Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Som det var før...... en bog til mange unge
Et indblik i et helt almindeligt ungdomsliv ....tilsat psykiske udfordringer
”Det opstår pludseligt. Som et vejrskifte. Til at begynde med er alt, som det plejer. Det er en lørdag aften midt i februar. Jeg sidder mellem Aksel og Oliver i en sofa. Jeg har en øl i hånden og forsøger at ..(…) I det korte ophold er det, som om en storm raser i min krop. Jeg bliver ramt af en pludselig, voldsom kvalme.” Det er Cornelius, også kaldet ”C”, der her får sit første angstanfald. Det fortælles der om i bogen "Som det var før" af Alexander Kielland Krag.
Cornelius har ikke angst, han er en dreng, der har angstanfald. Sådan har psykologen forklaret ham, at han skal forstå sig selv. Cornelius spiller fodbold, han går i skole, han har venner, han har en god familie, - han har alle de gode muligheder for at have et godt liv. Men nu har det ramt ham, og han forstår ikke, hvad der sker. ”Jeg er ikke helt frisk, siger jeg.” Det er hans forklaring, når vennerne spørger. Gennem hele romanen optager det ham meget, at de er tre gode venner (og Lea, der også hænger ud med drengene), men de taler ikke sådan sammen om følelser og forelskelser og slet ikke om angstanfald.
Cornelius bliver mere og mere fortvivlet over sit liv: ”17 år. Var det alt, hvad jeg fik? 17 gode år, og så skete det her?”. Sådan tænker han. Og han forsøger at tale med vennerne, men det bliver aldrig rigtig til den rigtige situation:” Senere, imens Aksel og nogle af de andre står på terrassen, tænker jeg, at vi befinder os i en ond cirkel. Vi kan ikke tale om det, der er svært, fordi vi aldrig har talt om det, der er svært. Vi er triste drenge, utrænede i åbenhed, forvist til vores egne tanker.”
Bogen vandt i foråret den norske ungdomslitteraturpris ”Uprisen”, som årets ungdomsroman 2022. Juryen består af unge, der begrundede kåringen således: ”Mental sundhed er et tema, som længe har været tabu. Når hovedpersonen ovenikøbet er en fyr, oplever vi, at bogen er ekstra vigtig og relevant. Hovedpersonen står ikke uden for fællesskabet, han er en af drengene, det normaliserer og gør det lettere at forstå, at alle kan rammes af angst.” Juryen har helt ret. Det er et godt og troværdigt valg med en hovedperson, der har et godt liv, - lige indtil det sker, at hans hjerte, hans krop og hans tanker rammes af uvejr. Cornelius prøver at klare sig selv, men han klarer sig bedst sammen med vennerne. Man må tale om det, der er svært, det er den afgørende morale. Det løser ikke problemerne, men det gør angsten mere håndterlig: ”Det er ikke så let at forklare, men måske er et eller andet forandret. Jeg har en stomr inden i mig, ja, men landskabet omkring mig er forandret: Der findes læ – store træer med lange grene, som giver beskyttelse mod elementerne.” Det er en bog, der må læses af mange unge. Og ældre kan læse med og får et indblik i, hvordan et teenageliv også kan være.
P.S: Hvis man tænker: Den store forfatter Alexander Kielland (1849 – 1906) (der fik en boreplatform opkaldt efter sig), han er vel død og borte for længst. Ja, det er han. Men her er hans tipoldebarn, der bærer samme fine navn. Og som også er forfatter.
