Debat: Københavns inklusionsforslag vil kun gøre børnenes skolestart værre Allerede i dag står børnehaveklasselederne alene med alt for mange udfordrede børn. Derfor advarer børnehaveklasseledernes formand imod Københavns mål om at inkludere 97 procent af byens elever i almenklasserne.
Unplugged tilgange til teknologiforståelse? Hvad vil det sige, når noget er "unplugged"? Og hvordan kan man undervise i teknologi uden strøm? Jeg vil prøve at give en simpel gennemgang af, hvad det er, og hvordan det kan bruges. Og ikke mindst; hvorfor! Pauline Fredskilde
Niels Chr. Sauer: Rådet for Børns Læring overser børnehaveklassens allerstørste problem Formandskabet sidder tilsyneladende ubehjælpeligt fast i den ulyksalige idé om sammensmeltning af skole og fritid Niels Chr. Sauer
Ministerbesøg om børnehaveklassen Vi mødtes med Mattias Tesfaye og Lotte Rod på Langelinieskolen i København for at diskutere overgangen fra børnehave til skole og tiltag, der skulle til for at imødekomme de meget forskellige børn der hvert år starter i skole. Marianne Giannini
Indskolingen bløder Indskolingen er uden tvivl den mest nødlidende del af folkeskolen, men små børn kan man byde hvad som helst. De tager alting, som det kommer, de tror, at alt er, som det skal være, og de tror, at de voksne passer på dem. Det gør de ikke. Vi kan ikke være det bekendt. Niels Chr. Sauer
Efter at have læst disse billedbøger om skolen, får man lyst til at gå i skole igen Der er henved 61.000 børn, der begynder i skole i 2023. De skal gå i 0. klasse eller i børnehaveklassen. De skal gå i friskole eller privatskole (det gælder for henved 10.000 børn), eller de skal i folkeskolen sammen med de 48728 andre. Der er masser af gode tiltag, der kan give en lykkelig skolestart. Forhåbentlig bliver det sådan for alle 61.000. Her er to fine oversatte billedbøger, en spansk og en italiensk, der giver et billede af skolestarten og skolen. Bodil Christensen
At møde børns nysgerrighed Radionauterne er en gratis podcast for nysgerrige børn mellem 4 og 10 år. Den bygger på spørgsmål, som børnene ringer ind til podcasten med. Podcasten er fuld af lyde og sproglige billeder, der kan sætte gang i forståelse. Den formidler i børnehøjde og rammer i min optik lige i øjet. Den kan bestemt bruges i skoleøjemed, selvom den ikke nødvendigvis er lavet til det. Trine Elisabeth Hyllested
Folkeskolen må gribe i egen barm At placere ansvaret for folkeskolens deroute hos forældrene er ikke blot perspektivløst, al den stund de er udenfor pædagogisk rækkevidde. Skolen kan ikke opdrage på forældrene, og de må vel i øvrigt formodes at gøre det, så godt de kan. Det handler først og fremmest om en skolepolitik, der er kørt af sporet. Niels Chr. Sauer
'Computational thinking' som en bananasplit Computational thinking - eller på dansk computationel tankegang - er hverken nemt at sige, forklare eller forstå. Jeg kan ikke hjælpe ved at give det et andet navn (trods jeg gør mit for at forsøge!), men jeg vil i dette korte indlæg forsøge at forklare begrebet på en måde, der hjælper mig, når jeg skal forstå det. Måske hjælper det også dig? Pauline Fredskilde
Fokus færdigheder i Børnehaveklassen. Børnehaveklasseforeningens Skolestarts konference 2022, bliver afholdt mandag den 25. april til tirsdag den 26. april 2022 På Hotel Storebælt i Nyborg. Du vil kunne finde programmet, tilmeldingsinfo mv. på Børnehaveklasseforeningens hjemmeside www.boernehaveklasseforeningen.dk
Det bør være lige så normalt, at børn har en frivillig voksen ven i skolen som en frivillig fodboldtræner i fritiden Det er først og fremmest skolens og familiens ansvar, at børn har et godt skoleliv. Men opgaven er ikke simpel, og frivillige kan være en endnu uudnyttet ressource til at flere trives i deres skole. For hvorfor må frivillige fra lokalsamfundet stå for vores børns fodboldtræning, men ikke støtte deres skolegang? Sigrid M Larsen
