Jeanette Kjærgaard Christiansen

Jeanette Kjærgaard Christiansen

Blog

Den første skoledag uden restriktioner

Jeg har fået lov til at dele en mors beretning set gennem hendes søns øjne. Det er en rørende, hjerteskærende og personlig beretning, hvor det beskrives, hvordan første skoledag uden restriktioner blev oplevet af ham. En kollega mindede mig om, at vi igen skal huske os selv og hinanden på, at alt bliver godt igen, vi er der ikke helt endnu, men vi er på vej! Der er heldigvis mange børn og unge, der nu helt naturligt glæder sig over, at de igen kan være sammen på kryds og tværs, men der er også børn, der stadigvæk er berørte, og som har brug for mere tid og vished, inden de finder ro og tro på, at alt er godt igen🙏🌈

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag blev min 11 årige søn bange - virkelig bange.

Så bange at han forlod skolen.

Han har 1/5 del af sit liv levet i corona situationen, og han har gjort det godt.

Jeanette Kjærgaard Christiansen

Mit navn er Jeanette Kjærgaard Christiansen. Jeg er 45 år, har tre børn, er gift med Bo, og vi bor i Høng. Jeg arbejder som inklusionspædagog på Høng Skole, hvor jeg primært har mine timer i overbygningen. Mit arbejde går ud på at støtte eleverne i deres faglige, sociale, emotionelle udvikling. Min drivkraft er helt klart kontakten med de unge. Jeg føler mig privilegeret over, at jeg får lov til at følge dem i deres ups and downs, og at jeg har mulighed for at støtte, hjælpe og give dem redskaber til at komme videre i livet. Jeg har det bedste job i verden!

For han forstår godt, at det kan være farligt at få corona. Han har skulle vise hensyn, holde afstand, ikke kunne besøge sin mormor. Oplevet hans brors konfirmation og egen fødselsdag blive rykket. Ferien aflyst, ingen aktiviteter, og afholdenhed fra sine venner.

For det har han lært, for det har han fået fortalt.

Han har også lært at mange er døde af corona, eller blevet meget syge for det har han fået fortalt. Ja der er talt og handlet så meget om Corona, at strukturen er en del af hans hverdag.

Nu er der pludselig lukket op. Mange af hans klassekammerater er smittet og min søn er bekymret… jo jo, han har selvfølgelig fået af vide at nu kan vi lukke op grundet vaccinerne og ja han er også vaccineret. Og er klar over han nok også snart bliver smittet.

Men hvad sker der i en lille krop når strenge restriktioner bliver til ligegyldighed.

Så bliver alt det man troede og havde lært forkert.

I dag skred min søn fra skolen fordi nogle af hans klassekammerater var testet positiv. 

Han skred fordi han blev bange for han har lært man skal være bange for Corona.

Jeg bliver trist over at samfundsøkonomien klemmer så mange tæer- at man ikke har tænkt på at skoen klemmer hos børnene på andre måder.

Gid man dog havde sluppet restriktionerne så også de mindste i samfundet kunne følge med og ikke skulle opleve at hele klasser lægger sig.

Powered by Labrador CMS