Litteratur, lærdom og læreruddannelse
Blog
Bøger om bjørne, grævlinge og måske en hund
Billedbøger er bøger, med billeder. De her nævnte kan læses af alle, og vil man tale med børn om vanskelige problemstillinger, så er det godt at tale om ”det fælles tredje”, som man finder i litteraturen. Billedbøger er særligt gode, fordi det er overskueligt at dele læseoplevelsen med en klasse eller større gruppe, hvis man læser højt med billedsiden på en storskærm. Kompleksiteten i læseoplevelsen bliver større, når billedsiden er med. Her er mange mulige tolkninger, hvor man kan læse sit eget liv med ind i fortolkningen.
Bøger om bjørne, grævlinge og måske en hund
”Hvad skal man gøre, hvis man møder en bjørn?” Det spørgsmål åbner billedbogen ”Hvis du møder en bjørn”. Bogen er skrevet af finlandssvenske Maline Kivelä og danske Martin Glaz Serup. Den er illustreret af Linda Bondestam (der også tegnet ”Dyr som ingen andre har set”, der vandt Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2016).
Linda Bondestam tegner en nysgerrig spejdertype, der med briller og en spånkurv er ude i skoven med sin rygsæk. Rygsækken er fyldt med duelighedsmærker, så turen ud i skoven er velforberedt. Spørgsmålet ”Hvad skal man gøre, hvis man møder en bjørn?” gives der mange gode svar på.
”Løb ikke, for bjørnen er hurtigere end dig”.
”Svøm ikke, for bjørnen svømmer hurtigere end dig.”
”Klatr ikke op i noget, for bjørnen er bedre til at klatre end dig.”
Og så kommer det meget lidt opmuntrende: ”Men du kan jo spille lidt på din tablet, for det er du nok bedre til end bjørnen.”
Der kommer flere gode bjørneråd, og alt følges i teksten med en billedside, der er helt vild og helt vildt bjørneskræmmende. Bjørnen fylder et dobbeltopslag, når den rejser sig på bagbenene, dens bjørnegab fylder næsten en side, når der står:
”Hvis bjørnen virkelig skulle angribe (hvilket er meget usandsynligt), skal du kaste alt hvad du har til den, hvis ikke du allerede har gjort det. Den dér kurv med bær, din tablet. Honningkrukken.”
Der er ikke meget at være bange for, bjørnen vil ikke angribe uden grund, men der er heller ikke meget, man kan gøre, når man møder en bjørn, bjørne er nemlig virkelig kompetente: ”Vi ville ønske der var noget optimistisk vi kunne sige til dig. Altså. Du er nok bedre til at tygge tyggegummi end bjørnen er. Men det er nu heller ikke helt sikkert. Måske er bjørnen også bedst til det.”.
Munterheden og den under spillede humor er herlig. Den lyser også på den sidste side: ”P.S. Hvis bjørnen du møder er en isbjørn, gælder der helt andre regler. (…) Med andre ord: Hvis du møder en isbjørn må du prøve dig frem. Held og lykke.”
Her på mit bord ligger der lige nu tre helt fremragende billedbøger, der alle kan give anledning til megen samtale om ganske svære og filosofiske og eksistentielle temaer. De er ”Grævlingedage” af Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus, det er Tomas Lagermand Lundme og Julie Gry Sveistrups ”Maltes far kom tilbage” og så er det ”Hvis du møder en bjørn”.
De er alle helt nye, de har fremragende illustratorer, de har gode forfattere, og så tager de alle tre børnene helt alvorligt. ”Grævlingedage” handler om grævlinge og skolevægring, ”Maltes far kom tilbage” er fortællingen om en skilsmisse, der alligevel ikke blev en skilsmisse, men drengen, der er hovedperson, havde fået lovning på en hund, nu hvor far var flyttet. Hvad nu, hvis han inderst inde er lidt skuffet og hellere ville have en hund? Hvordan kan man vælge mellem en far og en hund?
Og så er der ”Når du møder en bjørn”, der naturligvis giver gode råd om, hvad man skal gøre, når man møder bjørne, men det er også en bog, der giver afsæt for en samtale om, hvordan man møder de svære udfordringer i livet.
Billedbøger er bøger, med billeder. De her nævnte kan læses af alle, og vil man tale med børn om vanskelige problemstillinger, så er det godt at tale om ”det fælles tredje”, som man finder i litteraturen. Billedbøger er særligt gode, fordi det er overskueligt at dele læseoplevelsen med en klasse eller større gruppe, hvis man læser højt med billedsiden på en storskærm. Kompleksiteten i læseoplevelsen bliver større, når billedsiden er med. Her er mange mulige tolkninger, hvor man kan læse sit eget liv med ind i fortolkningen.
Nina Christensen, professor i børnelitteratur, har sagt således om billedbøgernes særlige potentiale: ”På særligt to områder adskiller billedbøgers tekster sig dog væsentligt fra anden poesi og prosa. For det første er de som oftest skrevet til at blive læst højt, hvilket i nogle tilfælde giver teksterne en mere dramatisk karakter. (…) Tekster til billedbøger adskiller sig også fra anden prosa ved at være korte. (…) Det er dog tankevækkende, at også tekster i bøger for små børn kan beskrives ud fra fortællingens grundform, som Aristoteles definerede den: En begyndelse, en midte og en afslutning.”
”Grævlingedage”, ”Maltes far kom tilbage” og ”Når du møder en bjørn” er helstøbte, komplekse fortællinger med tyngde og mange tolkningsmuligheder. Det er bøger, der er gode for mange små grævlinger – og for mange læsere.
P.S Der findes ca. 1200 bjørne i Sverige og Norge. Man skal dog meget langt nordpå for at støde på dem. I modsætning til Nordamerika, hvor 2-3 mennesker dræbes af bjørne hvert år, har der i Skandinavien kun været 3 dødelige angreb på mennesker inden for de sidste hundrede år.