Hvordan vurderer du elevers arbejdsindsats? Det, skoler vurderer, driver så meget af det, de gør. Og vi har brug for, at fokuserer på, hvordan elevernes faglighed, men også hvordan de udvikler vedholdenhed, kreativitet og samarbejde. Søren Peter Dalby Andersen
Når skolen er svær Børnehaveklasseeleverne er startet på ”den sidste runde” - de første 100 dage er allerede gennemført. Mange af de nye skolestarter trives og nyder livet i skolen. Det at starte i skole er for et barn, et vigtigt men for nogen også et sårbart tidspunkt. Det er ikke altid lige nemt at starte i skolen. Dorthe B Clausen
”Min mor gider ikke have flere beskeder fra dig” Man kan som forælder komme til at give udtryk for, at det er irriterende med al det ”brok” i den kontaktbog - men det er en del af pakken, hvis vi skal være i dialog om barnet. Dorthe B Clausen
En juleoplæsningsbog: Fupz store julebog Der er brug for andre oplæsningsbøger end ”Peters Jul”. Her er en nutidig nissesamling, der kan give munterhed og julesind hos mange. Det er illustrerede fortællinger, der har lige den længde (de tre af dem, i hvet fald) der gør, at de kan læses som godnathistorier eller i skolens madpakkepause. Bodil Christensen
Alle tiders bøger vi læser til jul Det er en bog, man har brug for at have i klasselokalet i december, så man altid har en julehistorie ved hånden. Målgruppen er indskolingen, men ”Peters jul” og ”Pigen med svovlstikkerne” er klassikere, der kan læses af (og for) alle. Julebogen her begynder med Vitellos jul og har Peters jul som afslutning. Det er et virkelig godt valg, så børn (og voksne) møder ”den kendte” verden først, og så er kronologien omvendt og rækker helt tilbage til Peters jul i 1866. Bodil Christensen
Hvem har ansvaret for de sprogligt udsatte børn? Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere skal opdage sprogligt udsatte børn så de kan tilbydes den rette hjælp og støtte.
Barndommens lederudvikling Før industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering, levede danskerne i et traditionelt samfund. Et samfund hvis fokus var på traditioner, familie og religion. I dag er fokus dog et helt andet sted. For mens socialkarakteren i det traditionelle samfund var karakteriseret ved traditionsstyrede individer, hvis fremtid var forudbestemt, grundet de faste normer og værdier som disse internaliserer, er socialkarakteren i det senmoderne samfund omvendt karakteriseret ved gruppestyrede individer, som mangler lederevner og som derfor er utrygge, usikre og ansvarsløse. Den øgede globalisering, hvor alle har adgang til uendelig strøm af informationer, øger blot disse karaktertræk hos individer i det senmoderne samfund. Spørgsmålet er så: Hvordan kan man bidrage til dannelsen af ansvarsfulde- og bevidste individer i dag? Hamze Sabri
Det blev pludselig meget klæft at fjæse bogen "Det vau ikke uaut, synes den voksne. Tænk, hvis deu kommeu en kuokodille og man bliveu nødt til at uåbe: Pas på kuokodillen! Uigtigt tuagisk.” "Bogen der ikke ville læses" er en bog, der sætter fokus på sproglig opmærksomhed både hos den voksne og hos børn, der lytter med. Ord kan noget særligt, bogstaver kan noget helt for sig selv, og ord og bogstaver sammen kan bruges på mange forskellige måder. Det er en slags kalligram. Det helt særlige ved ”Bogen der ikke ville læses” er, at den er sjov. Den er virkelig sjov at læse op for andre. Bodil Christensen
Tjek tilbuddet Mangler du lige lidt nyt materiale til din hverdag? Så er der netop lige i dag et rigtig godt tilbud på Finurlige fif hjemmeside. Dorthe B Clausen
