Sponseret indhold: Skolevenner gør en forskel Hver dag året rundt træder en skoleven ind i en klasse et sted i Danmark. En af dem er Bente. Hun har siden 2022 været skoleven på Bramsnæsvigskolen 4 timer om ugen. Her støtter Bente fællesskabet i klassen, og kan både have særligt fokus på de elever, der har det svært og mistrives, eller et mere generelt fokus på hele klassen til stor gavn for Jeanette, der er lærer i 4. A.
Debat: Københavns inklusionsforslag vil kun gøre børnenes skolestart værre Allerede i dag står børnehaveklasselederne alene med alt for mange udfordrede børn. Derfor advarer børnehaveklasseledernes formand imod Københavns mål om at inkludere 97 procent af byens elever i almenklasserne.
Sådan har en skole med over 700 elever undgået at sende elever på specialskole i 10 år Inspiration fra Skotland hvor skolepsykologer arbejder uden diagnoser og testning, og hvor lærere får frie rammer til at arbejde sammen om den gode undervisning Jette Lentz
Naturfagslærer gennemgår folkeskoleaftalen: Det er tragisk, at natur/teknologi skal fylde så lidt i indskolingen Faglig rådgiver Mette Mellerup har kigget på delene om naturfagene i den nye folkeskoleaftale. Flere steder bekymrer teksten hende. Mette Mellerup
Raahauge: Inklusion - du bærer nederlag i dit navn Som de fleste andre topstyringshurraord er skolers, læreres og elevers nederlag inkluderet i INKLUSION. Jens Raahauge
Lærerens fortrampede stier og mangel på udveje Engang drev lærerne i høj grad samfundet - nu er det samfundet, der driver med lærerne. Virkeligheden til forhandling del 4! Erik Rene Nielsen
Hvad koster inklusion? Når vi tilpasser rammerne, undervisningen og opgaverne, så opdager vi, at eleverne er meget ens uanset diagnose eller ej. Vi lærer, at forskellene mellem os er små og at skolen skal være for os alle. Yvonne Olsen
Inklusionloven skal revideres og helst i foregårs Her kommer en lille personlig fortælling fra det virkelige liv fra folkeskolen på mit sidste semester på læreruddannelsen på Bornholm. Denne historie har ikke i sinde at skræmme jer studerende fra at blive lærere eller fortsætte på læreruddannelsen, men måske gøre jer læsere mere forberedte på, hvad I kan møde når I kommer ud i den virkelige verden, nemlig ud i vores allesammens folkeskole. Trine Staur
Skoven i Skolen lancerer ny hjemmeside Den 15. marts går Skoven i Skolen i luften med en splinterny hjemmeside og det fejrer vi med et webinar fra klokken 15-16. Kom og vær med! Nynne Sørgaard
"Lyngby-Taarbæk kører med fast normering på specialskolerne. Jeg ville overveje, hvorvidt jeg kunne stå på mål for opgaven, hvis det ikke var tilfældet." Sådan fortæller skoleleder Neel Bjerregaard på Heldagsskolen Fuglsanggård, da vi snakker om rammerne omkring specialundervisningen ved mit skolebesøg i mandags. Kristoffer Høyrup Sørensen
Det er skolens ansvar Anna har autisme, hun har fået diagnosen i 6.klasse og dermed har hun, og hendes forældre fået en forklaring på, hvorfor hun altid har sanset, følt, tænkt og handlet på en anden måde end sin søster, Lise. Yvonne Olsen
Det er Annas skyld Anna har autisme, hun har fået diagnosen i 6.klasse og dermed har hun, og hendes forældre fået en forklaring på, hvorfor hun altid har sanset, følt, tænkt og handlet på en anden måde end sin søster Lise. Yvonne Olsen
Hvilken folkeskoleknap vil du dreje på? Hvis du får muligheden for at dreje på én knap, så folkeskolen i dine øjne bliver en bedre institution at være i, hvilken knap vil du så vælge? Trine Hemmer-Hansen
Idrætsundervisningens mange udfordrende arenaer Mange skoler vælger, naturligligt nok, at flytte idrætsundervisningen indenfor her efter efterårsferien. Det kan være ekstra sårbart for sensitive elever. Trine Hemmer-Hansen
Den rummelige folkeskole - Del 1 Man vil fra politisk side gerne definere den danske folkeskole som rummelig og inkluderende, hvor der er plads til alle. Det er en smuk og ideologisk tanke, men er det i virkeligheden et for stort brød at slå op med de ressourcer og den økonomiske ramme, som der pt. er sat for den danske folkeskole? Dette blogindlæg er del 1, hvor jeg vil forholde mig nysgerrig, undrende, spørgende og kritisk over for den såkaldte rummelige og inkluderende folkeskole. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Tre stilladser i Nest-pædagogikken Nest-pædagogikken spreder sig stille og roligt på grund af de tre stilladser, som kort introduceres her. Stine Clasen
Inklusion - også for børn? Betyder de nye politiske signaler om inklusion, at det nu er slut med økonomisk kassetænkning? At vi nu tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger? John Aasted Halse
Where is the 'I' in team?! Er der et modsætningsforhold mellem pædagogik og psykologi? Og er psykologiens indtog i skole- og børneliv ved at rive tæppet væk under den kerneopgave skolen har: at danne og uddanne i og til et fællesskab?
