Skolen – den gode start på resten af livet
Om lidt starter en ny flok håbefulde, men også lidt betuttede små mennesker på en livsforandrende rejse – skoletiden er på godt og ondt med til at forme os alle som mennesker. Det børnene får med af viden, dannelse, sociale relationer men også konflikter, selvforståelse og følelsen af ikke altid at passe ind, følger med langt ind i voksenlivet.