Norsk, svensk og dansk med et tværsprogligt blik Der er masser af praksissamarbejde i læreruddannelsen. Der kan snildt være mere. Det arbejdes der på mange steder.I dag har der været med stafetløb, orienteringsløb og kreative løsninger i forhold til at finde frem til særlige kendetegn ved de nordiske sprog. Hvor er de falske venner i norsk og svensk? Hvilke ligheder er der mellem sprogene, og hvad kendetegner særligt norsk, svensk og dansk. Bodil Christensen
PBL er fantastisk leg og dyb alvor I KlimaZirkus har vi erfaret, at projektbaseret læring muliggør en udvikling af faglig viden, færdigheder og karakteregenskaber, som er vigtige for at kunne navigere og trives i vores komplekse verden og hverdag. Når pædagogiske medarbejdere eksperimenterer med et PBL-projekt, er den generelle fortælling, at det giver børnene mulighed for at udfolde egne ideer, drømme og frie tanke. Eleverne melder tilbage, at de føler, at de kan gøre en forskel lokal, nationalt og globalt (Andersen, 2020). Søren Peter Dalby Andersen
Bøger om bjørne, grævlinge og måske en hund Billedbøger er bøger, med billeder. De her nævnte kan læses af alle, og vil man tale med børn om vanskelige problemstillinger, så er det godt at tale om ”det fælles tredje”, som man finder i litteraturen. Billedbøger er særligt gode, fordi det er overskueligt at dele læseoplevelsen med en klasse eller større gruppe, hvis man læser højt med billedsiden på en storskærm. Kompleksiteten i læseoplevelsen bliver større, når billedsiden er med. Her er mange mulige tolkninger, hvor man kan læse sit eget liv med ind i fortolkningen. Bodil Christensen
Og nu har jeg vist dig mit trylleblik Billedbøger er ikke kun bøger til børn. De kan læses af alle, hvis man formår at læse billederne med sit eget trylleblik. Eller bare et nysgerrigt blik. Eller måske blot med et vågent øje for poesien, der ligger i illustrationerne. Der er mange (også nye!) billedbøger, der kan være fremragende at bruge i undervisningen i dansk. Ane Bjørn er en forfatter, der skriver bøger, hvor man må læse såvel tekst som billeder. ”Vidste du, at hvis man lukker det ene øje og dækker for det med to fingre, så får man trylleblik?” Bodil Christensen
Sprog i grundskolen Det er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen at der er fokus på sprog – modersmål, andetsprog og fremmedsprog – på alle årgange og i alle fag.
Når sjælen gør ondt - del 2 Hvordan en skilsmisse håndteres, er altid de voksnes ansvar - også i de situationer hvor det er svært. Camilla Lindbjerg
PBL er fantastisk leg og dyb alvor Trods voksende anerkendelse af den kreative tænknings betydning, er der imidlertid fortsatet presserende behov for både strategisk og praktisk udvikling af læringsmiljøer, som understøtter udviklingen af børns kreativitet. På den baggrund har jeg udviklet en række modeller som kan understøtte dit arbejde med børns kreativitet. I det følgende kan du få et indblik i mine tanker om didaktik, modeller og praksiserfaringer med PBL i børnehaveklasse og indskoling. Søren Peter Dalby Andersen
En hyldest til alle jer lærere, som betyder alverdens for børn og unge … og deres fortsatte voksenliv Lærere er nogle gange netop dén ’betydningsfulde anden’, som kommer til at spille en afgørende rolle for en elev med socialt ulige betingelser
Når sjælen gør ondt - del 1 Vores tanker omkring de problematikker, der kan opstå ved en skilsmisse. Vi har begge prøvet det på egen krop, så vi er bekendt med hele følelsesregistret. Camilla Lindbjerg
Der er forskel på ”oplæsning” og ”at læse op” Der er forskel på oplæsning og ”at læse op”. Rutinerede lydbogsentusiaster har sat fokus på netop oplæserens betydning for litteraturens formidling og fortolkning. Det betyder noget for teksten, hvordan der læses op. Som så meget andet bliver man også her bedre af at øve sig. Bodil Christensen
