"Fuck-effekten": Danske elever giver for hurtigt op Det lader til, at det - stadig - går dårligt med danske skoleelevers læse - og matematikfærdigheder. Der er givet mange svar på dette, men man overser to vigtige faktorer i forklaringen: Danske børn læser ikke i bøger, og de opgiver for nemt, hvis noget er svært. Så siger de "fuck det" og lægger opgaven til side. John Aasted Halse
Regeringen har glemt de musiske fag i sin plan for skolen Regeringens oplæg til en ny folkeskole lægger op til en mere praktisk skole, men det er som om, de musiske fag forbliver ude i kulden. John Aasted Halse
Vi har faktisk en bred viden om, hvad der bør gøres, når elever bliver væk fra skolen pga. mistrivsel Hvordan undgår vi, at skolevægring ender i dropout? John Aasted Halse
Hvem er de kritiske forældre, og hvordan skal de tackles? Hvem er de kritiske forældre, og hvordan skal de tackles? John Aasted Halse
Lærer: Sommerlejr - et must for mig! Jeg kan læse mig frem til, at der i mange kommuner er problemer med at skaffe lejrledere til sommerferielejre/kolonier. Det er synd og skam, da sommerferien for rigtigt mange elever/børn er en svær tid – en tid, hvor man som lærer, pædagog eller bare almindelig engageret voksen kan gøre en kæmpe forskel. Morten Korsbakke
Smartphone i skolen - nej tak! Debatten om smartphones i skolen raser igen. Og der er ingen vej udenom: vi bliver nødt til at være opmærksomme på de negative effekter mobilen kan have for elevernes trivsel og for klassens fællesskab. John Aasted Halse
Det gode børneliv - vildveje, udveje? Producerer vi for mange børn, der har brug for en diagnose? Er der udveje ud af den tilstand vi for øjeblikket befinder os i, i skole og dasgtilbud, hvor et stigende antal børn så øjensynsligt mistrives? John Aasted Halse
Sponseret indhold: Skal du så i krig? Hvad vil du sige til en elev, der lige har fået at vide, at mor eller far skal udsendes som soldat? Er du i tvivl, så er vores nye undervisnings- og dialogmateriale højst sandsynligt noget for dig og dine elever. Mads Ullerup
Trivsel i skolen, kan den måles? Børns og unges trivsel er for tiden til debat. Og alle er vi vel enige om, at børn skal trives både hjemme og i skole. Men hvordan får vi en reel viden om, hvordan de trives? Ja for tiden gives et bud: Ved brug af en app og en række spørgsmål kan du som lærer blivere klogere på din klasses trivsel. Eller kan du? John Aasted Halse
To-lærerordning - svaret på alle specialundervisningens "bønner"? To-lærerordninger er åbenbart løsningen på specialundervisningen dilemmaer. Men hvad med de elever der profiterer bedst af at være udenfor klassen? John Aasted Halse
Den rummelige folkeskole - Del 1 Man vil fra politisk side gerne definere den danske folkeskole som rummelig og inkluderende, hvor der er plads til alle. Det er en smuk og ideologisk tanke, men er det i virkeligheden et for stort brød at slå op med de ressourcer og den økonomiske ramme, som der pt. er sat for den danske folkeskole? Dette blogindlæg er del 1, hvor jeg vil forholde mig nysgerrig, undrende, spørgende og kritisk over for den såkaldte rummelige og inkluderende folkeskole. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Børns adfærd – hvem har ansvaret? Det er en del af dagligdagen i den danske skole: urolige børn, børn der ikke følger de voksne anvisninger, børn der hele tiden vil være i centrum, klasser der er præget af uro og støj! Hvorfor er vi kommet dertil på bare en enkelt generation? Er det i hjemmet, eller er det i skolen ansvaret skal placeres? John Aasted Halse
lnklusion og specialundervisning genbesøgt. Hvad med økonomien? Specialundervisningen rammer og indhold er atter til debat. Denne gang bliver økonomien stærkt fremhævet. Kan man gennemføre en ansvarlig specialundervisning med inklusion for en stor del elever uden tilstrækkelige midler? Nej inklusion er som at købe på afbetaling. John Aasted Halse
