Læs mere fra bloggen: Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Glæden ved at være lærer ...
Lærerarbejdet er så vidtfavnende, varieret og virkelig udfordrende på mange områder, men det er netop det, Stinne Roed sætter pris på, når hun siger: ” En dag er aldrig den samme. Jeg kan hver dag få lov til at udvikle, nytænke, videregive min begejstring for mine fag og udfordre mig selv - og eleverne - så de trives, er nysgerrige, gode samarbejdspartnere, har lysten til at fordybe sig og lære. At sende livsduelige elever videre fra folkeskolen gør mig oprigtigt stolt. Derfor er jeg glad for at være lærer...”
Offentliggjort
Sidst opdateret
Glæden ved at være lærer
”I virkeligheden er det meget enkelt; eleverne er dem, der driver værket. Elevernes anerkendelse er den vigtigste, jeg kan opnå. Det er i deres handlinger og respons, jeg spejler mig, og hele tiden vurderer mig selv og den undervisning, jeg leverer. Når jeg oplever, at de føler sig trygge ved min tilstedeværelse, eller når de fortæller mig, at jeg er en god lærer, særligt fordi jeg taler respektfuldt til dem; og i øjenhøjde - så mærker jeg, at jeg slår til som lærer, og ligeledes er det grobunden for at skabe de stærke relationer, som jeg ser som den vigtigste kilde til læring.”
Sådan svarede Julie Christiansen da jeg spurgte: ”Hvorfor er det en glæde at være lærer?”
Jeg spurgte nogle af mine ”gamle” lærerstuderende, der nu har været lærere i folkeskoler, efterskoler og friskoler i mange år.
Lærerarbejdet er så vidtfavnende, varieret og virkelig udfordrende på mange områder, men det er netop det, Stinne Roed sætter pris på, når hun siger: ” En dag er aldrig den samme. Jeg kan hver dag få lov til at udvikle, nytænke, videregive min begejstring for mine fag og udfordre mig selv - og eleverne - så de trives, er nysgerrige, gode samarbejdspartnere, har lysten til at fordybe sig og lære. At sende livsduelige elever videre fra folkeskolen gør mig oprigtigt stolt. Derfor er jeg glad for at være lærer...”
Glæden er stor ved at lære fra sig. Det handler om uddannelse, men det er også dannelsesaspektet, der giver lærerne arbejdsglæde. Julie Christiansen siger: ” For mig er det den absolut fornemmeste opgave at kunne bidrage til at klæde vores børn på, til at blive demokratiske medborgere i det foranderlige samfund vi lever i; bidrage til deres gåpåmod og livsduelighed. Det er på samme tid livsbekræftende og lærerigt at møde en kæmpe mangfoldighed af elever i min hverdag, som intet mindre end forpligter mig på at imødekomme alles behov ligeværdigt; som K.E Løgstrup formulerede det, så holder vi noget af den andens liv i vores hænder.”
Det er glæden ved at gøre en forskel, der også fylder for Carsten Ardal, der har været efterskolelærer i mange år: ” De dage hvor jeg kommer gladest hjem er de dage, hvor jeg ikke blot har leveret viden, men været med til at skabe en platform for undren og personlig udvikling. Vigtigst af alt er de dage, hvor jeg har været noget for nogen - altså på den ægte personlige måde. Det er nemlig det, det handler om for mig; det ægte, der hvor lærer og elev mødes i øjenhøjde - der hvor dannelsen sker.” Det samme siger Mette Marie Høy: ” Det er fantastisk at være lærer fordi jeg har muligheden hver dag for at gøre en forskel for er barn eller et ungt menneske. Det kan både være som den voksne, der er der, når noget ikke er godt derhjemme, den voksne der er der, når det er svært med det sociale og den voksne, der giver det lille skub ud over kanten og griber igen, så eleven lykkes og fagligt eller socialt.”
Som lærer gør man en forskel i mange børns liv, men de mange børn gør også en forskel for lærernes liv og arbejdsliv. Michelle Mølgaard skriver om glæden ved hverdagen. Ikke de mange særlige dage, men glæden ved det festlige og genkendelige og genkommende konflikter, der skal løses: ”Jeg kan nævne mange grunde til, at jeg er glad for at være lærer. Heldigvis. Men for mig fylder hverdagen mest. Hver dag at blive mødt af elever som hilser forventningsfuldt på mig. Duften af leverpostejs- og æggemadder i klassen. Kaffe på lærerværelset. Det er konflikter, vi taler om og fejl, vi lærer af. At være gårdvagt og se børn, der leger på tværs af klasser og alder. Morgensang med beskeder, sang og flag til fødselarerne. At se eleverne knokle med en opgave uden at tænke på det næste frikvarter.
Og så går der pludseligt flere år med hverdage og rugbrødsmadder, og de unge mennesker skal sendes ud i den store virkelighed. Så ser man, hvad hverdagene har bragt med sig. At de ikke blot har uddannet, men også dannet poderne. At hverdagene har givet dem livsglæde, læringslyst og lært dem at tage ansvar, respektere og tolerere hinanden på trods af forskelligheder. Man kan kun være glad for at være en del af det.”
For alle unge (og ældre) gælder det om at finde et arbejde, hvor man trives. Man skal som lærer kunne trives i en hverdag, der kan rumme rutiner, regler, kaos, konflikter, karaktergivning og masser af kommunikation. Alt sammen i øjenhøjde med elever, der kan være fra syv til seksten år. Det er ikke en hverdag for alle.
Som Allan Kvist skriver: ”Filosof, forfatter mm Morten Albæk har sagt, at når vi nu bruger halvdelen af vores vågne timer på arbejdet, så find dig dog et arbejde, som du elsker, og hvor du elsker kollegaer og din chef. Sådan et job har jeg! (I hvert fald det med arbejdet). Jeg har været friskolelærer siden 2013, jeg kører hjem hver dag fyldt med glæde, varme, smil og den følelse, at jeg er betydningsfuld for en masse børns liv i et fantastisk fællesskab på vores skole. Jeg elsker mit job som lærer og vil aldrig bytte for noget andet.”
Læreruddannelsen uddanner lærere til folkeskolen, til friskoler og til efterskoler. Kommentarerne her er givet fra lærere fra alle tre skoleformer. Læreruddannelsen er en uddannelse, der giver mange muligheder for det fremtidige arbejdsliv.
Den hollandske skoleforsker Max van Manen har netop udgivet en bog om pædagogisk takt. Bogen har en undertitel, der siger en del om, hvad man lærer på læreruddannelsen. Bogens undertitel lyder: ”At vide, hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre.”
P.S: Læreruddannelsen giver naturligvis også masser af faglig ballast. Hele fagrækken er der jo med geografi, samfundsfag, dansk, matematik, historie, idræt, kristendomskundskab, billedkunst, håndværk og design, engelsk, tysk og hjemkundskab. Og pædagogik. Og alt det andet; men de studerende er også i en dannelsesproces, der gør dem (lidt bedre) i stand til at vide, hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre.