Ser vi psykisk sygdom i 0. klasse? I børnehaven sagde han, at det var bedre, at han ikke levede ... Anne Marie Marquardsen
De der arbejder med børn og unge skal frem i vaccinationskøen. Nu. Lige nu stjæler den nye genåbningsplan mediebilledet. Men kan vi ikke også lige vende blikket mod den nye vaccinationsplan, og diskutere hvorfor os der arbejder med børn ikke skal vaccineres snarest muligt? Katrine Diduch
Børnekulturens historie er farverig Bogen ”Børnekultur i Danmark 1945 – 2020” (redigeret af Merete Dael, Jan Helmer-Petersen og Beth Juncker) giver en lang række forskere i børnekulturs bud på, hvordan udviklingen har været inden for hele det børnekulturelle område. Det er litteratur, leg, teater, film, dans, musik, radio og tv og billedkunst. De helt nye sociale medier får et særligt kapitel, hvor også computerspil har plads. Idrætskulturen for børn er ikke med. Det kan undre virkelig meget, men det må være et valg. Bogen må være grundbogslæsning for alle i pædagoguddannelsen, i læreruddannelsen og hos kulturformidlere af alle slags. Bodil Christensen
Gode fif til kommende forældre i børnehaveklassen. Børn vokser med de opgaver de får - "pligter" lærer børnene , at de har betydning for fællesskabet. De sociale og adfærdsmæssige kompetencer har stor betydning for at kunne indgå i et "teamwork". Dorthe B Clausen
Nogle børn kræver kun mad og underholdning.... Børnehaveklasseeleverne er tilbage på skolebænken, de var hjemme i 25 skoledage. I tiden hjemme bag skærmen oplevede de forskellige former for undervisning....... eller blev det opfatte som underholdning? Dorthe B Clausen
Jeg har brug for lidt alenetid i skabet ... #Inklusion. Tanker om at skabe et godt læringsmiljø for alle børn. Anne Marie Marquardsen
Skal de yngste elever igen starte i skole? Mange og især indskolingselever er trætte af at være ”nedlukkede” Jan Thrane
Mundtlig historiefortælling i online undervisning Du har chancen for at springe ud eller udvikle dig som mundtlig historiefortæller, når du har dine elever med på deres hjemmeskærme.
Du skal lige slukke for din mikrofon... Selvom onlineundervisning er som at have forældrene med i skole hver dag, så er det nu slet ikke så tosset at kunne sige: "timen er slut, tak for nu" - ”Klik” - og så blev der ro. Dorthe B Clausen
Du skal lige slukke for din mikrofon..... Selvom online undervisning, er som at have de fleste forældrene med i skole hver dag, så er det nu slet ikke så tosset at kunne sige: "timen er slut, tak for nu" - ”Klik” - og så blev der ro. Dorthe B Clausen
Idéer til små kreative og praktiske brainbreaks til de yngste elevers nødundervisning. Lav små kreative og praktiske elementer i din nødundervisning. Jeg tror dine elever vil kunne lide det. Katrine Diduch
Storylinemetoden - kan du huske den? Overgang mellem dagtilbud og skole - med brug af Storylinemetoden Micki Sonne Kaa Sunesen
Coronatiden styrker naturfagsundervisning Coronatiden har bragt mange ulemper med sig. Men intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Coronatiden betyder nemlig også, at det nu er muligt at styrke naturfagsundervisningen gennem nye metoder. Theresa Schilhab
Programmering i indskoling og børnehave!? Hvorfor skal helt små børn lære at kode?! Og hvordan kan man gøre det på børnenes præmisser? Pauline Fredskilde
0.klasseelevers finmotorik er blevet dårligere. I forbindelse med mit studie, har jeg spurgt 20 0.klasseslærere om deres erfaringer med elevernes finmotorik. Svarene er ikke opløftende. Katrine Diduch
Modelteater som super-kreativitetstræner Kan vi styrke børns kreativitet og samarbejdsevner fra ét sted? Martin Spang Olsen
Eventyrværksted - Lær at fortælle kreativt for børn En inspirationsbog, som kan bidrage til fortælleglæde og engagement i undervisning og samvær i indskolingen.