"Hvorfor gider du egentligt at være lærer?" Jeg får tit følgende spørgsmål fra elever: "Hvorfor vil du gerne være lærer, er det ikke træls/hårdt/nederen/osv...?" Og jo, det er det da til tider.. men det er alt muligt andet end det. Sigrid Elise Aagaard
Bliver børn stressede i skolen Der stilles så mange krav til tiden børn - ikke mindst i skolen. Måske er der en ubalance mellem det børn skal nå, og hvad de reelt kan klare? John Aasted Halse
Inklusion - også for børn? Betyder de nye politiske signaler om inklusion, at det nu er slut med økonomisk kassetænkning? At vi nu tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger? John Aasted Halse
Er skolebestyrelserne en "død sild"? Valg til skolebestyrelserne står for døren. Får vi denne gang stor aktivitet omkring valgene, eller går det som tidligere? John Aasted Halse
Krigen i Ukraine - hvilke forklaringer til eleverne Krigen raser og det afføder mange spørgsmål for skolens medarbejdere. ikke mindst hviordan vi tackler elevernes frygt og utyghed. John Aasted Halse
Hurra for samskabelse! Samskabelse er et af de hurraord, der har sneget sig ind i folkeskolen, og i de seneste uger har jeg og min klasse været ramt af det - og mod min forventning synes jeg, at det var mega fedt! Morten Korsbakke Sørensen
Note til mig selv: det er en ommer! Dansktimen er i gang og en brainstorm over dokumentargenren er i fokus. Mit fokus. Men kommentarer og spørgsmål om Ukraines situation blander sig med genretræk og analysegreb. Jeg affejer lidt ublidt eleverne og beder dem tage "dansk-brillerne" på. Jeg har efterfølgende fortrudt. Sigrid Elise Aagaard
Når man er for syg til at gå på arbejde, men for rask til at være hjemme Den anden dag meldte jeg mig syg. Senere på dagen følte jeg mig lidt bedre. Jeg fik dårlig samvittighed og tændte straks min computer, gik på Aula og besvarede beskeder. Bagefter stod den på Meebook-forløb. Jeg endte med at arbejde samlet i flere timer. Og så fik jeg dårlig samvittighed igen. Maria Roneklindt
Spis din skolemad – og grin hele vejen ned i banken Noget i den stil er budskabet i den satsning på skolemad som OECD har kastet sig ud for at skabe opmærksomhed omkring værdien af gode og tværfagligt orienterede politikker for mad på skolen. Bent Egberg Mikkelsen
Prøver de det umulige i 'skolen på heden'? På den nye grundskole, 'Guldminen', knyttet til FCM fodbold og HIH håndbold prøver de benhårdt at kombinere talentudvikling med breddeidræt, det boglige med det praktiske, læring med trivsel og målrettet idrætstræning med almindelig skole og almen dannelse. Men kan man det? Frans Ørsted Andersen
Kirsten Lund fylder 100 år Som lærer fulgte hun ikke paroler, men turde tage eleverne alvorligt. Hun havde både ideerne og energien. Sammen med sin mand arbejdede hun for at skabe en demokratisk skole Thorkild Thejsen
Den andens perspektiv – om konfliktmægling Hvordan løser man konflikter mellem eleverne i skolen? Jan Thrane
Vær med til at kortlægge madkundskabsfaget Madkulturen vil gerne understøtte den fortsatte udvikling af madkundskabsfaget. Derfor beder vi alle, der underviser i madkundskab, om at besvare et spørgeskema om fagets status og fremtid. Judith Kyst
Angsten ved det ulideligt frie valg Med fraser som “Carpe Diem”, “Grib Dagen” og “Just Do It” har nutidens unge fået bevidstheden om det ultimativt frie valg ind med modermælken og dybt ind i DNA’et. “Du kan, hvad du vil”, lyder parolen. “Sigt efter stjernerne”, “Man skal kunne se os fra Månen”, “Frihed til at vælge” og “Kun fantasien sætter grænser” er mundheldene i vor tid, og imens den ældre generation fryder sig over de mange muligheder, den har givet videre, sukker arvtagerne - danmarkshistoriens mest frie, sårbare og diagnosticerede generation. Allan Jørgensen