Om skolepsykologer, inklusion og manglende værdsættelse af lærernes praktiske kompetencer Selvfølgelig skal man genindføre en uddannelse som skolepsykologer. Helge Christiansen
Den andens perspektiv – om konfliktmægling Hvordan løser man konflikter mellem eleverne i skolen? Jan Thrane
Den evige jagt efter trivsel - del 2 Her kommer fortsættelsen på den meget lange beretning om, hvordan jeg nogle gange i trivslens navn - lidt tilfældigt - ender med at handle - og ser, at det er godt. Det kan anbefales af læse ”del 1” før du giver dig i kast med nedenstående. Ann-Berit Lauritsen
Den evige jagt efter trivsel - DEL 1 Hvis man kender mig - eller følger mig - så ved man, at fællesskabet og det enkelte barns trivsel i fællesskabet er utrolig vigtigt for mig. Selv efter 25 år som lærer har jeg ikke en færdig opskrift. Så det er en konstant søgen efter "den gyldne nøgle". Ann-Berit Lauritsen
Den første skoledag uden restriktioner Jeg har fået lov til at dele en mors beretning set gennem hendes søns øjne. Det er en rørende, hjerteskærende og personlig beretning, hvor det beskrives, hvordan første skoledag uden restriktioner blev oplevet af ham. En kollega mindede mig om, at vi igen skal huske os selv og hinanden på, at alt bliver godt igen, vi er der ikke helt endnu, men vi er på vej! Der er heldigvis mange børn og unge, der nu helt naturligt glæder sig over, at de igen kan være sammen på kryds og tværs, men der er også børn, der stadigvæk er berørte, og som har brug for mere tid og vished, inden de finder ro og tro på, at alt er godt igen🙏🌈 Jeanette Kjærgaard Christiansen
En falden kriger Regeringen har vedtaget, at corona ikke er en samfundskritisk sygdom mere, og at alle restriktioner fra i dag af bortfalder – samtidig med at vi falder som fluer, og at mere hver 4. testet person i går var testet positiv med corona. Vi bliver nødt til at bruge vores sunde fornuft og omtanke. Det er ikke overstået endnu, hvor gerne vi alle end ønsker det. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Korthuset vælter Jeg har en oplevelse af, at jeg står på en slagmark i skolen, hvor mine kolleger og elever bliver nedlagt af corona omkring mig. Jeg ved godt, at jeg højest sandsynlig ikke bliver dødelig “såret”, men jeg er alligevel i risiko for at blive “anskudt” og gjort ukampdygtig. Det er en ubehagelig og utryg følelse at gå og vente på, at det sker..... Jeanette Kjærgaard Christiansen
Mit hemmelige ønske Når man pludselig bliver ramt af en lille bitte idé, der viser sig at være virkelig fin og i høj grad brugbar..... Ann-Berit Lauritsen
Hvad med de der drenge?! Ubalancen mellem drenges og pigers læringsudbytte og uddannelsesvalg er tilsyneladende en udfordring vi fortsat ikke har fundet en god forklaring endsige løsning på. Det kunne jeg konstatere i Folkeskolen sidste år og endnu engang så sent som i forgårs, da temaet blev taget op i en blog på nærværende side. Det er absolut også et emne, der trænger til (nyt?) fokus. Kristina Malmer Rasmussen
Min sidste kommentar Mette Friderichsen fratræder som ansvarshavende redaktør af tidsskriftet specialpædagogik Mette Friderichsen
Min sidste kommentar Mette Friderichsen fratræder som ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik Mette Friderichsen
Fokus på fællesskab Mit evindelige omdrejningspunkt er fællesskabet, og hvordan jeg kan lære børnene at være positivt bidragende ind i klassefællesskabet til alles bedste. Ann-Berit Lauritsen
Psykisk trivsel Læs om forebyggelse af psykisk mistrivsel i Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 4 2021 Mette Friderichsen
Mine elever kan godt selv..... Jeg gør mit bedste for at lade børnene tænke selv. Sådan har jeg bestemt ikke altid undervist. Det er blevet tydeligt i min bevidsthed indenfor de seneste år - og jeg gør mit bedste for at holde mig på stien. Ann-Berit Lauritsen
To lærere og 6 elever - verdens letteste job Elever med særlige behov har også krav på en afgangsprøve, fortæller politikerne. Det kræver, at lærerne får den nødvendige tid til at forberede, den særlige undervisning, som disse elever har behov for.
