Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Jeg ved ikke rigtig noget, der interesserer mig
Mette Pless har (sammen med Noemi Katznelson) forsket i unges motivationsorienteringer. Nu er der mindre tankpasserpædagogik, der er (forhåbentlig) mere indre motivation og mere induktiv undervisning. Det kan være belastende for den enkelte elev, der hermed skal kunne se (et vist) formål med det, der foregår i undervisningen.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Man
kan tage meget med fra forskningen fra Center for Ungdomsforskning. Det kunne
være:
1. ”Man skal kunne give støtte til sine elever både emotionelt og fagligt, og det er ikke det ene uden det andet. Man kan være nok så støttende – 'nej hvor er du dygtig' – men hvis ikke man fagligt udfordrer og skubber til eleverne, uden at de taber modet, så nytter det ikke noget. Og omvendt hvis man kun kan noget fagligt, så taber man også de unge. Lærerne skal agere på begge arenaer. Jeg tror, at hvis man spurgte i skolerne i dag i nogle af de områder hvor man særligt kæmper med mange umotiverede elever – blandt andet i dele af erhvervsskolerne og i udskolingen – så er det arbejdet på relationssiden, der dræner lærerne”.
2. ”Der skal være oplevelser af, at man flytter sig fagligt. Og at det gør en forskel, at man gør sig umage. Helt basalt. Det lyder absurd, men det er langtfra alle, der oplever det i skolen. Det er også vigtigt, at lærerne kan ramme det, der giver eleverne energi. Det handler ikke om at være ung med de unge, men om at tage højde for elevernes sociale og emotionelle udvikling. Oven i det kommer, at læreren ikke længere har patent på viden som i industrisamfundet. Digitale medier har lært nutidens unge at være aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Vi er altså nødt til at udvikle undervisning, der vægter deltagerperspektivet”.
3. ”Jo, og en del kæmper med selvdisciplinen, mens andre har alt for meget og presser sig selv så hårdt, at de risikerer at knække på det. Der er for mange fester, og så er der lige de sociale medier. For mange er skolearenaen måske ikke den, der giver mest identitet, og så bliver det et problem med den selvdisciplinering, der skal til for at gå i skole. De venter på, at det skal blive lystbaseret. Men lyst er ikke nok. I dag har vi ikke meget ydre disciplin med spanskrøret. Det er langt mere subtile konsekvenser. Du opdager fem år efter, at du er hægtet af. Derfor bliver selvdisciplin og selvmotivering helt afgørende”.
4. ”Flere af forskerne siger: Vi kan se behovet for, at det at selvmotivere sig bliver større, men ingen kan byde ind med, hvordan man lærer unge at motivere sig selv og disciplinere sig selv. Det er en stor opgave for uddannelsessystemet i årene fremover: Hvordan fremmer vi det. Hvis vi fortsætter som nu, kommer der endnu flere overmotiverede, der presser sig selv, og endnu flere undermotiverede, der slet ikke kan koble sig på skolens projekt”.
Vi ved det fra folkeskolens formål. Det handler om at ”….give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.” Man skal ”…udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”
For at fortsat at være nysgerrig, så må man være motiveret herfor. Det er en stor fordel, hvis elever og lærere arbejder sammen om at få alle (eller så mange som muligt) elever motiveret.
Det er en glæde at høre en forsker udlægge teksten. Tak til Mette Pless, der nu har motiveret virkelig mange studerende til at fordybe sig i motivationsforskningen.
