Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Billedbøger om videnskabsmænd og videnskabskvinder
Lysets hastighed og lysets stilstand
”Lene Hau stopper lyset” og ”Ole Rømer – med lysets hast” er de to seneste bøger i Børnebogsforlagets serie om danske videnskabsmænd og kvinder. Der er udgivet bøger om Marie Hammer (der forskede i mosmider og dermed fandt gode argumenter for kontinentalpladernes drift), Niels Bohr og Inge Lehmann har hver sin bog, Tycho Brahe og stjernerne har også en bog. Nu er der to bøger om lys, den gamle Ole Rømer og den nulevende Lene Hau.
”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”, sådan citerer jeg ofte mig selv. Og her i denne serie får man billeder og tekst, der giver et vældig spændende indblik i naturvidenskabelig forskning og forskeres liv og baggrund. Det er billedbøger på 40 sider, hvor illustrationerne af Julie Østergård fortæller mindst halvdelen af historien. Tekstfortællingen står Jakob Lund Pedersen for, og så har han hentet videnskabelig hjælp hos relevante forskere. Det helt sjældne er jo, at det er videnskab på højt niveau, der skal formidles, så 8-12 årige forstår det. Det lykkes.
”Ole Rømer – med lysets hastighed” fortæller om Ole Rømer, der blev født i Århus i 1644, han døde i 1710, og han nåede at arbejde med mange og vidt forskellige faglige områder, men han er kendt for at være den, der opdagede, at lysets har en hastighed. Hermed satte han en milepæl i dansk forskning, men han stod også bag de helt fysiske milepæle, da han stod bag opmålingen af vejene i Danmark.
Allerede som barn var Ole Rømer utrolig tænksom og nysgerrig og læste og studerende og spurgte og undrede sig. Helt som forskere må gøre det i dag. ”Ole var sikker på, at man kunne bruge månen som et gigantisk ur. Det ville være smart for dem, som sejlede på havet, for på havet duede pendul-ure ikke på grund af bølgerne. Men noget besynderligt skete, når han tog tid. En besynderlighed, som skulle gøre Ole berømt.” Det er her, hvor han (på Tycho Brahes observatorium på Hven) kigger på Jupiter, solen, månen og jorden og så ser han, at … ja, det tager tid for lyset at bevæge sig. Han var skarp i denne forskning, men han blev også værdsat i sin tid. Han blev professor i astronomi, Hovedbibliotekar, Rektor for Københavns Universitet, Politimester og Højesteretsdommer. Han oprettede også Københavns Brandvæsen, indførte den kalender, som vi bruger i dag og forbedrede kloaksystemet. Han havde gang i en hel del. Men han forskede altid, og han fik bygget et lille observatorium ude på landet, hvor det var mørkt, så han kunne kigge på nattehimlen og tænke over det, han så. Illustrationerne er herlige. Man ser den afslappede Ole Rømer med kikkerter og måleinstrumenter og store nysgerrige øjne. Bagerst i bogen er der fire sider med fakta om Ole Rømers opdagelser. De er også illustreret, så man får det hele fortalt både med tekst og billeder. Nu ved jeg en hel del om lysets hastighed. Og milepæle. Ole Rømer døde i 1710.
Lene Hau blev født i Vejle i 1959, og hun var formentlig nogenlunde lige så spørgelysten, nysgerrig og undrende som Ole Rømer var som barn. Bogen om ”Lene Hau stopper lyset” er den første om en nulevende forsker, men det passer virkelig fint at læse de to bøger i sammenhæng. Lene Hau er den forsker, der fandt ud af (næsten) at standse lysets hastighed. Hun lavede forsøg, hvor hun ledte lysstråler gennem virkelig kolde skyer (en anelse mere indviklet end denne forklaring), og så standsede lyset.
Heldigvis er der også bag i denne bog faktasider om ”Atomer”, ”Hvad er varme?”, ”Kulde” og ”Lenes langsomme lys”.
Her på sidste side står det helt centrale for disse videnskabsbøger til børn: ”Men det er faktisk sådan, at vi aldrig helt ved, hvad man kan bruge store opdagelser til.” Der er nemlig ikke nogen, der ved, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det, vi kan håbe på, er, at der kommer en pige eller dreng, som er nysgerrig ligesom Lene. Det barn kan på et tidspunkt opdage noget nyt og smart, som Lenes langsomme lys kan bruges til.” Og her ser man så en illustration, hvor en pige har en tankeboble med en isbjørn på en isflage, og en dreng har en tankeboble med et lyssværd. Det er vigtigt, at børn forbliver nysgerrige og spørgelystne.
Som barn spurgte Lene om alt: ”Hvorfor har en ko horn?
Hvorfor har træer blade?
Hvorfor sner det kun om vinteren?
Hvorfor rumler min mave, når jeg er sulten?
Hvorfor er huse firkantede?
Hvorfor har en bil fire hjul? Hvorfor smelter is? ” Sådan spurgte hun. Og hun spurgte om meget mere. Derfor blev Lene Hau forsker, hun kom til USA, og her prøvede hun alt muligt. Hun fik standset lysets hastighed, og (som der står) så blev hun berømt, og der findes videoer på YouTube, hvor hendes forskning bliver præsenteret. Det er cool og episk, som det kan læses på illustrationerne. Og i teksten står der: ”Lenes far var vældig stolt. Han kunne næsten ikke tro, at hans lille Lene havde stoppet lyset. Hun havde endda gjort flere opdagelser med lyset.”
Serien om Danmarks store videnskabsmænd og kvinder er fremragende læsning for børn. Man bliver klogere, og børn bliver styrket i troen på, at det er godt, hvis man spørger og undrer sig over det, man ser.
I Folkeskolens Formål stk. 2 står der, at ”Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”
Bøgerne her er med til at gøre børn nysgerrige, og de fortæller om nørder og sære børn, der har opfundet store ting, - og de viser, at det giver bonus, hvis man fordyber sig i det, man er optaget af.
Sådan er det: Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde.”
