da deltagerne er 18- 19 år).
Overalt i Israel kan man finde dem. Lige fra Upper Galilee og Golanhøjderne og til Arava i syd. Der er sekulære, ortodoxe og blandede mechina’er.
Det er helt særligt set fra et dansk synspunkt, at her er det frivillige arbejde en klar forventning. Alle skal bidrage. Ikke kun i mechina-programmet, men altid.
Når man diskuterer efterskoler og højskoler i Danmark, så kunne der formentlig hentes inspiration her. I Danmark er der en del ”give – et – år – af – dit – liv” – projekter. Her er det (hovedparten af) en årgang, der ”giver et år” til egne udvikling og samfundets bedste.
Det er gennem handling, man lærer noget om fællesskabets værdi.
P.S. Og ja, det er et meget humanistisk projekt, men det er også en forberedelse til militærtjenesten. Som altid i Israel (og andre lande) er der to sider af mønten.
- Geography: There are mechinot throughout Israel, from the Upper Galilee and the Golan Heights in the north to the Arava in the south, in both the center of the country and communities in the periphery.
- Target population: Some mechinot are secular, others Orthodox, while still others have both secular and Orthodox students.
- Community type: Some mechinot are in cities, while others are located in rural communities.
FAQ
Is there a cost for mechina attendance?
Most mechinot charge a fee for room and board, amounting to several hundred shekels per month. Scholarships and other financial assistance are available at each mechina for those who require them. For information regarding financial assistance, please contact the individual mechinot.
What is the deadline for applying to mechina?
High school seniors may apply from September to approximately February to attend mechina in the coming year.
Why should I waste a year of my life?
A year spent at mechina is a boon to attendees and society alike. At mechina, students can take stock of their lives with the aim of becoming citizens with a cohesive identity, a broad-based view of the world, deep social consciousness, and a desire to be active participants in constructively reshaping various aspects of life in Israel. At the same time, mechina participants are given numerous skills and tools that serve them well in the future in such as areas as guidance skills, self-management, military preparedness, and group learning.