Læs. Spis. Sov. Gentag. Sprog og læsning er nøglen til livets muligheder - eller hvad tænker du? Anne Marie Marquardsen
"Armene over hovedet dag" Hvornår er det man lykkes i sit arbejde? Altså sådan en ”armene over hovedet dag”, hvor man bare mærker energien blive ved, selvom man har haft undervisning i 5 timer. Hvornår og hvordan er det man mærker disse dage? Dorthe B Clausen
"Armene-over-hovedet-dag" Hvornår er det man lykkes i sit arbejde? Altså sådan en ”armene-over-hovedet-dag”, hvor man bare mærker energien blive ved, selvom man har haft undervisning i 5 timer. Hvornår og hvordan er det man mærker disse dage? Dorthe B Clausen
Derfor kan sproget hjælpe børnene godt på vej ved skolestart Børns første møde med skolen har stor betydning for, om de føler sig godt tilpas i skoleverdenen. De skal lære deres nye omgivelser at kende, der skal skabes nye relationer og et helt nyt fællesskab skal bygges op. Hér kan sproget spille en aktiv rolle og hjælpe børnene med at navigere i de nye omgivelser, sætte ord på følelser og frustrationer samt bidrage til at danne en inkluderende kultur i den nye børnegruppe. Maria Kolind Knudsen
Derfor kan sproget hjælpe børnene godt på vej ved skolestart Det første møde med skolen har stor betydning for, om et barn føler sig godt tilpas i skoleverdenen - og sproget spiller en kæmpe rolle i den sammenhæng. Med et godt sprog kan børnene navigere i de nye omgivelser, sætte ord på deres følelser og frustrationer samt skabe deres egen rolle og bidrage til fællesskabet. Et godt sprog giver altså den bedste forudsætning for at lykkes - både fagligt og socialt. Maria Kolind Knudsen
Sprogfokus i indskolingen Det første møde med skolen har stor betydning for, om et barn føler sig godt tilpas i skoleverdenen. Sproget spiller en kæmpe rolle i den sammenhæng. Med et godt sprog vil børn kunne navigere i de nye omgivelser, sætte ord på deres følelser og frustrationer og skabe deres egen rolle og bidrage til fællesskabet. Et godt sprog giver altså den bedste forudsætning for at lykkes- både fagligt og socialt. Maria Kolind Knudsen
Den første gang Nu er det nu. Du har fået dit eksamensbevis. Du har mødt dine nye kolleger. Du kan (næsten) finde hen til både kaffe- og kopimaskinen. Du glæder dig til at møde dine elever. Og så ligger der pludselig en besked på aula: Husk årsplanerne skal sendes ud til forældre og til nærmeste leder senest 1/9. Årsplan?
Skolen – den gode start på resten af livet Om lidt starter en ny flok håbefulde, men også lidt betuttede små mennesker på en livsforandrende rejse – skoletiden er på godt og ondt med til at forme os alle som mennesker. Det børnene får med af viden, dannelse, sociale relationer men også konflikter, selvforståelse og følelsen af ikke altid at passe ind, følger med langt ind i voksenlivet. Trine Ladegaard
Børnenes Ole ville være fyldt 80 Året er 1967, og et paradigmeskifte i dansk børnelitteratur står for døren. Der er endnu ingen, der ved det, men hvor skulle man også vide det fra? Det var jo nyt. Nyt, interessant og grænseoverskridende.
Ghettopakken. Sprogprøverne er ikke for børn Det er noget udansk over, at man i børnehaveklassen har skabt en præstationskultur, hvor børn fra bestemte områder allerede fra starten skal kunne præstere i forhold til sprogprøver og kan risikere allerede inden første klasse nå at dumpe! Patrick Hjortshøj
Ghettopakken. Sprogprøverne er ikke for børn Det er noget udansk over, at man i børnehaveklassen har skabt en præstationskultur, hvor børn fra bestemte områder allerede fra starten skal kunne præstere i forhold til sprogprøver og kan risikere at dumpe allerede inden de er nået til første klasse. Patrick Hjortshøj
