Tag det første skridt

Når vi taler om bære- og væredygtige læringsrum, handler det om at bruge det, der er. Fagligt reflekteret og bevidst. Tilbagevendende og vedholdende i at forholde sig til, om læringsrummet er kodet til den ønskede pædagogiske virkelighed. Med stor respekt og øje for den konkrete målgruppe og de konkrete professionelle, der er tilknyttet klassen. Også set ind i en større skolekontekst, således at rummet alt andet lige kommer til at udtrykke og understøtte skolens samlede værdigrundlag.

En tidligere sygeplejerske nu lærer sagde engang: Tænk hvis vi havde samme orden i skolen som på hospitalet? Menneskers liv afhang af, at vi havde fuldstændig styr på rum og rammer, og hvor hvilke ting var placeret.

I skolen har vi ansvaret for børn og unges læring og trivsel. Det er et stort ansvar, som skal tilgodeses på mange forskellige niveauer. Et meget enkelt niveau er de fysiske rammer, som altid er der. Uanset om det er indenfor eller udenfor. At være opmærksom på, hvad der allerede er af rammer, muligheder, inventar placering og bevægelsesveje, er en genvej til også at kigge på potentialer i pædagogisk udvikling.

For når vi tør tage det første skridt i en ønsket retning på et helt konkret plan, er der stor sandsynlighed for, at vi også i de mentale landskaber tør tage et lille første skridt. Det sker, at vi lader os forføre af visioner om målet om fem år, visionen for de næste to år, eller hvordan vi kunne ønske os det, hvis vi fik flere ressourcer og flere timer til at løse opgaven med.

Når vi vælger at kigge på det, vi allerede har og tænke i små første skridt i forståelsen af, at den mindste lille ændring kan medføre flere og større ændringer, så kan der skabes et afsæt for, at vi kommer andre og bedre steder hen. Som så igen kan føre til endnu flere skridt i ønsket retning.

Det kan lyde enkelt at tage det første skridt. Det er det ikke nødvendigvis. For det tages i den pædagogiske verden ofte sammen med andre, og det betyder fælles værdier og forståelse af opgaven. Det er her den største udfordring ligger. Handlingen i sig selv er ikke det afgørende. Det er enigheden om at tage et fælles første skridt og de afklaringer og aftaler, det indebærer: Hvorfor vi tager det? Hvad handlingen er? Og hvordan vi tager det?

Al forandring starter med det første skridt – og ikke det andet.