Den evige jagt efter trivsel - del 2 Her kommer fortsættelsen på den meget lange beretning om, hvordan jeg nogle gange i trivslens navn - lidt tilfældigt - ender med at handle - og ser, at det er godt. Det kan anbefales af læse ”del 1” før du giver dig i kast med nedenstående. Ann-Berit Lauritsen
Nye Kostråd til Måltider i skolen – godt for sundhed og klima Hver dag svinges gryder og pander, når en del af landets skoleelever står klar med glubende appetit i frokostpausen. Nu er der en god nyhed til skolelever med hang til sund mad og som gerne vil gøre en forskel for klimaet. Anne Pøhl Enevoldsen
Alle Drenge Har Det “Drengebarn uden diagnose fundet!” lød den satiriske sensationsoverskrift i Rokokoposten i 2015. Lad det være sagt med det samme: mit ærinde med nærværende indlæg er ikke at advokere for, at diagnoser bør afskaffes. De kan absolut være et godt og nyttigt redskab. I øvrigt er det ikke min opfattelse, at diagnoser uddeles i samme omfang som i 2015, hvor man (lidt karikeret) i en periode kunne få den opfattelse, at et (drenge)barn uden diagnose blot var et barn, der ikke var undersøgt grundigt nok. Måske tager jeg fejl, men det er min oplevelse, at vi er knap så rundhåndede med diagnoserne her i 20’erne som tilfældet var i 10’erne. Og dog. Kristina Malmer Rasmussen
Er vore elever robuste... nok? Vi taler meget om robuste børn. Kan vi i skolen gøre noget for ruste børn bedre til at klare modgang og besværligheder, på trods af, at forældrene måske har en tendens til at overbeskytte deres børn? Og kan man være FOR robust? John Aasted Halse
Den evige jagt efter trivsel - DEL 1 Hvis man kender mig - eller følger mig - så ved man, at fællesskabet og det enkelte barns trivsel i fællesskabet er utrolig vigtigt for mig. Selv efter 25 år som lærer har jeg ikke en færdig opskrift. Så det er en konstant søgen efter "den gyldne nøgle". Ann-Berit Lauritsen
Den første skoledag uden restriktioner Jeg har fået lov til at dele en mors beretning set gennem hendes søns øjne. Det er en rørende, hjerteskærende og personlig beretning, hvor det beskrives, hvordan første skoledag uden restriktioner blev oplevet af ham. En kollega mindede mig om, at vi igen skal huske os selv og hinanden på, at alt bliver godt igen, vi er der ikke helt endnu, men vi er på vej! Der er heldigvis mange børn og unge, der nu helt naturligt glæder sig over, at de igen kan være sammen på kryds og tværs, men der er også børn, der stadigvæk er berørte, og som har brug for mere tid og vished, inden de finder ro og tro på, at alt er godt igen🙏🌈 Jeanette Kjærgaard Christiansen
En falden kriger Regeringen har vedtaget, at corona ikke er en samfundskritisk sygdom mere, og at alle restriktioner fra i dag af bortfalder – samtidig med at vi falder som fluer, og at mere hver 4. testet person i går var testet positiv med corona. Vi bliver nødt til at bruge vores sunde fornuft og omtanke. Det er ikke overstået endnu, hvor gerne vi alle end ønsker det. Jeanette Kjærgaard Christiansen
De fortabte børn Mit indlæg handler om lærer-elev konstellationen inden for specialområdet, hvor elever med nedsatte kognitive evner, diagnoser, skolevægring, selvskadende adfærd har behov for omfattende støtte i forhold til læring og udvikling. Elever problematiseres ofte, hvor de stemples som kravafvisende eller trodsige, hvor det ikke altid er berettiget, men da magtforholdet er asymmetrisk, giver det ikke eleverne mange muligheder for at bevise det modsatte. Det er meget bekymrende. Emin Akyuz
Differentierer vi i elevernes pauser? Især i indskolingen er det vigtigt for eleverne at få et frirum i frikvartererne. De faglige lektioner med de klare og faste strukturer er i pauserne byttet ud med leg, fantasi, bevægelse, kreativitet og ikke mindst frihed til selv at få lov til at bestemme. Skal der pilles ved det frirum, hvis enkelte i klassen ikke kan finde momentum i pauserne?