Hjertebørn Tænk, hvis du hver dag, når du gik hjem fra dit arbejde havde en oplevelse af, at du ikke havde slået til på arbejdet i dag, at du havde en følelse af, at du ikke kunne mestre dit job, og at du dag efter dag følte dig dum. Hvor længe ville du holde til det? Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg hurtigt ville kaste håndklædet i ringen. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Lederudvikling starter fra barndommen Før industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering, levede danskerne i et traditionelt samfund. Et samfund hvis fokus var på traditioner, familie og religion. I dag er fokus dog et helt andet sted. For mens socialkarakteren i det traditionelle samfund var karakteriseret ved traditionsstyrede individer, hvis fremtid var forudbestemt, grundet de faste normer og værdier som disse internaliserer, er socialkarakteren i det senmoderne samfund omvendt karakteriseret ved gruppestyrede individer, som mangler lederevner og som derfor er utrygge, usikre og ansvarsløse. Den øgede globalisering, hvor alle har adgang til uendelig strøm af informationer, øger blot disse karaktertræk hos individer i det senmoderne samfund. Hamze Sabri
Barndommens lederudvikling Før industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering, levede danskerne i et traditionelt samfund. Et samfund hvis fokus var på traditioner, familie og religion. I dag er fokus dog et helt andet sted. For mens socialkarakteren i det traditionelle samfund var karakteriseret ved traditionsstyrede individer, hvis fremtid var forudbestemt, grundet de faste normer og værdier som disse internaliserer, er socialkarakteren i det senmoderne samfund omvendt karakteriseret ved gruppestyrede individer, som mangler lederevner og som derfor er utrygge, usikre og ansvarsløse. Den øgede globalisering, hvor alle har adgang til uendelig strøm af informationer, øger blot disse karaktertræk hos individer i det senmoderne samfund. Spørgsmålet er så: Hvordan kan man bidrage til dannelsen af ansvarsfulde- og bevidste individer i dag? Hamze Sabri
Smertensbørn Så er det i aften kl. 20.40, at TV2 viser det første afsnit af dokumentaren Smertensbørn. Min arbejdsplads Høng Skole og min kollega Allan Mortensen og hans daværende 6. klasse har meget modigt åbnet dørene for TV2 for hudløst ærligt og sårbart at vise, hvordan virkeligheden kan se ud med de nuværende rammer i en ganske almindelig folkeskoleklasse. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Hvis jeg var politiker Kommunen har lavet et sæt af samtalekort i forbindelse med kommunalvalget. I samfundsfag bruger vi kortene til at tale om kommunalpolitik. De nedenstående udsagn er sagt, af tre drenge med autisme, som forholder sig til, hvad de mener, at der mangler i folkeskolen.
