Skolen – den gode start på resten af livet

I næste uge er det første skoledag for omkring 62.000 danske børn i seksårsalderen. Det er en livsomvæltning for de fleste, hvor mødet og hverdagen med nye voksne og børn sker samtidig med, at de skal finde ud af at være og lære i markant anderledes rammer og forventninger. 

Undersøgelsen ”Trivselsudfordringer ved skolestart – et langtidsperspektiv” (VIVE) viser meget tydeligt, hvad en god start på skolen betyder for uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. De børn, der slås med tre eller flere trivselsudfordringer, som f.eks. konflikter med kammerater eller lærere, koncentration, psykiske udfordringer eller tale- og sprogproblemer, klarer sig op til 20% dårligere senere i uddannelses- og beskæftigelsessystemet set i forhold til børn, der ikke oplever udfordringer. 

En tryg og sikker skolestart står derfor højt på ønskelisten for de mange nye skolebørn. Men hvordan sikres det bedst? At skolerne gør deres allerbedste for at give indskolingsbørnene lige præcis det er uden for tvivl. At opgaven er stor ligeså. 

Behøver læreren stå alene med opgaven

”2. klasse sidder samlet i en rundkreds midt på gulvet. En af eleverne har svært ved at sidde stille og begynder at prikke til sin sidekammerat. Læreren beder eleven om at rette koncentrationen ind mod midten af rundkredsen, hvor der er fødselsdagsfejring. Det hjælper ikke. Eleven fortsætter med at forstyrre og tage fokus. Næsten ubemærket guider læreren eleven hen ved siden af skolevennen. Skolevennen lægger armen rundt om eleven og hvisker ham noget i øret. Eleven finder sig til rette og falder til ro. Fødselsdagsfejringen fortsætter uforstyrret, stemningen er god og alle eleverne er med”.

Eksemplet er blot et af dem, Socialt Udviklingscenter SUS observerede, da de analyserede, hvordan den frivillige skoleven påvirker klassen, eleverne og læren. 

Skolevenner påvirker bl.a. stemningen i klassen, f.eks. ved at agere lynafleder for potentielle konflikter i klassen og hjælpe elever med at holde koncentrationen. Når eleven undgår at forstyrre andre elever, bidrager det til en roligere stemning i klassen. 

Også elevernes faglige niveau, elevernes tro på egne evner, den individuelle trivsel hos eleverne, relationer samt lærerens overskud kan påvirkes positivt af skolevennens deltagelse i klassen.

Ansvaret for klasserumsledelsen er ubetinget lærerens, men der kan være god hjælp at hente i frivillige skolevenner som et bidrag til at skabe den skoletrivsel, der er vigtig både her og nu i skolestarten og på den lange bane.