Korthuset vælter Jeg har en oplevelse af, at jeg står på en slagmark i skolen, hvor mine kolleger og elever bliver nedlagt af corona omkring mig. Jeg ved godt, at jeg højest sandsynlig ikke bliver dødelig “såret”, men jeg er alligevel i risiko for at blive “anskudt” og gjort ukampdygtig. Det er en ubehagelig og utryg følelse at gå og vente på, at det sker..... Jeanette Kjærgaard Christiansen
Vores 9. klasser har behov for særlige hensyn, når de skal videre på ungdomsuddannelser. Folkeskolen står lige nu midt i en historisk krise, og det er bekymrende, at undervisningsministeriet forestiller sig, at man kan gennemføre afgangseksamen på normal vis med mindre justeringer. Man bør måske i virkeligheden overveje det rimelige i, at dette års afgangselever skal optages på ungdomsuddannelserne på lige fod med tidligere årgange, når deres forudsætninger for at klare sig godt til eksamen er dårligere. Det kunne være en mulighed at sænke adgangskravene eller optage eleverne ud fra andre kriterier end karaktergennemsnittet. Lisbeth Sanggaard Sonne
Nervepirrende deadline for erhvervsskolerne venter lige om hjørnet Inden 1. marts skal afgangseleverne beslutte, hvad de vil bruge sig selv på, når de forlader folkeskolen. For os på erhvervsskolerne er det en årlig deadline, vi ser på med spænding. Vi ser frem til, at flere elever vælger håndværksvejen og vores skoler. Men vi frygter også, at de fortsat fravælger de kreative madhåndværksfag til fordel for gymnasiet. Anne-Birgitte Agger
Mit hemmelige ønske Når man pludselig bliver ramt af en lille bitte idé, der viser sig at være virkelig fin og i høj grad brugbar..... Ann-Berit Lauritsen
Hvad med de der drenge?! Ubalancen mellem drenges og pigers læringsudbytte og uddannelsesvalg er tilsyneladende en udfordring vi fortsat ikke har fundet en god forklaring endsige løsning på. Det kunne jeg konstatere i Folkeskolen sidste år og endnu engang så sent som i forgårs, da temaet blev taget op i en blog på nærværende side. Det er absolut også et emne, der trænger til (nyt?) fokus. Kristina Malmer Rasmussen
Et corona-udfordret idrætsfag Vi skal italesætte den situation, som faget står i. Vi skal tydeliggøre de udfordringer, vi står overfor efter en alt for lang periode med restriktioner i vores fag.
Nyt undervisningsmateriale om hygiejne Mange børn og unge er kommet på fornavn med virus og bakterier gennem de seneste år. Line Damsgaard
Færre klasser at undervise, forøget tryghed for lærerne Juleferien er slut og folkeskoleelever landet over er atter tilbage i klasselokalerne og klar til at stifte bekendtskab med et nyt kalenderår – men et stigende, tangerende til alarmerende højt smittetal, har ført til, at vi atter står klar med konkrete tiltag som har til opgave at nedbringe smitten. Dog undrer det mig på det kraftigste, at det er pålagt os lærere at undervise så mange klasser som vi nu underviser i løbet af en uge, i stedet for blot at være tilknyttet en enkelt klasse eller to? Martin Søgaard
Virtuel undervisning: Der er vigtigere ting på spil end en årsplan Der er stor forskel på, hvordan den enkelte skole vælger at organisere online undervisning på. Nogle skoler kører med helt normalt skema, mens andre udelukkende prioriterer klasselærerens fag, generelt færre lektioner og fokus på bevægelsesdelen.
Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige - medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik.. Dorte Ruge
Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige - - medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik.. Dorte Ruge
Mens vi venter Skal vi fysisk i skole d. 5. januar? Skal vi fortsætte onlineundervisningen lidt tid endnu? Herhjemme venter vi (u)tålmodigt på udmeldingen. Vi er to lærere og tre skolebørn, der ikke ved, hvad vi kan forvente os af 2022 på skole-/arbejdsfronten. Tankerne står i kø. Maria Roneklindt
Bevægelsesjulekalender retter fokus på en vigtig opgave Kalenderen opfylder ikke arbejdet med bevægelses-lovkravet i sig selv, men den skaber et udgangspunkt for, hvordan man kan gribe opgaven an didaktisk. Den velkendte og afprøvede struktur skaber kultur, tradition og forventningsglæde - og forhåbentlig inspiration til det videre arbejde med bevægelse i skolen.
Sådan får vi gode måltider ind i skoledagen Det fælles måltid er en vigtig institution i vores madkultur – og en arena for at gøre en samfundsforskel til hverdag. I folkeskolen kan en stærk kultur om måltidet tænkes ind, ikke kun gennem undervisningen i madkundskab, men også i spisepauserne. Som lærer er der især tre ingredienser i det gode måltid at være opmærksom på. Judith Kyst
Hvad er elevernes ønsker til den virtuelle undervisning? Om et par dage sidder de fleste elever atter hjemme bag skærmen klar til at modtage virtuel undervisning, men hvad er elevernes ønsker, nu hvor vi igen skal sidde hjemme bag skærmen?
Hvad er elevernes ønsker til den virtuelle undervisning? Om et par dage sidder de fleste elever atter hjemme bag skærmen klar til at modtage virtuel undervisning, men hvad er elevernes ønsker, nu hvor vi igen er sat på standby?
Fokus på fællesskab Mit evindelige omdrejningspunkt er fællesskabet, og hvordan jeg kan lære børnene at være positivt bidragende ind i klassefællesskabet til alles bedste. Ann-Berit Lauritsen
Shamanisme i Skolen Efter ca. 10.000 års slummer er shamanismen på vej tilbage. Det har været en glidende proces gennem det 20. årh., hvor et kollektivt opgør med de store religioner og den traditionelle kunst skubbede folk i retning af en mere individuel søgen. Modernismens interesse for oprindelige folk, for alternativ spiritualitet og for underbevidstheden banede efterhånden vejen til den shamanistiske renæssance, vi ser i dag. Og nu er turen så kommet til børnene. Martin Spang Olsen
Psykisk trivsel Læs om forebyggelse af psykisk mistrivsel i Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 4 2021 Mette Friderichsen
Stresset? Måske tære uvisheden over den nære Corona-fremtid på dig og dine elever? Så læs lige denne korte tekst og tag et kig på de gratis materialer der er lavet til at undervise (face-to-face, online eller blended) i stresshåndtering Mie Guldbæk Brøns
Stresset? Måske tærer uvisheden over den nære Corona-fremtid på dig og dine elever? Så læs lige denne korte tekst og tag et kig på de gratis materialer der er lavet til at undervise (face-to-face, online eller blended) i stresshåndtering Mie Guldbæk Brøns
Nye materialer om maddannelse, miljø og klima fra LOMA-skolerne i Svendborg Savner du materiale til en emneuge om madvaner og klimaaftryk i 7. eller 8. klasse? Mangler du en aktivitet om gode fødevarer til 1. klasse? Eller vil du gerne arbejde maddannelse på mellemtrinnet? Dorte Ruge
Har vi retningslinjer nok i kampen mod smittetryk? Covid-19 kommer i øjeblikket buldrende på skolerne med så voldsom en kraft, at stederne næsten ikke kan følge med. Skolelederne er i den grad sat på ekstra arbejde ift. flere og flere henvendelser vedr. retningslinjer, bekymrede forældre samt smittede. Hvilke tiltag gøres der på din skole, så både medarbejdere og elever kan føle sig trygge i skolens rammer?