Er den fælles klasseundervisning truet? Mens lærerne har hænderne fulde af undervisningsplaner, hvor de søger at favne de mange forskellige faglige og sociale behov, så er der flere politiske interessenter, der presser på for netop at få deres "darlings" tilgodeset. Jan Thrane
Er den fælles klasseundervisning truet? Mens lærerne har hænderne fulde af undervisningsplaner, hvor de søger at favne de mange forskellige faglige og sociale behov, så er der flere politiske interessenter, der presser på for at få netop deres "darlings" tilgodeset. Jan Thrane
Vacation work Mange elever og voksne er i fuld gang med at afholde deres efterårsferie i denne uge, og jeg er lidt nysgerrig på, om der er en forventning om, at eleverne skal have lektier for i deres ferie, eller om de skal holde helt fri fra skole? Hvem er det, som har forventningen om, at eleverne skal lave lektier i deres ferie; er det eksperterne, lærerne eller forældrene? Jeanette Kjærgaard Christiansen
Money talks Jeg er inklusionspædagog på en helt almindelig folkeskole på Vestsjælland. Jeg har arbejdet på skolen i 7 år og er i gang med mit 8. Min kommune vil oprette 45 ekstra pladser på specialskolerne, hvilket betyder, at de skal finde pengene et sted, og dem vil de måske tage fra inklusionspuljen fra den almene folkeskole. De skal "blot" finde 11 millioner, hvilket vil betyde, at der ikke er råd til at have inklusionspersonale ansat på folkeskolerne i kommunen. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Autismevenlig skole Landsforeningen Autisme har netop offentliggjort deres undersøgelse af ufrivillig skolefravær blandt børn med autisme. 45% af de adspurgte har ufrivillig skolefravær. Det er en stigende tendens. I 2016 var det 28%, i 2019 var det 35% og i 2021 er det altså 45%.
Regeringens forslag om en flidskarakter dumper! Alle mennesker drømmer stort, mens de er små. Alle børn vil gerne, men nogle kan ikke. En flidskarakter vil blot være som at gnide ekstra salt i såret hos de, der ikke kan, fordi deres manglende skoleindsats så bliver set som udtryk for dovenskab. Det er et overgreb på disse udsatte børn og unge!
Så er Fulton rapporten frit tilgængelig på nettet Efter fire års arbejde er Fulton rapporten og -forskningen færdig. Resultaterne er ganske lovende. Maritim pædagogik kan gøre en forskel for udsatte - og almindelige - unge. Frans Ørsted Andersen
Sommerferieoplevelser Kommer altid til at tænke på at flere af mine elever, igennem mine år som underviser i specialklasserne, ofte ikke har haft de store oplevelser i sommerferien. Det kommer til at stå i kontrast til min egen virkelighed privat. Flemming Platz
Mie er mere end sin diagnose ... eller fortællingen om at lykkes som elev i folkeskolen imod alle odds. Ann-Berit Lauritsen
Pædagogisk diversitet Overskriften er inspireret af biodiversiteten, som er et aktuelt og påtrængende tema ind i en større global sammenhæng. Stine Clasen
Pigen med høretab, positioneringer og det personlige præg Personligt prægede artikler fra Rasmus Alenkær og René Kristensen og en fagfællevurderet artikel om elever med høretab og deres læsetilegnelse i Tidsskriftet Specialpædagogik nr. 2 2021 Mette Friderichsen
Pigen med høretab, positioneringer og det personlige præg Personligt prægede artikler fra Rasmus Alenkær og René Kristensen og en fagfællevurderet artikler og elever med høretab og læsetilegnelse. Mette Friderichsen
En hyldest til alle jer lærere, som betyder alverdens for børn og unge … og deres fortsatte voksenliv Lærere er nogle gange netop dén ’betydningsfulde anden’, som kommer til at spille en afgørende rolle for en elev med socialt ulige betingelser
Børn og unge er som regel gode til at forklare, hvad de har brug for Vi skal huske at tale med eleverne om, hvordan de kan få det nemmere ... og ikke nøjes med at trække på vores faglige viden og erfaring
Ramadan: Skal der tages særlige hensyn i skolen? Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.
Ramadan i skolen: Skal der tages særlige hensyn? Som lærer lærer jeg ofte noget nyt. Enten noget fagligt eller noget om mennesker - mig selv eller andre. Måske er det derfor, jeg holder så meget af jobbet? I sidste uge lærte jeg noget om Ramadan, som jeg ikke vidste. Og jeg lærte også noget om mig selv, fx at jeg blev irriteret over, at jeg følte, at der skulle tages særlige hensyn til en fastende elev.
Samarbejdet med skilte forældre, som strides Det sker, at jeg glemmer at følge de gode råd, som jeg ellers deler ud af i min blog – så jeg må vist lige opdateres …
De fysiske rammer som mellemform Der er mellemformer overalt for tiden. Den klassiske definition og forståelse af en pædagogisk mellemform er at lade det traditionelt specialpædagogiske fusionere med det traditionelt almenpædagogiske. Stine Clasen
Hvad er 'pigefnidder'? En betegnelse, der dækker over min manglende vilje til at forsøge at gennemskue, hvad der egentlig foregår blandt pigerne i min klasse? Ann-Berit Lauritsen
