Jeanette Kjærgaard Christiansen

Jeanette Kjærgaard Christiansen

Blog

Money talks

Jeg er inklusionspædagog på en helt almindelig folkeskole på Vestsjælland. Jeg har arbejdet på skolen i 7 år og er i gang med mit 8. Min kommune vil oprette 45 ekstra pladser på specialskolerne, hvilket betyder, at de skal finde pengene et sted, og dem vil de måske tage fra inklusionspuljen fra den almene folkeskole. De skal "blot" finde 11 millioner, hvilket vil betyde, at der ikke er råd til at have inklusionspersonale ansat på folkeskolerne i kommunen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min fornemmeste opgave som inklusionspædagog er at hjælpe og støtte både lærere og elever, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven - nemlig undervisning, og jeg har derfor mange forskellige opgaver;

*en til en støtte i forhold til faglige udfordringer

* er ekstra voksen i klassen så elever der har faglige udfordringer eller er usikre kan få ekstra hjælp og støtte

Jeanette Kjærgaard Christiansen

Mit navn er Jeanette Kjærgaard Christiansen. Jeg er 45 år, har tre børn, er gift med Bo, og vi bor i Høng. Jeg arbejder som inklusionspædagog på Høng Skole, hvor jeg primært har mine timer i overbygningen. Mit arbejde går ud på at støtte eleverne i deres faglige, sociale, emotionelle udvikling. Min drivkraft er helt klart kontakten med de unge. Jeg føler mig privilegeret over, at jeg får lov til at følge dem i deres ups and downs, og at jeg har mulighed for at støtte, hjælpe og give dem redskaber til at komme videre i livet. Jeg har det bedste job i verden!

* støtter og samtaler med elever, der har angst, psykiske udfordringer eller temperament

* har samtalegrupper med usikre, ensomme og angste elever,

* spiser med en fast gruppe piger, da de har svært ved store forsamlinger og at spise sammen med andre, ellers ville de slet ikke få noget at spise i løbet af dagen

* hjælper elever der har svært ved at komme i skole med at finde årsagen til, hvorfor det er svært, skabe en tilhørsforhold til skolen og opbygge en tryg base, samt finde ud af, hvad de/vi kan gøre for, at eleverne kommer i skole igen, og derved giver dem nye metoder, redskaber og stragetier

* støtter elever med sociale udfordringer, hjælper dem med at bygge venskaber op

* skaber et tillidsfyldt rum, lytter til elever med store som så vel små problemer, så de får “luft” og kan klare og overskue skoledagen

* støtter elever med dårligt selvværd, hjælper dem med at bygge deres selvværd og selvtillid op

* samtaler med elever om deres svære udfordringer og tanker i form af spiseværing, tvangstanker, angst, selvmordstanker, cutting, og overtænkning, mens vi venter på, at “systemet” finder ud af, hvad der kan gøres for at hjælpe dem.

Jeg tager mig ikke kun af elever med diagnoser. Jeg tager mig også af børn med ondt i livet, men hvem skal hjælpe dem, hvis inklusionspersonalet bliver fyret? Det bliver i hvert fald ikke lærerne, da de får flere og flere undervisningstimer, så de har ikke tiden, da de er godt pressede i forvejen. Jeg har et super godt samarbejde med mine lærerekolleger, hvor vi supplerer hinandens faglighed og kompetencer rigtig godt. I al beskedenhed vil vores folkeskole vil blive et fattigere sted, hvis vi mister det. 

Jeg er godt nok ikke uddannet økonom, men jeg er logisk tænkende, og denne skjulte besparelse vil helt sikkert komme til at koste flere penge på længere sigt, men det værste er de menneskelige omkostninger, og de kan ikke gøres op i penge. 

Powered by Labrador CMS