Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Tak for kampen og for fællesskabet. Det har i sandhed været en fornøjelse.
"På Læreruddannelsen blev jeg en del af fællesskabet. Jeg blev en del af en klasse, hvor underviserne vidste, hvem jeg var og forventede deltagelse, både fordi man skulle overholde møde - og deltagelsespligten, men også fordi undervisningen blev en del sjovere og mere spændende, hvis man gjorde det. Et hold, hvor man også viste interesse for hinanden og lærte at arbejde sammen på kryds og tværs, tog i fredagsbar, på hyttetur og på studietur, hvis man nåede det. Jeg er stadigt lidt træt af, at jeg ikke kom til Island. Sidst men ikke mindst blev jeg en del af en studiegruppe, hvor hverdagen kunne vendes og interesser deles (såsom fodbold) ofte ledsaget af meget kaffe. Det håber jeg, at I alle har oplevet."
Lærer er noget, man bliver sammen med andre
”Først og fremmest vil jeg sige, hvor ér jeg glad for at være her i dag sammen med jer. Hold nu op, jeg har savnet jer det sidste halvandet år. Der er vist ingen tvivl om, at vores sidste tid på læreruddannelsen har været langt fra det, som vi havde forventet og håbet, at den skulle være. Hverdagen med morgensang, overfyldte p-pladser, kaffe, salatbar og torsdage med chokoladeboller fra kantinen virker allerede meget fjern og som noget, der hører en helt anden tid til. Det seneste halvandet år har været ”online”, hvor vi til tider måske følte os meget alene og frustrerede, men heldigvis fik vi lov til at gå til ”fysisk” eksamen og i et lille omfang fejre vores nye titler med vores familie og venner her på Læreruddannelsen. Og nu er vi færdiguddannede. Tillykke til os alle.”
Det var et citat fra Anna Christine Skøtt, nyuddannet lærer og studentervejleder i de sidste to år af sin uddannelse, der holdt ”Dimittendtalen” på vegne af sine medstuderende, der også er blevet lærere.
Læreruddannelsen er en uddannelse, hvor fag og pædagogik mødes i teori og praksis. Dannelse og uddannelse er to sider af samme sag, når det er læreruddannelse, der tales om. Folkeskolens Formål kan man læse som en beskrivelse af en lærers arbejde og virke. Her er Formålets paragraf 1, der lyder:
”§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”
Med det for øje (og med en hel del bindinger, som findes i ”Regelgrundlaget for Læreruddannelsen” bestræber alle læreruddannelsens medarbejdere sig på at de nyuddannede lærere uddannes til at kunne klare opgaven i folkeskolen.
Jeg har fået lov at citere fra talen. Den kan vise, hvordan uddannelsen til lærer netop er et forløb, hvor studerende dannes gennem uddannelsen. Som underviser på læreruddannelsen har man et billede af uddannelsen, men blikket fra studerende giver det bedste billede. Anne Christine Skøtt kommenterede i høj grad vigtigheden af uddannelsen som en dannelsesproces i samarbejde med andre:
”Jeg passede frygteligt godt ind i Læreruddannelsens målgruppe, hvor beskrivelsen i 2017 lød:
Den gennemsnitlige studerende fra årgang 2017 er en kvinde, der enten hedder Julie eller Maria, er omkring 22,97 år gammel, kommer fra Aalborg og har været på et kort forløb omkring universitetet.
Bevares, jeg hedder jo ikke Maria eller Julie, men jeg var trods alt 23 år og kom fra Aalborg og havde været forbi universitetet, hvor min egen oplevelse var, at man var én i mængden. På Læreruddannelsen blev jeg en del af fællesskabet. Jeg blev en del af en klasse, hvor underviserne vidste, hvem jeg var og forventede deltagelse, både fordi man skulle overholde møde - og deltagelsespligten, men også fordi undervisningen blev en del sjovere og mere spændende, hvis man gjorde det. Et hold, hvor man også viste interesse for hinanden og lærte at arbejde sammen på kryds og tværs, tog i fredagsbar, på hyttetur og på studietur, hvis man nåede det. Jeg er stadigt lidt træt af, at jeg ikke kom til Island. Sidst men ikke mindst blev jeg en del af en studiegruppe, hvor hverdagen kunne vendes og interesser deles (såsom fodbold) ofte ledsaget af meget kaffe. Det håber jeg, at I alle har oplevet. Alle de relationer har, i hvert fald for mig, været vigtige og gjort uddannelsen til et fantastisk forløb, - og så lærer man jo bedst når man har en god relation.”
Det er dog først og fremmest det faglige fællesskab, der bærer alt det andet med sig: ”Jeg synes, der har været plads til at fordybe sig inden for det faglige emne, man nu måtte finde interessant. Fagligheden kunne tage afsæt i skyer, kasino i matematiktimerne, hvordan man kan spille en melodi på reagensglas i fysik, eller laver den bedste dansecirkel i idræt, filosofi med børn, mindfullness eller kunsten at nørde dansk grammatik. Hver især har vi fået lov til at udvikle vores faglige interesser i fællesskab, og jeg tror, vores kommende elever bliver glade for det. Nu er vores fællesskab slut, nu rammer virkeligheden. Vi skal ud at have vores egne klasse og skabe vores egne fællesskaber, så jeg håber, at vi kan holde fast i tanken om, at man lærer bedst i fællesskab og stadig bruge hinanden og alle de kommende kollegaer.
Vi har skoletasken fyldt op med begreber, teori og men intet af alt det kan stå alene, når først vi er ude på den anden side - det ved vi også fra praktik. Og hvis vi husker på, at ikke alt kan måles, vejes eller evalueres og at eleverne ikke nødvendigvis passer ned i de kasser, som vi har beskrevet i vores noter, og hvis vi nu altid tør at spørge om hjælp, så skal det hele nok gå.
Tak til undervisere, ledelse, administration, kantine og servicepersonale for at have gjort livet som lærerstuderende til noget ganske særligt. En stor tak til mine medstuderende. Tak for kampen og for fællesskabet. Det har i sandhed været en fornøjelse.”
Og så sluttede Anne Christine Skøtt talen med en sang. I bedste coronastil blev det ikke til fællessang, men smukt lød det.
Nu er de mange nye lærere klar til at give deres bidrag til folkeskolen, efterskolen, privat – og friskoler. Forældre, kolleger, ledelse og ikke mindst eleverne kan glæde sig over, at der kommer nye medarbejdere. Tag godt imod dem.
P.S. Tak til Anne Christine Skøtt for lån af ordene. Også en stor tak til hele årgang 2017, der har holdt humøret højt i en tid med mange udfordringer. I har mange kompetencer inden for omstillingsparathed, fleksibilitet og opfindsomhed i forhold til nye måder at lære på.
