Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
"Tag gaden tilbage" i teaterversionen: "Polly og stormen"
Nu er Pollys historie fra ”Tag gaden tilbage” sat op på Nordkraft i Aalborg i samarbejde med Vendsyssel Teater, og det får instruktør og skuespillere en stor fest ud af. Måske tænker man, at en skuespiller netop får rollen som én person, men det sker ikke her. Polly, Pollys far og Pollys farmor møder vi ofte i fem versioner, hvor fem skuespillere (iklædt pink og hvide shorts&t-shirts i forskellige variationer) giver deres nuance af den enkelte person. Herligt med mekaniker-far, der er konfliktsky og altid vasker hænder i Swarfega og farmor med hamburgerryg og dårlig ryg. De undgår alle at sætte ord på forhistorien om Pollys mor, der døde i en bilulykke. De taler ikke om det, de skifter dæk og samtaleemne, hver gang Polly forsøger at få en forklaring. Heller ikke morfaren vil tale om sin datter, men han giver Polly to gode råd til livet og vejen: ”Husk altid at tjekke vejrudsigten inden sejlads, og husk at det er vigtigt, at du er dig selv, Polly.”
Husk at tjekke vejrudsigten inden sejlads
”Alt det man kunne komme til at fucke up bare ved at sætte en negl eller en stilethæl forkert, tage et forkert stykke tøj på, falde i dårligt selskab, falde i. Jeg lukkede øjnene, men det flimrede stadig. Jeg kunne umuligt sove.”
Det er Polly, der her forsøger at finde ud af, hvordan regler og adfærdsnormer når man forlader sin trygge og velkendte pommes-frites-på-havnen-hjemstavn i Hirtshals for at tage helt ind til Hjørring og gymnasiet, hvor de smarte, coole og tjekkede piger sætter dagsordenen. Det er ikke nemt at skifte miljøet fra ”Fisken” ud med disco-kuglens lys og Caro og hendes veninder Sofie TG og Asta-My. Heldigvis har Polly sin bedste veninde Kat med på hverdagens togture ind til Hjørring, men Kat er på ingen måde forblændet af ”storbyens” værdigrundlag. Det kan Polly til tider blive ret træt af, og på et tidspunkt tænker hun: ”.. nogle gange havde jeg fanme lyst til at køre hende igennem flåmaskinen nede på Fisken for at høvle Hirtshals af hende. Bare så lidt af Hjørring kunne trænge igennem til hende.”
Historien om Polly Peugeot, Kat, Caro, Wales, Warcraft og de unge i Hirtshals og Hjørring kan man læse om i Sarah Engell og Sanne Munk Jensens bog ”Tag gaden tilbage”. Den udkom i 2019, den er så Hirtshals-street, som man kan ønske sig. Det er en dannelsesroman om at finde sig selv gennem en masse prøvelser (og her er prøvelserne voldsomme drukture i Jomfru Ane-gade, konflikter, jalousi og kærestedramaer). Den handler også om Pollys mod på livet, på festen og på mulighederne, der ligger uden for den horisont, man ser fra Hirtshals Havn.
Nu er Pollys historie fra ”Tag gaden tilbage” sat op på Nordkraft i Aalborg i samarbejde med Vendsyssel Teater, og det får instruktør og skuespillere en stor fest ud af. Måske tænker man, at en skuespiller netop får rollen som én person, men det sker ikke her. Polly, Pollys far og Pollys farmor møder vi ofte i fem versioner, hvor fem skuespillere (iklædt pink og hvide shorts&t-shirts i forskellige variationer) giver deres nuance af den enkelte person. Herligt med mekaniker-far, der er konfliktsky og altid vasker hænder i Swarfega og farmor med hamburgerryg og dårlig ryg. De undgår alle at sætte ord på forhistorien om Pollys mor, der døde i en bilulykke. De taler ikke om det, de skifter dæk og samtaleemne, hver gang Polly forsøger at få en forklaring. Heller ikke morfaren vil tale om sin datter, men han giver Polly to gode råd til livet og vejen: ”Husk altid at tjekke vejrudsigten inden sejlads, og husk at det er vigtigt, at du er dig selv, Polly.”
Det med vejrudsigten kikser lidt for Polly, da hun fortvivler, efter at hun har ”fucked alt op”. Her sejler hun i morfars lille fiskekutter mod Kristianssand og den Øyvind, der var med i bilen, da moderen døde.
”Polly og stormen” har Nordkraft&Vendsyssel Teater kaldt opsætningen. Det er Polly i stormvejr, der er temaet i teaterversionen, mens bogen ”Tag gaden tilbage” har mest fokus på Pollys insisteren på retten til at være sig selv – også når hun har fucked op i sin stædige insisteren på at være ”med i hulen” (som det klassiske Zappa-citat ville lyde). ”Polly fejler og falder, hun sigtes og svigter. Men hun rejser sig og prøver igen”, sådan skriver Minna Johanneson, Nordkrafts teaterleder i programmet til ”Polly og stormen”.
Polly er ude i stormvejret, bogstavelig og i metaforisk betydning. Hun har svigtet sin gamle ”hood” med ”Fisken” og Kat og de andre på havnen, og hun har svigtet de nye venner, da hun tilbragte en hed aften på billardbordet sammen med Caros kæreste Wales (og de spillede ikke billard). Nu tager hun turen gennem stormen helt alene på morfars kutter – og uden at have tjekket vejrudsigten. Det bliver nemlig storm, og hun er tæt på at fortryde alt:
”Jeg kunne have spist hvidt brød med hybenmarmelade inde hos farmor.
Sovet i ske med Caro.
Delt en Snickers med Kat i toget. Jeg kunne alt muligt. Hvis ikke det var, fordi jeg var kommet til at fucke alting op.”
Det lykkelige for Polly er, at der er nogen, der kan tilgive, samtidig med at hun insisterer på retten til at følge morfars gode råd: Hun vil have lov til at være den, hun er.
Til slut står hun på scenen og råber: ”Jeg er Polly. Jeg er fra Hirtshals. Jeg har også ret til at være her.” I bogens udgave lyder det: ”Af alle steder i hele verden, som vi kunne tage hen… , siger jeg., og han (kæresten Warcraft/ Mark) nikker forventningsfuldt. Han er smuk. Shit, hvor er han smuk. Så vil jeg bare gerne være her.
Her?
Lige her. I Hirtshals. I Hjørring.”
Og Kat, hendes barndomsveninde sender en sms: ”Pommesfrites på havnen”.
Så klarer Polly stormvejret.
Minna Johannesen giver stykkets morale i programteksten: ”I sidste ende handler det jo om tilgivelse. Om at tilgive både sig selv og andre. Og ikke at være smålig med livet”. Der er grund til at heppe på Polly og alle de unge, der søger at finde vej gennem ungdommens mange stormvejr. Husk: Man kan tjekke vejrudsigten, men man kan ikke undgå stormvejret.
P.S.: Kan man ikke få billetter til ”Polly og stormen”, så kan man læse ”Tag gaden tilbage” af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen. Det er en bog om unge, den kan læses af unge, af unge voksne og af virkelig voksneJ
